Pensionsopsparing

De typiske dele af en dansk pensionsformue

• Arbejdsmarkedspension via overenskomst eller ansættelseskontrakt — typisk den største del.
• Privat pension oprettet i pensionsselskab, bank eller pensionskasse.
• ATP Livslang Pension, som næsten alle lønmodtagere har indbetalt til.
• Aldersopsparing, hvor udbetalingen er skattefri og ikke beskattes som personlig indkomst.
• Fri opsparing uden for pensionsordninger — den tæller også med i din reelle råderum.

Indbetalinger frem til pensionsalderen

Indbetalingerne stopper normalt, når du stopper med at arbejde. I Pensionsrapport.dk løber de månedlige indbetalinger derfor frem til din valgte pensionsalder — ikke til folkepensionsalderen. Den eksisterende formue fortsætter naturligvis med at udvikle sig bagefter.

Fordi indbetalinger sent i arbejdslivet har færre år til at forrente sig, betyder de mindre for slutformuen end tidlige indbetalinger — men de reducerer til gengæld antallet af år, hvor du hæver.

Hvor finder du tallene?

Din pensionsoversigt hos dit pensionsselskab og et samlet pensionsoverblik hos PensionsInfo (en separat, offentligt understøttet tjeneste) viser din nuværende depotværdi og de forventede udbetalinger. De tal kan du bruge direkte som udgangspunkt i en beregning.

Hvor meget bør du spare op?

Der findes ingen enkelt procentsats, der passer alle. Tommelfingerreglen i mange overenskomster er en samlet indbetaling på omkring 12-18 procent af lønnen, hvor arbejdsgiveren betaler den største del. Om det er nok, afhænger af, hvilken indkomst du ønsker som pensionist, og hvornår du vil stoppe.

I stedet for at gætte på en procentsats kan du regne baglæns: bestem den månedlige indkomst, du ønsker, træk folkepension og ATP fra, og se hvor stor en formue der skal til for at dække forskellen i det antal år, du forventer at have brug for den.

Tid er den vigtigste faktor

En krone indbetalt som 30-årig har mange flere år til at forrente sig end en krone indbetalt som 55-årig. Derfor betyder det ofte mere at begynde tidligt end at indbetale meget sent i arbejdslivet.

Er du allerede tæt på pensionsalderen, er de mest virksomme håndtag typisk andre: at udskyde pensionsalderen nogle år, at justere den månedlige udbetaling, eller at sænke omkostningerne i ordningen.

Typiske huller i pensionsopsparingen

• Perioder som selvstændig eller freelancer uden arbejdsgiverbetalt pension.
• År i udlandet, hvor der hverken er indbetalt til dansk arbejdsmarkedspension eller ATP.
• Deltid eller orlov over længere perioder.
• Gamle ordninger fra tidligere job, som er glemt og aldrig samlet.

Når din situation ikke er en almindelig fuldtidsansættelse

• Er du selvstændig?

  Sådan bygger du selv den ordning, en arbejdsgiver ellers ville stå for.

• Deltid, barsel og orlov

  Hvad der sker med indbetalingen, når du arbejder mindre i en periode.

• Sent i opsparingsforløbet

  De håndtag, der stadig virker, når der er få år til pensionsalderen.

• Hvad en ekstra tusindlap om måneden gør

  Vores egen beregning af, hvor meget indbetalingen flytter over tid.

Undgå at tælle den samme pension to gange

Depotværdien i dag og en forventet månedlig udbetaling er to forskellige måder at beskrive en ordning på. Udbetalingen kan være beregnet ud fra netop det depot og fremtidige indbetalinger. Lægger du begge dele ind som uafhængige indtægtskilder, kan du komme til at tælle de samme penge to gange. Lav derfor en liste ordning for ordning, før du samler tallene.

• Notér depotværdien særskilt fra prognosen for udbetaling.
• Hold ATP og andre livsvarige udbetalinger adskilt fra den opsparing, du regner på som formue.
• Kontrollér, om den månedlige indbetaling i oversigten er hele pensionsbidraget eller den del, der går til opsparing efter forsikringer og omkostninger.
• Frie midler er ikke en pensionsordning. Deres skat og adgang til pengene er anderledes, selv om de også kan finansiere pensionstilværelsen.

• Skeln mellem depot, prognose og forsikringsdækning
• Se hvad beregneren medregner og forudsætter

Hvor længe rækker opsparingen? Tabel efter formue og udbetaling

Tabellen viser, hvor mange år en formue ved pensionsstart kan række, når du hæver et fast beløb i dagens købekraft. Folkepension og ATP kommer oven i, så den samlede indkomst bliver højere.

Illustrationen bruger beregnerens månedlige forudsætninger: 5,3 % årligt bruttoafkast, 0,7 % i omkostninger og 15,3 % PAL-skat af bruttoafkastet. Omkostninger trækkes særskilt. Beløbene er før indkomstskat og afrundet. Udbetalingen stiger med 2 % inflation om året.

• Beregn hvor længe din egen pension rækker