Pensionsopsparing som 50-årig

Hvorfor 50'erne kræver konkrete tal

Med 15-20 år tilbage er der markant mindre tid til, at afkast kan udligne en for lav opsparing, end der var i 30'erne og 40'erne. Samtidig er pensionsalderen ikke længere en fjern idé, men noget, der ligger inden for en overskuelig planlægningshorisont. Det gør det relevant at se på et konkret, ønsket udbetalingsbeløb og en konkret pensionsalder, i stedet for en generel dækningsgrad.

Typiske livssituationer i 50'erne

• Børnene flytter hjemmefra, hvilket for mange frigør rådighedsbeløb, der kan bruges til at hæve pensionsindbetalingen.
• Boliglånet er ofte betydeligt nedbragt eller betalt ud, hvilket ændrer det forventede forbrug som pensionist.
• Overvejelser om at trappe ned i arbejdstid før folkepensionsalderen, hvilket kan kræve en mellemperiode finansieret af egen opsparing.
• Større fokus på helbred og forventet levetid, som kan påvirke valget mellem ratepension og livsvarig livrente ved udbetaling.

Det vigtigste at tjekke som 50-årig

• Din samlede opsparing i PensionsInfo sammenholdt med en fremskrivning frem mod din ønskede pensionsalder.
• Om du ønsker at gå på pension før folkepensionsalderen, og om mellemperioden er finansieret.
• Om fordelingen mellem ratepension, livsvarig livrente og aldersopsparing passer til dit ønskede udbetalingsmønster.
• Om der er plads i din økonomi til en midlertidig forhøjelse af indbetalingen i de sidste erhvervsaktive år.

Regn på en konkret forhøjelse

Med en fremskrivning på op til 35 år, men i praksis typisk 15-20 år herfra, giver det mening at teste, hvad en konkret forhøjelse af indbetalingen, fx et fast kronebeløb om måneden, betyder for formuen ved din ønskede pensionsalder, fremfor at forlade sig på en generel tommelfingerregel om dækningsgrad.

Regneeksempel: indbetaling fra 50 år til folkepensionsalderen

Er du 50 år i 2026, er du født omkring 1976, og din folkepensionsalder er efter gældende regler 70 år. Det giver ca. 20 års indbetalinger. Tabellen viser, hvad en fast månedlig indbetaling kan vokse til, og hvor længe beløbet kan række, hvis du derefter hæver 10.000 kr. om måneden i dagens købekraft oven i folkepensionen.

Illustrationen bruger beregnerens månedlige forudsætninger: 5,3 % årligt bruttoafkast, 0,7 % i omkostninger og 15,3 % PAL-skat af bruttoafkastet. Omkostninger trækkes særskilt. Beløbene er før indkomstskat og afrundet. Tabellen skelner mellem kroner på pensionsdatoen og dagens købekraft. Varigheden regnes fra opsparingen i dagens kroner og tager også højde for 2 % inflation under udbetaling. Din nuværende opsparing er ikke med i eksemplet.

• Beregn med din egen opsparing og indbetaling