Hvor meget skal jeg spare op til pension?

Eksempel: formue til en given ekstra indkomst

Tabellen nedenfor er et regneeksempel, ikke en anbefaling. Den viser, hvor stor en formue der skal stå klar ved pensionsstart for at kunne udbetale et fast ekstra beløb hver måned i 20 år ud over folkepension, pensionstillæg og ATP, med et bruttoafkast på 5,3 % p.a., investeringsomkostninger på 0,7 % p.a., PAL-skat på 15,3 % og inflation på 2,0 % p.a. Beløbene er i dagens købekraft og før indkomstskat.

Hvor stor en formue kræver en given månedlig udbetaling?

Tabellen viser den formue, der skal være til stede ved pensionsstart, for at en fast månedlig udbetaling i dagens købekraft kan holde i 15 eller 25 år. Beløbene er afrundet op til nærmeste 50.000 kr. og kommer oven i folkepension og ATP, ikke i stedet for dem.

Forudsætninger: 5,3 % årligt afkast før omkostninger, 0,7 % i omkostninger, 15,3 % PAL-skat af afkastet (nettoafkast ca. 3,8 %) og 2,0 % inflation, så udbetalingen bevarer sin købekraft. Beløb er før indkomstskat og uden folkepension, medmindre andet står.

• Beregn dit eget opsparingsbehov

Tommelfingerregler og deres begrænsninger

• Reglen om, at du skal sigte efter 70-80 % af din tidligere løn, siger intet om din konkrete boligsituation, gæld eller forbrugsmønster som pensionist.
• Regler baseret på et fast antal årslønninger på kontoen tager ikke højde for, hvor mange år udbetalingen skal dække, eller hvornår du stopper i forhold til folkepensionsalderen.
• Alle tommelfingerregler ignorerer, at pensionstillægget aftrappes ved anden indkomst, og at afkast, omkostninger og skat varierer fra ordning til ordning.
• En beregning på dine egne tal, herunder din faktiske opsparing, ønskede pensionsalder og forventede udgifter, er mere pålidelig end enhver generel regel.

Sådan regner du det ud på dine egne tal

• Sæt et realistisk månedligt forbrug som pensionist ud fra bolig, transport, forsikringer og fritid.
• Træk grundbeløb, pensionstillæg og ATP fra fra den dag, du når folkepensionsalderen.
• Resten er det, din opsparing skal levere. Gang med antal måneder, og læg mellemperioden før folkepensionsalderen oveni, hvis du vil stoppe tidligere.
• Brug en beregning, der medregner afkast, omkostninger, PAL-skat og inflation over hele perioden, i stedet for et fast tal fra en tommelfingerregel.

Mellemperioden før folkepensionsalderen koster mest

Stopper du, før du når folkepensionsalderen, skal hele din indkomst i de år komme fra egen opsparing, fordi folkepension, pensionstillæg og ATP endnu ikke er startet. Det er typisk den periode, der kræver den største formue, og den bliver ofte undervurderet i simple tommelfingerregler.