Pensionsviden

Overblik over dansk pension: folkepension, arbejdsmarkedspension, egen opsparing, skat, pensionsalder og udbetaling — med tal for 2026 og en beregner.

Aldersgrænser for folkepension, ratepension, livrente og aldersopsparing, årgang for årgang — og hvad det koster at stoppe før folkepensionsalderen.

Regn på din pension: hvor længe formuen rækker, hvad du får udbetalt, og hvor meget du skal spare op — med åbne forudsætninger og officielle satser.

Kort og præcis forklaring af de danske pensionsbegreber: ratepension, livrente, aldersopsparing, PAL-skat, pensionstillæg, modregning, ATP og bundfradrag.

De officielle pensionstal for 2026 fra myndighederne samlet ét sted: folkepension, pensionstillæg, ATP, PAL-skat og folkepensionsalder efter årgang.

Overblik over pensionsberegning: hvad du kan beregne, hvilke tal der indgår, og hvor du finder svar på de spørgsmål, der betyder mest for din pension.

Se hvad en pensionsopsparing realistisk kan give om måneden ud fra din formue, din pensionsalder og dit forventede afkast, inklusive folkepension og ATP.

Praktisk pensionsplanlægning i faser: 30'erne, 40'erne, 50'erne, de sidste år før pension og selve udbetalingsfasen, med de spørgsmål du bør stille i hver fase.

Hvorfor inflation er afgørende for din pension, hvad en antagelse om 2,0 % inflation p.a. betyder for din opsparing, og hvordan købekraften ændrer sig over tid.

Hvordan risiko på din pensionsopsparing hænger sammen med fordelingen mellem aktier og obligationer, de tre afkastscenarier og sekvensrisiko tæt på pension.

Afkast, inflation, omkostninger og forudsætninger. Sådan læser du en pensionsprognose, og sådan er vores beregning skruet sammen.

Se hvor stor en pensionsformue en given ekstra månedlig indkomst kræver, hvorfor tommelfingerregler har deres begrænsninger, og hvordan du regner på egne tal.

Som 30-årig har du typisk 35-40 år til pensionsalderen. Se hvorfor det er den lange tidshorisont og de faste vaner, der betyder mest nu.

Som 40-årig har du typisk 25-30 år til pensionsalderen. Se hvorfor det er tid til et realistisk overblik og en vurdering af, om indbetalingen er høj nok.

Som 50-årig har du typisk 15-20 år til pensionsalderen. Se hvorfor det er tid til konkrete tal frem for tommelfingerregler, og hvad der stadig kan justeres.

Som 60-årig nærmer pensionsalderen sig. Se hvad der er realistisk at nå at ændre, og hvordan folkepensionsalder og udbetalingsvalg hænger sammen.

Se hvordan arbejdsgiverbidrag og egne indbetalinger til pension typisk hænger sammen, og hvad en ekstra indbetaling betyder for opsparingen over tid.

Som selvstændig har du typisk ingen arbejdsgiverpension. Se hvorfor egen disciplin og likviditet er afgørende, og hvilke valg du skal tage stilling til.

Hvor meget bør du spare op til pension, hvad er nok, og hvad betyder ti procent i indbetaling? Konkrete svar om opsparing og indbetaling.

Fordele og ulemper ved at spare op i pension frem for frie midler: fradrag, PAL-skat, modregning, binding og fleksibilitet.

Sådan prioriterer du mellem at afdrage gæld og spare op til pension — og hvorfor boligudgiften efter pensionering er det afgørende tal.

Hvad sker der med pensionen, når du er ledig, sygemeldt, på barsel eller uden for arbejdsmarkedet — og hvordan du undgår varige huller.

Deltid, orlov og barsel sænker pensionsindbetalingen. Se hvordan effekten opstår, og hvad du kan gøre for at udligne den.

Se hvornår ratepensionen udbetales, hvor lang en periode du kan vælge, om du kan få den før tid — og hvad raterne betyder for pensionstillægget.

Sådan udbetales en livrente livsvarigt, forsikringselementet bag den, og fordele og ulemper sammenlignet med ratepension.

Sådan udbetales en aldersopsparing, hvorfor den ikke tæller i indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, og hvad samspilsproblemet betyder.

Hvilken pensionsordning kan med fordel bruges først som pensionist, og hvorfor rækkefølgen påvirker modregning i pensionstillægget.

Hvad kræver 25.000 kr. om måneden i pension før skat, før og efter folkepensionsalderen, med eksempeltabel for enlig og gift.

Hvad kræver 30.000 kr. om måneden i pension før skat, før og efter folkepensionsalderen, med eksempeltabel for enlig og gift.

Hvad kræver 40.000 kr. om måneden i pension før skat, før og efter folkepensionsalderen, med eksempeltabel for enlig og gift.

Hvor meget kan du få udbetalt om måneden, i hvilken rækkefølge bør pengene bruges, og hvor længe rækker de? Svar om udbetaling af pension.

En plan for nedsparing af pensionen: hvilke ordninger du bruger først, hvordan du undgår unødig modregning, og hvordan du får pengene til at holde.

Ratepension over 10, 15, 20 eller 30 år? Se raten pr. måned for 500.000 til 3 mio. kr., hvad afkastet betyder, og hvornår kort eller lang periode er klogest.

Hanne på 66 år har 1,5 mio. kr. i ratepension. Se raten før og efter skat over 10, 15 og 20 år, folkepensionen oveni, og hvor meget pensionstillæg hun mister.

Livrente kan tidligst starte 3 år før din folkepensionsalder for ordninger fra 2018. Se tabel pr. fødselsår, ældre regler og fordelen ved at vente.

Gennemregnede eksempler på livrente fra 5.000 til 20.000 kr. om måneden sammen med folkepension, før og efter modregning.

Hvor stor en opsparing kræver 15.000 kr. om måneden før skat? Se beløbet med og uden folkepension ved 15 til 30 års udbetaling.

Hvor stor en opsparing kræver 20.000 kr. om måneden før skat? Se beløbet med og uden folkepension ved 15 til 30 års udbetaling.

Hvor stor en opsparing kræver 35.000 kr. om måneden før skat? Se beløbet med og uden folkepension ved 15 til 30 års udbetaling.

Hvor stor en opsparing kræver 50.000 kr. om måneden før skat? Se beløbet med og uden folkepension ved 15 til 30 års udbetaling.

Se folkepensionens dele og satser i 2026 for enlige og gifte/samlevende, hvad grundbeløbet dækker, og hvordan beløbene reguleres hvert år.

Sådan beregnes pensionstillægget i 2026: indtægtsgrundlag, bundfradrag, aftrapningsprocenter og et eksempel på, hvor meget der bliver tilbage.

Din egen pension kan sætte pensionstillægget ned. Se hvordan ratepension, livrente og aldersopsparing hver især påvirker folkepensionen.

Grundbeløbet er folkepensionens faste del. Se 2026-beløbet før skat, kravene til fuld pension og hvorfor løn ikke reducerer grundbeløbet.

Enlige folkepensionister får et højere pensionstillæg. Se satserne for 2026, hvad der tæller som enlig, og hvad du skal oplyse.

Som gift eller samlevende får du et lavere pensionstillæg, og din partners indtægt kan tælle med. Se satser og aftrapning for 2026.

Du kan arbejde og få folkepension samtidig. Løn reducerer ikke grundbeløb eller pensionstillæg. Se forskellen på pension, skat og andre tillæg.

Du kan udskyde folkepensionen og få et højere beløb senere. Om opsat pension, betingelserne, og hvornår det giver mening at vente.

Folkepension udbetales ikke automatisk. Se hvornår og hvordan du søger, hvad du skal oplyse, og hvad du bør gøre nogle måneder før.

Folkepension udbetales normalt bagud den sidste bankdag i måneden. Se første udbetaling, NemKonto og undtagelsen for pensioner startet før februar 1999.

Folkepension beskattes som personlig indkomst. Se hvad det betyder for dit rådighedsbeløb, og hvorfor satser altid vises før skat.

Formue nedsætter ikke folkepensionens grundbeløb eller pensionstillæg — men afkast og udbetalinger gør. Se hvordan sammenhængen er.

Ældrechecken er en supplerende ydelse til folkepensionister med lav indkomst og lav formue. Se betingelserne og hvordan du får den.

Kan du få folkepension i udlandet? Om hvad du kan tage med, hvad du mister, og hvordan bopælsår gennem livet påvirker beløbet.

ATP Livslang Pension udbetales oven i folkepensionen. Se hvordan de to hænger sammen, og om ATP påvirker dit pensionstillæg.

Samlevende sidestilles i mange tilfælde med gifte i folkepensionen. Se hvad det betyder for satsen, og hvad du har pligt til at oplyse.

Se hvad der er fastlagt for folkepensionen i 2027, hvad der først offentliggøres senere, og hvordan satsreguleringen afgør, hvor meget folkepensionen stiger.

Hvad er folkepensionen værd, hvem får fuldt tillæg, hvornår modregnes den, og hvordan søger du? Konkrete svar med 2026-satser og officielle kilder.

Ja, ratepension modregnes i pensionstillægget, men aldrig i grundbeløbet. Se bundfradrag, aftrapning og eksempler med 2026-tal for enlige og par.

Livrente tæller med i grundlaget for pensionstillægget. Se bundfradrag og aftrapning i 2026 og hvad 5.000 til 25.000 kr. i livrente koster i folkepension.

Overblik over de tillæg folkepensionister kan søge: helbredstillæg, varmetillæg, personligt tillæg, boligstøtte og ældrecheck. Hvem kan få hvad?

Helbredstillæg dækker op til 85 % af egenbetalingen til medicin, tandlæge og behandling for folkepensionister med lav formue. Se krav og ansøgning.

Varmetillæg dækker en del af høje varmeudgifter for folkepensionister med lav formue. Se hvem der kan få det, hvordan det beregnes, og hvordan du søger.

Folkepensionister kan få boligydelse til huslejen. Se hvad der afgør beløbet, hvordan pension og formue påvirker det, og hvad der gælder for ejerboliger.

Personligt tillæg er kommunal hjælp til nødvendige udgifter, som folkepensionister ikke selv kan betale, fx briller og tandproteser. Se krav og eksempler.

Førtidspension er højst 22.053 kr. om måneden for enlige og 18.745 kr. for gifte og samlevende i 2026. Se hvem der kan få den, og hvad der modregnes.

Overblik over de danske pensionstyper: ratepension, livrente, aldersopsparing, arbejdsmarkedspension, ATP og folkepension, og hvordan de udbetales.

Hvad er ratepension, hvordan beskattes udbetalingen, og hvor lang tid strækker den sig typisk over? Få overblikket her.

Hvad er en livrente, hvordan adskiller den sig fra ratepension, og hvornår giver en livsvarig udbetaling mening for din pension?

Aldersopsparing i 2026: intet fradrag, skattefri ordinær udbetaling og loft på 9.900 eller 64.200 kr. Se 7-årsreglen og begrænsningerne.

Hvad er en arbejdsmarkedspension, hvordan bliver den fordelt på ratepension, livrente og aldersopsparing, og hvad betyder overenskomsten?

Ratepension, livrente, aldersopsparing, arbejdsmarkedspension og ATP forklaret gennem tyve konkrete spørgsmål og svar med 2026-regler.

Forskellen på pensionsordninger i det offentlige og i det private: bidragssatser, tjenestemandspension, jobskifte og hvad det betyder for din opsparing.

Hvad et pensionsdepot er, forskellen på markedsrente og gennemsnitsrente, og hvordan depotet påvirker det, du får udbetalt.

Ratepension eller livrente? Sammenlign udbetalingsperiode, arv, fradrag og modregning i folkepensionen, og se hvornår hver form passer bedst.

Aldersopsparing giver intet fradrag, men modregnes ikke i folkepensionen. Ratepension giver fradrag nu. Se hvad der bedst betaler sig.

Hvem bærer risikoen ved markedsrente og gennemsnitsrente, og hvad skal du tjekke, før du skifter fra den ene til den anden?

Guide til at skifte pensionsselskab: omkostninger, garantier, forsikringsdækninger, gebyrer ved flytning og de spørgsmål, du skal stille, før du underskriver.

Skal du samle dine pensioner ét sted? Se hvad du kan spare, hvilke dækninger og garantier du kan miste, og hvordan du gør.

Kapitalpensionen kan ikke oprettes længere, men mange har stadig en. Se reglerne for udbetaling, afgift og omlægning til aldersopsparing.

Hvem får din ratepension, hvis du dør før eller under udbetalingen? Se reglerne for begunstigelse, 40 % afgift og engangsbeløb.

Ratepension kan udbetales 3 år før folkepensionsalderen for ordninger fra 2018, 5 år før for 2007–2017 og fra 60 år for ældre ordninger.

En livrente uden garanti stopper ved din død. Se hvornår garantiperiode eller ægtefællepension giver de efterladte noget, og med hvilken skat.

Fordele: livsvarig sikkerhed og fradrag uden loft. Ulemper: lav fleksibilitet, modregning og pengene kan bortfalde ved død. Se hvem livrenten passer til.

Livrente giver fradrag og livsvarig ydelse, men modregnes. Aldersopsparing er skattefri med loft på 9.900 kr./64.200 kr.. Se hvornår hver vinder.

Overblik over skat på pension: PAL-skat på afkast, skat af udbetalinger, fradrag for indbetalinger og modregning i folkepensionen.

Ratepension, livrente og aldersopsparing beskattes forskelligt ved udbetaling. Se hvad der er personlig indkomst, og hvordan det adskiller sig fra PAL-skat.

Indbetalinger til pension kan give fradrag i din indkomst. Se hvordan fradrag adskiller sig mellem ordningstyper, og hvorfor fradragsværdien betyder noget.

Beløb i en pensionsberegning er typisk før indkomstskat. Se hvorfor det er sådan, og hvordan du selv kan tage højde for skatten i din egen vurdering.

Egen pension og anden indkomst kan modregnes i folkepensionens pensionstillæg via indtægtsgrundlag, bundfradrag og aftrapning. Se sammenhængen med eksempel.

Fradrag ved indbetaling, PAL-skat af afkastet og skat af udbetalingen. Sådan hænger de tre skattelag sammen, og hvad de betyder for dig.

Hvem beskatter din danske pension, når du bor i udlandet? Sådan virker dobbeltbeskatningsaftaler, kildeskat og lempelse i praksis.

Ratepension beskattes som personlig indkomst uden AM-bidrag. Se 2026-satser, hvornår raten rammer topskat, afgift før tid, og hvordan du holder skatten nede.

Indbetal op til 68.700 kr. til ratepension med fradrag i 2026. Se hvad fradraget er værd, det ekstra fradrag på 12 eller 32 %, og hvornår livrente er bedre.

Livrente beskattes som personlig indkomst uden AM-bidrag. Se 2026-satser, hvornår ydelsen rammer mellemskat, afgiften ved hævning før tid og PAL-skat undervejs.

Privat livrente giver fuldt fradrag op til 63.200 kr. i 2026. Større indskud fordeles over 10 år. Se reglerne og undtagelserne.

Tabel for 60 til 70 år: hvor mange år du skal klare uden folkepension, og hvad det koster at stoppe 1, 3 eller 5 år tidligere.

Overvejer du at gå på pension som 60-årig? Se hvorfor mellemperioden til folkepensionen er den længste, og hvad det kræver af din opsparing.

Overvejer du at gå på pension som 62-årig? Se hvor stor mellemperioden til folkepensionen typisk er, og hvornår efterløn og tidlig pension bliver relevante.

Se hvad det betyder for din pensionsopsparing at gå på pension som 65-årig, med et konkret regneeksempel på mellemperioden til folkepensionen.

For flere årgange ligger 67 år tæt på eller ved folkepensionsalderen. Se hvad det betyder for opsparingskravet, med et konkret regneeksempel.

70 år er den højeste folkepensionsalder i den gældende lovgivning. Se regneeksemplet på, hvor meget din egen opsparing skal supplere fra dag ét.

Beregn Arne-pension ud fra din årgang: se anciennitetskravet, hvor mange år før du kan gå, og hvad højst 15.650 kr. om måneden betyder for din samlede pension.

Seniorpension kræver højst 6 år til folkepensionsalderen, lang tid på arbejdsmarkedet og en arbejdsevne på højst 15 timer om ugen.

Efterløn lader dig stoppe før folkepensionsalderen, hvis du har betalt bidrag via a-kassen. Se betingelserne, og hvornår du tidligst kan gå.

Arne-pension er kaldenavnet for ordningen tidlig pension. Her er hvad den giver, hvem den er tænkt til, og hvorfor den hedder som den gør.

Betingelserne for tidlig pension: anciennitet på arbejdsmarkedet, aldersgrænse og hvad der tæller med. Se hvad du selv kan tjekke, før du søger.

Hvordan tælles år på arbejdsmarkedet ved tidlig pension? Om opgørelsestidspunkt, ligestillede perioder og hvad du selv kan dokumentere.

Sådan regner du på tidlig pension: hvad ydelsen dækker, hvad din egen opsparing skal dække, og hvad tre år tidligere koster samlet.

Din private pensionsopsparing kan nedsætte ydelsen i tidlig pension. Her er hvad der indgår, hvorfor reglen findes, og hvad du kan gøre.

Hvornår og hvordan søger du tidlig pension? Om ansøgningsfrist, hvad Udbetaling Danmark vurderer, og hvad du bør have klar på forhånd.

Kan du arbejde, mens du får tidlig pension? Om hvordan arbejdsindtægt påvirker ydelsen, og hvad du skal være opmærksom på.

Sammenligning af tidlig pension, efterløn og seniorpension: hvem de er til, hvad de kræver, og hvordan du vælger mellem dem.

Betingelserne for seniorpension: nedsat arbejdsevne, år tilbage til folkepensionsalderen og krav til tilknytning til arbejdsmarkedet.

Hvad får man i seniorpension? Om hvordan satsen fastsættes, hvad der påvirker beløbet, og hvor du finder de aktuelle tal for i år.

Hvordan vurderes arbejdsevnen ved seniorpension? Om udgangspunktet i dit seneste job, dokumentationen og hvad du selv kan forberede.

Sådan søger du seniorpension: hvor du søger, hvilke oplysninger der skal med, hvem der træffer afgørelsen, og hvad du kan gøre ved afslag.

Forskellen på seniorpension og førtidspension: hvordan arbejdsevnen vurderes, hvem der afgør sagen, og hvilken ordning der passer til hvem.

Kan du arbejde, mens du får seniorpension? Om timegrænser, hvordan indtægt påvirker ydelsen, og hvad du skal oplyse.

Hvad nedsætter seniorpensionen? Om indtægtsregulering, ægtefælles indtægt, pensionsudbetalinger og hvad der ikke tæller med.

Hvornår kan du gå på pension? Svar om folkepensionsalder efter årgang, tidligste udbetalingsalder, at stoppe før tid og at arbejde videre.

Efterløn, seniorpension, tidlig pension og at stoppe før tid for egen regning. Sådan hænger ordningerne sammen, og hvad de kræver.

Hvad sker der med din pensionsopsparing, hvis du får førtidspension? Reglerne for indbetaling, modregning og overgangen til folkepension.

Er du født i 1955, har du nået folkepensionsalderen. Se satserne for 2026, opsat pension og hvordan dine egne udbetalinger påvirker pensionstillægget.

Er du født i 1956, har du nået folkepensionsalderen. Se satserne for 2026, opsat pension og hvordan dine egne udbetalinger påvirker pensionstillægget.

Er du født i 1957, har du nået folkepensionsalderen. Se satserne for 2026, opsat pension og hvordan dine egne udbetalinger påvirker pensionstillægget.

Er du født i 1958, har du nået folkepensionsalderen. Se satserne for 2026, opsat pension og hvordan dine egne udbetalinger påvirker pensionstillægget.

Er du født i 1959, er folkepensionsalderen 67 år, og du kan tidligst få folkepension i 2026. Se hvad det betyder for din opsparing og udbetaling.

Er du født i 1960, er folkepensionsalderen 67 år, og du kan tidligst få folkepension i 2027. Se hvad det betyder for din opsparing og udbetaling.

Er du født i 1961, er folkepensionsalderen 67 år, og du kan tidligst få folkepension i 2028. Se hvad det betyder for din opsparing og udbetaling.

Er du født i 1962, er folkepensionsalderen 67 år, og du kan tidligst få folkepension i 2029. Se hvad det betyder for din opsparing og udbetaling.

Er du født i 1963, er folkepensionsalderen 68 år, og du kan tidligst få folkepension i 2031. Se hvad det betyder for din opsparing og udbetaling.

Er du født i 1964, er folkepensionsalderen 68 år, og du kan tidligst få folkepension i 2032. Se hvad det betyder for din opsparing og udbetaling.

Er du født i 1965, er folkepensionsalderen 68 år, og du kan tidligst få folkepension i 2033. Se hvad det betyder for din opsparing og udbetaling.

Er du født i 1966, er folkepensionsalderen 68 år, og du kan tidligst få folkepension i 2034. Se hvad det betyder for din opsparing og udbetaling.

Er du født i 1967, er folkepensionsalderen 69 år, og du kan tidligst få folkepension i 2036. Se hvad det betyder for din opsparing og udbetaling.

Er du født i 1968, er folkepensionsalderen 69 år, og du kan tidligst få folkepension i 2037. Se hvad det betyder for din opsparing og udbetaling.

Er du født i 1969, er folkepensionsalderen 69 år, og du kan tidligst få folkepension i 2038. Se hvad det betyder for din opsparing og udbetaling.

Er du født i 1970, er folkepensionsalderen 69 år, og du kan tidligst få folkepension i 2039. Se hvad det betyder for din opsparing og udbetaling.

Er du født i 1971, er folkepensionsalderen 70 år, og du kan tidligst få folkepension i 2041. Se hvad det betyder for din opsparing og udbetaling.

Er du født i 1972, er folkepensionsalderen 70 år, og du kan tidligst få folkepension i 2042. Se hvad det betyder for din opsparing og udbetaling.

Er du født i 1973, er folkepensionsalderen 70 år, og du kan tidligst få folkepension i 2043. Se hvad det betyder for din opsparing og udbetaling.

Er du født i 1974, er folkepensionsalderen 70 år, og du kan tidligst få folkepension i 2044. Se hvad det betyder for din opsparing og udbetaling.

Er du født i 1975, er folkepensionsalderen 70 år, og du kan tidligst få folkepension i 2045. Se hvad det betyder for din opsparing og udbetaling.

Født i 1976: folkepensionsalderen er 70 år efter gældende lov (tidligst 2046), men kan blive hævet. Se opsparing, udbetaling og eksempler.

Født i 1977: folkepensionsalderen er 70 år efter gældende lov (tidligst 2047), men kan blive hævet. Se opsparing, udbetaling og eksempler.

Født i 1978: folkepensionsalderen er 70 år efter gældende lov (tidligst 2048), men kan blive hævet. Se opsparing, udbetaling og eksempler.

Født i 1979: folkepensionsalderen er 70 år efter gældende lov (tidligst 2049), men kan blive hævet. Se opsparing, udbetaling og eksempler.

Født i 1980: folkepensionsalderen er 70 år efter gældende lov (tidligst 2050), men kan blive hævet. Se opsparing, udbetaling og eksempler.

Født i 1981: folkepensionsalderen er 70 år efter gældende lov (tidligst 2051), men kan blive hævet. Se opsparing, udbetaling og eksempler.

Født i 1982: folkepensionsalderen er 70 år efter gældende lov (tidligst 2052), men kan blive hævet. Se opsparing, udbetaling og eksempler.

Født i 1983: folkepensionsalderen er 70 år efter gældende lov (tidligst 2053), men kan blive hævet. Se opsparing, udbetaling og eksempler.

Født i 1984: folkepensionsalderen er 70 år efter gældende lov (tidligst 2054), men kan blive hævet. Se opsparing, udbetaling og eksempler.

Født i 1985: folkepensionsalderen er 70 år efter gældende lov (tidligst 2055), men kan blive hævet. Se opsparing, udbetaling og eksempler.

Født i 1986: folkepensionsalderen er 70 år efter gældende lov (tidligst 2056), men kan blive hævet. Se opsparing, udbetaling og eksempler.

Født i 1987: folkepensionsalderen er 70 år efter gældende lov (tidligst 2057), men kan blive hævet. Se opsparing, udbetaling og eksempler.

Født i 1988: folkepensionsalderen er 70 år efter gældende lov (tidligst 2058), men kan blive hævet. Se opsparing, udbetaling og eksempler.

Født i 1989: folkepensionsalderen er 70 år efter gældende lov (tidligst 2059), men kan blive hævet. Se opsparing, udbetaling og eksempler.

Født i 1990: folkepensionsalderen er 70 år efter gældende lov (tidligst 2060), men kan blive hævet. Se opsparing, udbetaling og eksempler.

Født i 1991: folkepensionsalderen er 70 år efter gældende lov (tidligst 2061), men kan blive hævet. Se opsparing, udbetaling og eksempler.

Født i 1992: folkepensionsalderen er 70 år efter gældende lov (tidligst 2062), men kan blive hævet. Se opsparing, udbetaling og eksempler.

Født i 1993: folkepensionsalderen er 70 år efter gældende lov (tidligst 2063), men kan blive hævet. Se opsparing, udbetaling og eksempler.

Født i 1994: folkepensionsalderen er 70 år efter gældende lov (tidligst 2064), men kan blive hævet. Se opsparing, udbetaling og eksempler.

Født i 1995: folkepensionsalderen er 70 år efter gældende lov (tidligst 2065), men kan blive hævet. Se opsparing, udbetaling og eksempler.

Overvejer du at stoppe som 63-årig? Se broperioden til folkepensionen, hvad den koster ved 15.000 til 30.000 kr. om måneden, og hvornår tidlig pension hjælper.

Efterløn udgør højst 22.041 kr. om måneden i 2026 for fuldtidsforsikrede. Se satser, krav, hvad der modregnes, og hvordan pension og arbejde påvirker beløbet.

Arbejder du efter efterlønsalderen, kan du optjene op til 12 skattefri præmieportioner à 15.870 kr. i 2026. Se kravene og hvornår præmien udbetales.

Tabel for pensionsformuer fra 500.000 kr. til 10 mio. kr.: hvor mange år de rækker ved 10.000 til 50.000 kr. om måneden, og hvad der ændrer perioden.

Se hvor længe 1 mio. kr. i pension rækker ved forskellige månedlige udbetalinger, og hvorfor folkepensionen betyder meget ved netop denne formuestørrelse.

Se hvor længe 2 mio. kr. i pensionsopsparing rækker ved forskellige månedlige udbetalinger. En typisk formuestørrelse for en dansk lønmodtager ved pensionering.

Se hvor længe 3 mio. kr. i pensionsopsparing rækker ved forskellige månedlige udbetalinger, og hvad en solid opsparing typisk betyder for udbetalingsperioden.

Se hvor længe 5 mio. kr. i pensionsopsparing rækker ved forskellige månedlige udbetalinger, og hvornår afkastet alene kan dække en stor del af udbetalingen.

Hvordan bolig, friværdi og boligudgifter påvirker din pensionsøkonomi — og hvornår det giver mening at skifte bolig som pensionist.

Se hvor mange år 500.000 kr. rækker ved 2.000 kr. til 10.000 kr. om måneden, med og uden afkast, og hvad folkepensionen betyder for regnestykket.

Se hvor mange år 2,5 millioner kr. rækker ved 10.000 kr. til 30.000 kr. om måneden, med og uden afkast, og hvad folkepensionen betyder for regnestykket.

Se hvor mange år 7,5 millioner kr. rækker ved 25.000 kr. til 60.000 kr. om måneden, med og uden afkast, og hvad folkepensionen betyder for regnestykket.

Se hvor mange år 10 millioner kr. rækker ved 30.000 kr. til 80.000 kr. om måneden, med og uden afkast, og hvad folkepensionen betyder for regnestykket.

Se hvor mange år 1,5 million kr. rækker ved 7.500 kr. til 20.000 kr. om måneden, med og uden afkast, og hvad folkepensionen betyder for regnestykket.

Se hvor mange år 4 millioner kr. rækker ved 15.000 kr. til 40.000 kr. om måneden, med og uden afkast, og hvad folkepensionen betyder for regnestykket.

Sådan behandles pensionsopsparing typisk ved skilsmisse, hvornår pension deles eller holdes uden for delingen, og hvad du selv bør undersøge og afklare.

Sådan behandles pensionsopsparing typisk, når nogen dør, hvem der kan modtage udbetalingen, og hvad efterladte bør gøre for at få overblik.

Sådan fungerer begunstigelse på pensions- og forsikringsordninger, forskellen på nærmeste pårørende og navngivet begunstiget, og hvornår du bør opdatere den.

Hvem der arver din pension, afgøres af begunstigelsen i ordningen — ikke af dit testamente. Se hvad nærmeste pårørende betyder, og hvordan du ændrer det.

Sådan påvirker det at være gift eller samlevende din folkepension og dit pensionstillæg, og hvorfor par bør planlægge pension i fællesskab.

Sådan investeres pensionsmidler typisk i aktier og obligationer, hvorfor omkostninger betyder meget over tid, og hvordan PAL-skatten på afkastet fungerer.

Hvem arver pensionen, hvad betyder begunstigelse, og hvad sker der med ratepension og livrente ved dødsfald? Svar om arv og efterladte.

Skilsmisse, udlandsophold, selvstændig, deltid, jobskifte, ledighed og sygdom. Sådan påvirker livets skift din pension.

Kan du få dansk folkepension i udlandet, og hvad sker der med din private opsparing? Bopælskrav, udbetaling og det du skal ordne før flytningen.

Sådan påvirker år i udlandet din folkepension, og hvad du skal gøre med udenlandske pensionsordninger, når du flytter tilbage til Danmark.

Hvad sker der med pensionen, når du skifter job? Om hvilende pension, fripolice, forsikringer, garantier, og hvad du skal tjekke før du flytter noget.

De fleste arbejdsmarkedspensioner indeholder forsikring ved tab af erhvervsevne, kritisk sygdom og død. Se hvad dækningerne betyder, og hvor du tjekker dem.

Forsikring ved tab af erhvervsevne giver løbende udbetaling, hvis du ikke kan arbejde. Se krav, beløb, skat og samspillet med offentlige ydelser.

Forsikring ved kritisk sygdom udbetaler et engangsbeløb ved fx kræft, blodprop eller hjerneblødning. Se hvad der dækkes, beløb, skat og hvordan du søger.

Børnepension udbetales løbende til dine børn, hvis du dør. Ægtefællepension sikrer din partner. Se regler, alder, skat og hvordan du tjekker dækningen.

Find ud af, hvor længe din pensionsopsparing rækker med den månedlige udbetaling, du ønsker, med afkast, omkostninger, PAL-skat, inflation og folkepension.

Sådan finder du den pensionsopsparing, du har brug for: udgifter som pensionist, folkepension og ATP, ønsket månedlig indkomst og antal år, pengene skal række.

Se din vejledende folkepensionsalder pr. årgang fra 1954 til 1971 og senere, og beregn samtidig, hvor længe din pensionsopsparing kan række.

Folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg i 2026, bundfradrag og aftrapning ved egen indkomst — og hvordan det påvirker din samlede pension.

Sådan hænger pensionsformue, ønsket månedlig indkomst og udbetalingsperiode sammen — og hvad forskellen er på ratepension, livrente og aldersopsparing.

Overblik over pensionsopsparing i Danmark: arbejdsmarkedspension, privat pension, ATP og aldersopsparing, og hvordan din formue indgår i en pensionsberegning.

PAL-skat er en skat på 15,3 % af afkastet på din pensionsopsparing. Se hvordan den beregnes, og hvad den betyder for din pension over tid.

ATP Livslang Pension udbetales resten af livet fra folkepensionsalderen. Se det vejledende gennemsnitsbeløb, og hvordan ATP indgår i din pensionsberegning.

Sådan hænger risikoprofil, aktieandel og forventet pensionsafkast sammen, og hvorfor det er nettoafkastet efter omkostninger og PAL-skat, der tæller.

ÅOP og ÅOK trækker direkte fra dit afkast. Se hvad forskellen på 0,5 procentpoint betyder for din pension over 20 og 30 år.

Se præcis hvordan Pensionsrapport.dk beregner, hvor længe din pension rækker: opsparing, afkast, omkostninger, PAL-skat, inflation, folkepension og ATP.