Folkepensionsalder
Folkepensionsalderen afhænger af, hvornår du er født. Her er den gældende tabel pr. årgang, og hvad den betyder for din pensionsplanlægning.
Kort svar
Folkepensionsalderen er 67 år for dig, der er født 1956-1962, 68 år for 1963-1966, 69 år for 1967-1970 og 70 år for 1971 og senere. Er du født i 1955, er den 66½ eller 67 år afhængigt af, om du er født i første eller andet halvår.
Indhold på siden
Find din præcise pensionsdato
Skriv din fødselsdato og se den dato, du når folkepensionsalderen — og hvor lang tid der er fra et tidligere stop til den første pensionsmåned.
- Folkepension skal søges — den starter ikke automatisk. Du kan søge i god tid før alderen.
- Datoen er rettighedsdatoen, ikke en bankudbetalingsdato. Bopæl, optjening og ansøgning afgøres ikke her.
- Folkepensionsalderen afgør ikke, hvornår dine egne ordninger kan udbetales — det følger ordningens vilkår.
- Alderen følger de gældende vedtagne regler og er ingen garanti mod fremtidige lovændringer.
Folkepensionsalder pr. årgang
Folkepensionsalderen er fastsat i lov om social pension og hæves gradvist i takt med, at levetiden stiger. For personer født 1. januar 1971 eller senere er folkepensionsalderen 70 år.
| Fødselsdato | Folkepensionsalder |
|---|---|
| 31. december 1953 eller tidligere | 65 år |
| 1. januar – 30. juni 1954 | 65,5 år |
| 1. juli – 31. december 1954 | 66 år |
| 1. januar – 30. juni 1955 | 66,5 år |
| 1. juli 1955 – 31. december 1962 | 67 år |
| 1. januar 1963 – 31. december 1966 | 68 år |
| 1. januar 1967 – 31. december 1970 | 69 år |
| 1. januar 1971 eller senere | 70 år |
Halvårsgrænser i 1954 og 1955
Årgang 1954 og 1955 er delt på halvår: er du født i første halvår af 1954, er folkepensionsalderen 65½ år, i andet halvår 66 år. For 1955 er det henholdsvis 66½ og 67 år. Fordi beregneren kun kender din alder — ikke din fødselsdato — viser den den højeste alder i årgangen og kalder resultatet vejledende. Du kan altid rette værdien manuelt.
Hvad betyder folkepensionsalderen for din opsparing?
Går du på pension før folkepensionsalderen, skal hele din indkomst i mellemperioden komme fra din egen opsparing. Det er typisk den periode, der belaster pensionsformuen hårdest, fordi hverken folkepension, pensionstillæg eller ATP er begyndt endnu.
I Pensionsrapport.dk sættes folkepensionsalderen automatisk ud fra din alder, og præcis samme værdi bruges i beregningen, på resultatsiden og i din PDF-rapport.
Sådan hænger folkepensionsalderen sammen med levetiden
Folkepensionsalderen reguleres efter en indekseringsmekanisme, hvor Folketinget med jævne mellemrum tager stilling til, om alderen skal hæves i takt med, at levetiden for 60-årige stiger. Beslutningen træffes mange år før, den får virkning, så du normalt kender din egen folkepensionsalder i god tid.
Det betyder også, at yngre årgange skal planlægge efter en senere folkepensionsalder end deres forældre. Jo senere folkepensionen begynder, jo længere skal din egen opsparing kunne bære, hvis du vil stoppe på arbejdsmarkedet på samme alder som generationen før dig.
Din pensionsalder er ikke det samme som folkepensionsalderen
Du bestemmer selv, hvornår du stopper med at arbejde og begynder at hæve din egen opsparing. Folkepensionsalderen er derimod fastsat af lovgivningen og afgør kun, hvornår folkepension, pensionstillæg og ATP begynder at blive udbetalt.
Vælger du at stoppe fem år før folkepensionsalderen, skal din egen formue dække hele din indkomst i de fem år og derefter supplere folkepensionen resten af livet. Det er præcis den forskel, beregneren gør synlig: du angiver din ønskede pensionsalder, og folkepensionsalderen sættes ud fra din årgang.
Hvad du bør tjekke selv
- Din præcise fødselsdato, hvis du er født i 1954 eller 1955, hvor årgangen er delt på halvår.
- Om du har ret til efterløn, seniorpension eller tidlig pension, som kan begynde før folkepensionsalderen.
- Hvornår dine egne ordninger tidligst kan udbetales — det følger pensionsordningens vilkår, ikke folkepensionsalderen.
- Om du vil arbejde videre eller udskyde folkepensionen. Arbejdsindkomst reducerer hverken grundbeløbet eller pensionstillægget, men har betydning for skat og visse andre tillæg.
Slå din egen årgang op
Hver årgang har sin egen folkepensionsalder, sit eget kalenderår og sine egne muligheder for at stoppe tidligere. Vælg det år, du er født i, og få tallene for netop din situation.
- Årgang 1955
Folkepension som 66½- eller 67-årig, altså i 2021 eller 2022.
- Årgang 1956
Folkepension som 67-årig, altså i 2023.
- Årgang 1957
Folkepension som 67-årig, altså i 2024.
- Årgang 1958
Folkepension som 67-årig, altså i 2025.
- Årgang 1959
Folkepension som 67-årig, altså i 2026.
- Årgang 1960
Folkepension som 67-årig, altså i 2027.
- Årgang 1961
Folkepension som 67-årig, altså i 2028.
- Årgang 1962
Folkepension som 67-årig, altså i 2029.
- Årgang 1963
Folkepension som 68-årig, altså i 2031.
- Årgang 1964
Folkepension som 68-årig, altså i 2032.
- Årgang 1965
Folkepension som 68-årig, altså i 2033.
- Årgang 1966
Folkepension som 68-årig, altså i 2034.
- Årgang 1967
Folkepension som 69-årig, altså i 2036.
- Årgang 1968
Folkepension som 69-årig, altså i 2037.
- Årgang 1969
Folkepension som 69-årig, altså i 2038.
- Årgang 1970
Folkepension som 69-årig, altså i 2039.
- Årgang 1971
Folkepension som 70-årig, altså i 2041.
- Årgang 1972
Folkepension som 70-årig, altså i 2042.
- Årgang 1973
Folkepension som 70-årig, altså i 2043.
- Årgang 1974
Folkepension som 70-årig, altså i 2044.
- Årgang 1975
Folkepension som 70-årig, altså i 2045.
- Årgang 1976
Folkepension som 70-årig, altså i 2046.
- Årgang 1977
Folkepension som 70-årig, altså i 2047.
- Årgang 1978
Folkepension som 70-årig, altså i 2048.
- Årgang 1979
Folkepension som 70-årig, altså i 2049.
- Årgang 1980
Folkepension som 70-årig, altså i 2050.
- Årgang 1981
Folkepension som 70-årig, altså i 2051.
- Årgang 1982
Folkepension som 70-årig, altså i 2052.
- Årgang 1983
Folkepension som 70-årig, altså i 2053.
- Årgang 1984
Folkepension som 70-årig, altså i 2054.
- Årgang 1985
Folkepension som 70-årig, altså i 2055.
- Årgang 1986
Folkepension som 70-årig, altså i 2056.
- Årgang 1987
Folkepension som 70-årig, altså i 2057.
- Årgang 1988
Folkepension som 70-årig, altså i 2058.
- Årgang 1989
Folkepension som 70-årig, altså i 2059.
- Årgang 1990
Folkepension som 70-årig, altså i 2060.
- Årgang 1991
Folkepension som 70-årig, altså i 2061.
- Årgang 1992
Folkepension som 70-årig, altså i 2062.
- Årgang 1993
Folkepension som 70-årig, altså i 2063.
- Årgang 1994
Folkepension som 70-årig, altså i 2064.
- Årgang 1995
Folkepension som 70-årig, altså i 2065.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er folkepensionsalderen for årgang 1971?
70 år. Folkepensionsalderen blev hævet til 70 år for alle født 1. januar 1971 eller senere.
Hvad er folkepensionsalderen for årgang 1967?
69 år. Det gælder årgangene 1967 til og med 1970.
Hvad er folkepensionsalderen for dem født i 1971 eller senere?
70 år. Det er vedtaget ved lov i 2025 for alle født efter 31. december 1970. Senere årgange kan få en højere alder, når levetiden opgøres igen.
Din personlige pensionsberegning
Regn med din folkepensionsalder
Beregneren sætter folkepensionsalderen automatisk ud fra din alder, og du kan rette den manuelt.
Beregn hvor længe din pension rækkerKilder og kontroldato
- Satser for folkepension og pensionstillæg (Beskæftigelsesministeriet) · kontrolleret 17. oktober 2026
- Folkepension — satser, indkomst og udbetaling (borger.dk) · kontrolleret 20. oktober 2026
- borger.dk — Folkepension
Om denne side
Pensionsrapport.dk er en dansk pensionsberegner, der viser, hvor længe din pensionsopsparing kan række. Indholdet er skrevet ud fra officielle danske kilder og vores dokumenterede beregningsmetode. Beløb i beregneren er før indkomstskat.
Indholdet er generel information, ikke individuel investerings-, skatte- eller pensionsrådgivning. Kontakt os på support@pensionsrapport.dk. Læs mere om os og vores privatlivspolitik.