Pensionsplanlægning fase for fase

30'erne: kom i gang og hold det automatisk

• Tjek om din arbejdsgiverpension bliver indbetalt som forventet, og om du har flere gamle pensionsordninger fra tidligere job, der kan samles.
• Skab dig et overblik hos PensionsInfo, så du ved, hvor meget der allerede er sparet op.
• Med mange år tilbage kan indbetalinger, der ligger fast år efter år, nå at vokse betydeligt via renters rente, forudsat afkast og stabil indbetaling.

40'erne: juster kursen

• Lav en første grov beregning af, hvor meget din nuværende opsparing kan give i udbetaling, og sammenlign med det, du forventer at have brug for.
• Er der et gab, er 40'erne typisk det bedste tidspunkt at handle på det, fordi der stadig er mange år til pensionsalderen, hvor ekstra indbetalinger kan nå at arbejde.

50'erne: bliv konkret om pensionsalder

• Find din vejledende folkepensionsalder efter fødselsår, og beslut om du realistisk vil stoppe før, ved eller efter den alder.
• Beregn, hvor meget en periode med egen finansiering før folkepensionsalderen koster af opsparingen, hvis det er en del af planen.
• Se på fordelingen mellem aktier og obligationer i opsparingen. Mange pensionsordninger trapper automatisk risikoen ned med alderen, men det er værd at tjekke, at det faktisk sker.
• Har du været mange år på arbejdsmarkedet, kan tidlig pension (Arne-pension) betyde, at du kan gå 1, 2 eller 3 år før folkepensionsalderen. Det er værd at afklare, før du lægger planen fast.

• Arne-pension: kan du gå tidligere?

  Anciennitetskrav pr. årgang, og hvad det betyder for din plan.

De sidste 5 år før pension: lås planen fast

I de sidste år før pension bør planen være konkret: hvilken pensionsalder, hvilket månedligt beløb, og hvordan formuen er fordelt mellem aktier og obligationer. Store udsving i aktiemarkedet kort før pensionsstart rammer hårdere end tidligere i forløbet, fordi der er kortere tid til at hente et tab ind igen.

Det er også her, det giver mening at regne på flere scenarier, herunder et forsigtigt afkastscenarie, for at se hvor robust planen er.

Udbetalingsfasen: styr takten

Når udbetalingerne er i gang, handler planlægning om at holde øje med, om det hævede beløb stadig passer til formuens udvikling, og om folkepension, pensionstillæg og ATP dækker den del af indkomsten, der var forudsat. En årlig genberegning er en god vane.

Lav en pensionsplan i tre perioder

En plan efter alder er nyttig, men selve budgettet bør følge de datoer, hvor din indkomst ændrer sig. Notér først, hvornår du stopper med at arbejde, hvornår hver pension kan begynde, og hvornår en tidsbegrænset udbetaling slutter. Så kan du se hullerne, før du vælger et månedligt beløb.

• Find udbetalingsalderen på din ratepension
• Planlæg rækkefølgen af udbetalingerne

Det skal din pensionsplan ende med

• En ønsket stopdato og en liste over, hvilke penge du faktisk kan bruge fra den dato.
• Et budget for hver periode, hvor din indkomst ændrer sig, også efter ratepensionens sidste udbetaling.
• En liste over ubesvarede spørgsmål til pensionsselskab eller myndighed, før du træffer beslutningen.
• Et tidspunkt for næste gennemgang og en ny kontrol ved jobskifte, samlivsændring eller ændret pensionsdato.

• Planlæg start og slut på dine udbetalinger