Pensionsopsparing: spørgsmål og svar

Hvor meget er nok? Det er det spørgsmål, alle stiller — og svaret afhænger af dit forbrug, ikke af en tommelfingerregel. Her er de tyve svar, der gør regnestykket konkret.

KilderSeneste registrerede kildekontrol: 24. oktober 2026
MetodeMetode og forudsætninger: Sådan beregner vi
Indhold på siden

Kort svar

Der findes ikke ét beløb, der er nok for alle. Det rigtige udgangspunkt er at regne baglæns: hvad vil du bruge om måneden som pensionist, hvor meget af det dækker folkepension og ATP, og hvad skal din egen opsparing så levere resten af livet.

Tre spørgsmål der afgør beløbet

SpørgsmålHvorfor det afgør regnestykket
Hvad vil du bruge om måneden?Behovet er udgangspunktet. Alt andet er afledt af det.
Hvornår vil du stoppe?Hvert år tidligere kræver både mere opsparing og længere varighed.
Hvad dækker det offentlige?Folkepension og ATP kan for en enlig uden anden indkomst udgøre op mod 17.718 kr. om måneden før skat.

Sådan flytter du regnestykket

  • Indbetal mere om måneden — virker stærkest, når der er mange år tilbage.
  • Arbejd et eller to år længere — virker stærkest tæt på pensionen.
  • Sænk det ønskede forbrug lidt — flytter typisk flere år end de fleste tror.
  • Se på omkostningerne i ordningen — de trækker fra afkastet hvert eneste år.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor meget skal jeg spare op til pension?

Nok til at dække forskellen mellem dit ønskede forbrug og det, folkepension og ATP giver — i alle årene som pensionist. Regn baglæns fra dit månedlige behov.

Er ti procent af lønnen nok?

Ti til femten procent hele arbejdslivet er en udbredt tommelfingerregel. Om det er nok for dig afhænger af, hvornår du starter, og hvornår du vil stoppe.

Hvor meget har danskerne typisk sparet op?

Det varierer voldsomt med alder og indkomst. Sammenligninger med gennemsnittet siger derfor sjældent noget om, hvad du selv har brug for.

Er en million nok til pension?

En million rækker længere for den, der har lave faste udgifter og mange år med folkepension, end for den, der stopper tidligt. Det er varigheden, ikke beløbet, der afgør det.

Hvad er tommelfingerreglen om 80 procent?

At mange kan leve godt for cirka 80 procent af den hidtidige nettoindkomst, fordi udgifter til transport, pensionsindbetaling og ofte bolig falder.

Er det for sent at starte som 50-årig?

Nej. Der er stadig mange år med indbetaling og afkast, og indbetalinger sent i arbejdslivet giver ofte et stort fradrag her og nu.

Skal jeg indbetale mere end arbejdsgiverordningen?

Det giver mening, hvis beregningen viser et hul mellem det ønskede forbrug og det, ordningen leverer. Ellers er ekstra indbetaling ikke automatisk bedre.

Hvad er arbejdsmarkedspension?

Den pensionsordning, der følger med dit job eller din overenskomst, hvor både du og arbejdsgiveren indbetaler en procentdel af lønnen.

Hvad sker der med min pension, hvis jeg skifter job?

Opsparingen bliver stående og fortsætter med at give afkast. Nye indbetalinger går typisk til den nye arbejdsgivers ordning.

Bør jeg samle mine pensioner ét sted?

Det kan give lavere omkostninger og bedre overblik, men det kan koste garantier eller forsikringsdækninger. Undersøg begge dele, før du flytter.

Hvor meget betyder omkostningerne?

Meget. En forskel på et enkelt procentpoint om året kan over tredive år koste en betydelig del af den samlede opsparing. Vores beregning regner med 0,7 % i årlige omkostninger.

Hvad betyder inflationen for min opsparing?

Den udhuler købekraften. Med 2 % inflation om året skal beløbet vokse, bare for at du kan købe det samme.

Skal jeg spare op eller betale af på gæld?

Dyr gæld med høj rente er som regel det bedste sted at bruge pengene først. Billig gæld og pensionsopsparing kan godt løbe side om side.

Er friværdi i huset en del af pensionen?

Kun hvis du er villig til at sælge eller belåne. Ellers er den formue, du bor i, ikke en indkomst, du kan leve af.

Bør jeg spare op i pension eller frie midler?

Pension giver fradrag og lav afkastbeskatning, men pengene er bundet. Frie midler er fleksible, men beskattes hårdere. Mange bruger begge dele.

Hvad hvis jeg er selvstændig?

Så er der ingen arbejdsgiver til at indbetale. Du skal selv oprette ordningen, og du kan indbetale både løbende og som et engangsbeløb sidst på året.

Kan jeg holde pause i indbetalingerne?

Ja, i de fleste ordninger. Husk at tjekke, om forsikringsdækninger falder væk under pausen.

Hvordan påvirker deltid min pension?

Indbetalingen følger typisk lønnen, så deltid giver mindre opsparing. Effekten bliver stor, hvis deltiden varer i mange år.

Hvad betyder afkastet i sidste ende?

Meget over lange perioder. Men afkast kan ikke styres, mens indbetaling, omkostninger og stoptidspunkt kan.

Hvordan ved jeg, om jeg er på rette vej?

Ved at regne varigheden ud, ikke ved at kigge på saldoen. Spørgsmålet er, hvor mange år den nuværende opsparing rækker med dit ønskede forbrug.

Din personlige pensionsberegning

Er din opsparing nok?

Se på to minutter, hvor mange år din nuværende opsparing rækker med det forbrug, du ønsker.

Se om din opsparing er nok

Kilder og kontroldato

  1. Pensionsbeskatningsloven (Retsinformation) · kontrolleret 17. oktober 2026
  2. Skat af pensionsudbetalinger og fradrag for indbetalinger (Skattestyrelsen) · kontrolleret 17. oktober 2026
  3. Satser for folkepension og pensionstillæg (Beskæftigelsesministeriet) · kontrolleret 17. oktober 2026
  4. Din folkepensionsalder (borger.dk) · kontrolleret 20. oktober 2026
  5. PensionsInfo — samlet overblik over egne pensioner (PensionsInfo) · kontrolleret 17. oktober 2026
  6. Pensionsafkastskat (PAL-skat) (Skattestyrelsen) · kontrolleret 24. oktober 2026
  7. borger.dk — Pension og efterløn

Om denne side

Pensionsrapport.dk er en dansk pensionsberegner, der viser, hvor længe din pensionsopsparing kan række. Indholdet er skrevet ud fra officielle danske kilder og vores dokumenterede beregningsmetode. Beløb i beregneren er før indkomstskat.

Indholdet er generel information, ikke individuel investerings-, skatte- eller pensionsrådgivning. Kontakt os på support@pensionsrapport.dk. Læs mere om os og vores privatlivspolitik.