Pension som 62-årig

62 år er den alder, hvor efterløn og tidlig pension ofte begynder at blive konkrete muligheder for mange. Mellemperioden til folkepensionen er stadig betydelig, men kortere end ved 60 år.

KilderSeneste registrerede kildekontrol: 24. oktober 2026
MetodeMetode og forudsætninger: Sådan beregner vi

Kort svar

Som 62-årig kan du få udbetalt ordninger oprettet før maj 2007 og, for nogle årgange, også nyere ordninger. Folkepensionen begynder først ved 67 til 70 år. Din egen opsparing skal derfor bære hele indkomsten i 5 til 8 år, og jo længere den periode er, jo større formue kræver det.

Indhold på siden

En kortere, men stadig lang mellemperiode

To år senere end 60-årsalderen betyder to år mindre, som opsparingen alene skal bære, hvis alt andet er lige. Længden af netop din mellemperiode afhænger af din folkepensionsalder, som du finder på /folkepensionsalder.

Tabel: hvad koster broperioden fra 62 år?

Tabellen viser den formue, der alene skal dække broperioden fra du stopper, til folkepensionen starter, uden folkepension og med beløbet i dagens købekraft. Forudsætninger: 5,3 % afkast før omkostninger, 0,7 % omkostninger, PAL-skat af afkastet og 2,0 % inflation på udbetalingen. Beløb før indkomstskat. Herudover skal der være opsparing til årene efter folkepensionsalderen, hvor folkepension, pensionstillæg og ATP dækker en del. Efterløn, tidlig pension og seniorpension kan forkorte den del af broperioden, du selv skal finansiere.

Din folkepensionsalderÅr uden folkepension15.000 kr./md.20.000 kr./md.25.000 kr./md.30.000 kr./md.
67 år (født 1955–1962)5 år0,85 mio. kr.1,13 mio. kr.1,41 mio. kr.1,69 mio. kr.
68 år (født 1963–1966)6 år1,01 mio. kr.1,34 mio. kr.1,68 mio. kr.2,02 mio. kr.
69 år (født 1967–1970)7 år1,17 mio. kr.1,56 mio. kr.1,95 mio. kr.2,34 mio. kr.
70 år (født 1971 eller senere)8 år1,33 mio. kr.1,77 mio. kr.2,21 mio. kr.2,65 mio. kr.

Regneeksempel: to år kortere mellemperiode

Regneeksemplet nedenfor bruger 70 år som illustrativt yderpunkt, fordi det er det højeste tal i tabellen på /folkepensionsalder. Din egen folkepensionsalder afhænger af dit fødselsår og kan være lavere — tjek den på /folkepensionsalder, før du planlægger videre.

Med samme forudsætninger som ovenfor, en ønsket indkomst på 20.000 kr. om måneden før skat og en illustrativ folkepensionsalder på 70 år, er mellemperioden fra 62 til 70 år 8 år. Det forenklede, statiske opsparingsbehov for mellemperioden bliver da 20.000 kr. × 12 måneder × 8 år, svarende til 1.920.000 kr., altså 480.000 kr. mindre end i eksemplet for 60 år.

Forskellen illustrerer, hvorfor selv få års udskydelse kan mindske presset på opsparingen mærkbart, uanset om udskydelsen sker via fortsat arbejde, efterløn eller tidlig pension.

Typiske overvejelser ved 62 år

  • Opfylder du betingelserne for efterløn, herunder medlemskab af en a-kasse med indbetalt efterlønsbidrag?
  • Kan tidlig pension være relevant, hvis du har mange år bag dig på arbejdsmarkedet?
  • Skal opsparingen suppleres af en ordning, eller kan den bære mellemperioden alene?
  • Hvordan påvirker en eventuel supplerende indkomst fra deltidsarbejde det samlede billede?

Efterløn og tidlig pension: hvad de handler om

Efterløn er en frivillig forsikringsordning for medlemmer af en a-kasse, der har indbetalt til ordningen, og som giver mulighed for at forlade arbejdsmarkedet, før folkepensionsalderen indtræffer. Tidlig pension, i daglig tale kaldet Arne-pension, er en ret til at gå på folkepension tidligere for personer med mange år bag sig på arbejdsmarkedet. Begge ordninger har konkrete betingelser om anciennitet og alder, som ikke gengives her — tjek dem på borger.dk eller hos din a-kasse, før du lægger dig fast på en plan.

Hvad betyder det at gå på pension som 62-årig?

Beregningen viser, hvor længe din opsparing rækker, hvis du stopper som 62-årig — inklusive folkepension, pensionstillæg og ATP fra din folkepensionsalder.

Resultat

13 år

Pengene er brugt, når du er ca. 75 år

Del af indkomstenKr. pr. måned før skat
Fra folkepension, pensionstillæg og ATP17.512 kr.
Fra din egen opsparing7.488 kr.

Opsparingen er brugt op, når du er ca. 75 år — det er 13 år efter, du stopper som 62-årig.

Herefter er din indkomst folkepension, pensionstillæg og ATP, i alt ca. 17.512 kr. om måneden før skat.

Forudsætninger bag resultatet
  • Bruttoafkast før omkostninger og skat: 5,3 % p.a. (standardforudsætning)
  • Investeringsomkostninger: 0,7 % p.a. af formuen (standardforudsætning)
  • PAL-skat af afkast: 15,3 % (standardforudsætning)
  • Inflation: 2 % p.a. (standardforudsætning)
  • Folkepensionsalder: 70 år (standardforudsætning)
  • ATP (vejledende gennemsnit): 1.445 kr./md. (standardforudsætning)
  • Beløb er før indkomstskat: Udbetalinger og folkepension vises før skat (standardforudsætning)

Kontrolleret beregningsmodel · Beregningsgrundlag 2026. Se sådan beregner vi.

Pensionsalderen er låst til 62 år, fordi det er sidens spørgsmål. Vil du sammenligne flere aldre, kan du bruge beregneren for tidlig pension.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg gå på efterløn som 62-årig?

Det afhænger af din anciennitet i din a-kasse og de øvrige betingelser for efterløn. Tjek de aktuelle regler hos din a-kasse eller på borger.dk.

Er tidlig pension det samme som efterløn?

Nej. Tidlig pension er en ret til at gå på folkepension tidligere for personer med mange år på arbejdsmarkedet, mens efterløn er en frivillig forsikringsordning gennem en a-kasse. Betingelserne er forskellige.

Din personlige pensionsberegning

Beregn om din opsparing rækker fra 62 år

Test hvor længe formuen holder, og se effekten af at stoppe et par år senere.

Beregn din pension frem mod din pensionsalder

Kilder og kontroldato

  1. Satser for folkepension og pensionstillæg (Beskæftigelsesministeriet) · kontrolleret 17. oktober 2026
  2. Din folkepensionsalder (borger.dk) · kontrolleret 20. oktober 2026
  3. Pensionsafkastskat (PAL-skat) (Skattestyrelsen) · kontrolleret 24. oktober 2026
  4. borger.dk — Folkepension
  5. borger.dk — Efterløn
  6. borger.dk — Ret til tidlig pension
  7. retsinformation.dk — Lov om social pension

Om denne side

Pensionsrapport.dk er en dansk pensionsberegner, der viser, hvor længe din pensionsopsparing kan række. Indholdet er skrevet ud fra officielle danske kilder og vores dokumenterede beregningsmetode. Beløb i beregneren er før indkomstskat.

Indholdet er generel information, ikke individuel investerings-, skatte- eller pensionsrådgivning. Kontakt os på support@pensionsrapport.dk. Læs mere om os og vores privatlivspolitik.