Pension efter alder

Hvorfor alderen betyder så meget

Din folkepensionsalder er fast for din årgang, men den alder du selv vælger at gå på pension som, er ikke det. Jo tidligere du stopper i forhold til din folkepensionsalder, desto længere er den periode, hvor din egen opsparing alene skal finansiere hele din indkomst, uden hjælp fra folkepension, pensionstillæg eller ATP.

Det er derfor ikke ligegyldigt, om du regner på pension som 60-årig eller som 67-årig. Mellemperioden, kravet til opsparingens størrelse og de relevante offentlige ordninger er forskellige fra alder til alder.

Tabel: 60 til 70 år, broår og pris for broperioden

Broår er antallet af år fra du stopper, til folkepensionen starter. Den sidste kolonne viser, hvad broperioden alene koster ved 20.000 kr. om måneden med en folkepensionsalder på 68 år (født 1963–1966). Er din folkepensionsalder 67, 69 eller 70, kan du aflæse dine broår i de øvrige kolonner og finde prisen i tabellen nedenfor. Tabellen viser den formue, der alene skal dække broperioden fra du stopper, til folkepensionen starter, uden folkepension og med beløbet i dagens købekraft. Forudsætninger: 5,3 % afkast før omkostninger, 0,7 % omkostninger, PAL-skat af afkastet og 2,0 % inflation på udbetalingen. Beløb før indkomstskat. Herudover skal der være opsparing til årene efter folkepensionsalderen, hvor folkepension, pensionstillæg og ATP dækker en del. Efterløn, tidlig pension og seniorpension kan forkorte den del af broperioden, du selv skal finansiere.

Hvad koster det at stoppe 1, 3 eller 5 år før folkepensionen?

Ét år før folkepensionen er billigt i forhold til fem: ved 25.000 kr. om måneden koster ét år cirka 0,27 mio. kr., mens fem år koster cirka 1,41 mio. kr. Prisen stiger lidt mere end lineært, fordi udbetalingen reguleres med inflation. Tidlig pension, efterløn og seniorpension kan dække en del af de sidste 1 til 3 år før folkepensionsalderen, hvis du opfylder betingelserne, og deltidsarbejde forkorter den del af perioden, du selv finansierer.

Vælg din alder

• Pension som 60-årig

  Den længste mulige mellemperiode og det største krav til egen opsparing.

• Pension som 62-årig

  Ofte den alder, hvor tidlig pension og efterløn bliver aktuelle at undersøge.

• Pension som 63-årig

  Første alder hvor tidlig pension reelt er mulig for mange, med 4 til 7 år til folkepensionen.

• Pension som 65-årig

  En periode hvor mange stadig venter flere år på folkepensionen.

• Pension som 67-årig

  For flere årgange tæt på eller ved den lovfastsatte folkepensionsalder.

• Pension som 70-årig

  Den højeste folkepensionsalder i den gældende lovgivning, uden mellemperiode for de yngste årgange.

• Find din folkepensionsalder

  Se den officielle tabel pr. fødselsår.

• Tidlig pension (Arne-pension)

  Mulighed for at gå tidligere på folkepension efter mange år på arbejdsmarkedet.

• Seniorpension

  For dig med nedsat arbejdsevne tæt på folkepensionsalderen.

• Efterløn

  Den frivillige ordning for medlemmer af en a-kasse med efterlønsbidrag.

Fælles for alle aldre: tjek forudsætningerne

Uanset hvilken alder du kigger på, bygger en realistisk pensionsplan på tre ben: din egen opsparing, eventuelle offentlige ydelser og eventuelle ordninger for tidligere tilbagetrækning. Satser, aldersgrænser og anciennitetskrav ændrer sig, så konkrete beløb og betingelser skal altid tjekkes hos borger.dk eller din a-kasse, før du træffer en beslutning.

Sådan bruger du beregneren til at teste forskellige aldre

• Indtast din formue og dine forventede indbetalinger.
• Prøv den pensionsalder, du overvejer, og se hvor længe opsparingen rækker.
• Skift alderen et par år frem eller tilbage, og sammenlign resultaterne.
• Husk at folkepensionsalderen i beregneren sættes automatisk ud fra din alder, men kan rettes manuelt.

Hvornår giver det mening at undersøge tidlig tilbagetrækning?

Er du i midten eller slutningen af 50'erne eller i 60'erne, kan det være relevant at undersøge tidlig pension, seniorpension eller efterløn, alt efter din helbredssituation, din anciennitet på arbejdsmarkedet og dit a-kassemedlemskab. Ordningerne har hver deres formål og betingelser, og de kan ikke bruges i flæng — betingelser og satser skal altid tjekkes hos borger.dk.

Hvis helbredet eller arbejdsevnen sætter grænsen

• Førtidspension og din egen pension

  Hvordan de to spiller sammen, og hvad der sker ved folkepensionsalderen.

• Årgangenes pensionsgab

  Vores egen beregning af, hvor mange år hver årgang selv skal dække.