Ratepension ved dødsfald: hvem får pengene?

Pengene går videre, uanset hvornår du dør

Hvem der får pengene, afgøres af din begunstigelseserklæring hos pensionsselskabet. Har du ikke indsat nogen, gælder standarden "nærmeste pårørende": ægtefælle, dernæst samlever under visse betingelser, dernæst livsarvinger og til sidst dødsboet.

Rater eller engangsbeløb: to forskellige skatter

Ægtefælle, fraskilt ægtefælle, samlever og livsarvinger under 24 år kan vælge at overtage raterne og betale almindelig indkomstskat af dem. For mange er det billigere end 40 %, især hvis modtagerens øvrige indkomst er lav. Alle andre får pengene som et engangsbeløb med afgift.

Sådan sikrer du den rigtige modtager

• Tjek din begunstigelse hos hvert pensionsselskab. Den følger ikke automatisk et testamente.
• Er du ugift samlevende, skal du som regel aktivt indsætte din partner. Standardklausulen dækker kun samlevere, der opfylder bestemte krav om fælles bopæl eller børn.
• Har du børn fra et tidligere forhold, så overvej om pengene skal deles mellem ægtefælle og børn, og skriv det ind i begunstigelsen.
• Skriv begunstigelsen som "uigenkaldelig", hvis modtageren skal være sikret mod senere ændringer, men vær klar over, at du så ikke selv kan ændre den.

Ratepension, livrente og aldersopsparing ved død

Ratepension og aldersopsparing er begge opsparinger, der går videre til de efterladte. Aldersopsparingen udbetales uden afgift, fordi der ikke var fradrag ved indbetalingen. Livrenten er en forsikring: den giver mest, hvis du lever længe, men efterlader som udgangspunkt intet. Har du både en ratepension og en livrente, er det ofte fornuftigt at bruge ratepensionen først og lade livrenten dække de sene år.

• Ratepension eller livrente

  Sammenligning af de to ordninger.

• Aldersopsparing

  Skattefri udbetaling og arv.

• Pension og arv

  Hvad sker der med de forskellige pensioner ved død.