Pension for årgang 1980

Det får du fra staten i 2050

Folkepensionen består af et grundbeløb og et indkomstafhængigt pensionstillæg. I 2026 er grundbeløbet 7.544 kr. om måneden før skat, mens det fulde pensionstillæg er 8.729 kr. for enlige og 4.467 kr. for gifte og samlevende. Beløbene reguleres hvert år, så de vil se anderledes ud i 2050 — men forholdet mellem dem er det samme.

Dertil kommer ATP Livslang Pension, der i gennemsnit udgør omkring 1.445 kr. om måneden før skat. Pensionstillægget aftrappes efter din øvrige indkomst, og det er derfor, din egen udbetaling og den offentlige pension skal ses under ét.

• Folkepension satser 2026

  Grundbeløb, pensionstillæg og bundfradrag.

• Folkepension 2027

  Hvad der er vedtaget, og hvad der endnu ikke er kendt.

• Modregnes din pension i folkepensionen?

  Sådan påvirker ratepension og livrente tillægget.

Kan du stoppe før?

Din egen opsparing kan som hovedregel udbetales fra tre år før folkepensionsalderen, altså fra 67 år for din årgang. Vælger du det, skal opsparingen dække hele perioden frem til 2050, hvor folkepensionen begynder — og det er netop den periode, der er dyrest.

Derudover findes tidlig pension, seniorpension og for nogle efterløn. De har hver deres krav til anciennitet, helbred og medlemskab, og de kan ikke vælges frit.

• Egen opsparing: tidligst fra 67 år efter ordningens regler.
• Tidlig pension: kræver mange år på arbejdsmarkedet, opgjort efter ancienniteten.
• Seniorpension: kræver væsentligt nedsat arbejdsevne inden for få år til folkepensionsalderen.
• Efterløn: kræver medlemskab af en a-kasse og indbetalt efterlønsbidrag.

Ratepension og egen opsparing for årgang 1980

Din ratepension, livrente og aldersopsparing kan tidligst udbetales ved pensionsudbetalingsalderen. For ordninger oprettet 1. januar 2018 eller senere er det 3 år før folkepensionsalderen, altså 67 år for din årgang. Ordninger oprettet mellem 1. maj 2007 og 31. december 2017 kan udbetales fra 65 år, og ordninger fra før maj 2007 fra 60 år. Har du flere ordninger, kan de altså have forskellige udbetalingsaldre.

Frem til 2050 kan du hvert år indbetale op til 68.700 kr. (2026-loft) til ratepension med fuldt fradrag, og har du 15 år eller mindre til folkepensionsalderen, får du desuden det høje ekstra pensionsfradrag på 32 %. For din årgang er det ekstra fradrag 12 %, indtil der er 15 år tilbage.

En ratepension skal udbetales over mindst 10 år. En kortere periode giver typisk større årlige rater, mens en længere periode fordeler udbetalingen over flere år. Virkningen på skat og pensionstillæg afhænger af dine øvrige indkomster og civilstand.

• Hvornår kan ratepension udbetales

  Udbetalingsalder efter ordningens alder og fødselsår.

• Ratepension over 10 eller 20 år

  Hvad perioden betyder for raten.

• Fradrag for ratepension

  Loft og ekstra fradrag i 2026.

Tidslinje for årgang 1980

Tabellen viser milepælene for din årgang ud fra reglerne i satsåret. Kontrollér de aktuelle regler, før du beslutter indbetaling eller udbetaling.

Tidlig pension for årgang 1980

Folkepensionsalder og anciennitetskrav til tidlig pension er forskellige regler. Folkepensionsalderen for din årgang er vedtaget, men du skal kontrollere den officielle vejledning om anciennitet for netop din årgang. Tidlig pension kan give ret til 1, 2 eller 3 år før folkepensionsalderen, hvis betingelserne er opfyldt. Den maksimale ydelse er 15.650 kr. om måneden før skat i 2026; det er ikke en prognose for dit senere pensionsår.

Regneeksempel: stop som 67-årig i 2047

Vil du stoppe tre år før folkepensionsalderen, skal din egen opsparing bære hele indkomsten i 2047, 2048 og 2049. Fra 2050 dækker folkepension, pensionstillæg og ATP 17.718 kr. om måneden før skat for en enlig med fulde 2026-satser, og trækket på formuen falder tilsvarende. Tabellen viser den formue, der groft skal til for en samlet udbetaling frem til du er 92 år.

• Forenklet: fulde folkepensionssatser uden aftrapning, cirka 3,9 % nettoafkast, 2,0 % inflation og beløb før indkomstskat. Formuen til årene efter folkepension er opgjort i dagens kroner ved stoptidspunktet.
• Skattepligtige pensionsudbetalinger og ATP kan nedsætte pensionstillægget. Ordinær aldersopsparing og arbejdsindkomst tæller ikke med som indkomst. Tabellen viser ikke din individuelle ret til pensionstillæg.
• Beregneren viser et scenarie ud fra din alder, opsparing og indbetalinger samt modellens forudsætninger. Resultatet er ikke en garanti for afkast eller en afgørelse om din ret til pension.

Er 70 år endeligt for årgang 1980?

Vedtaget: Folketinget vedtog 22. maj 2025 en ændring af lov om social pension, så folkepensionsalderen er 70 år for alle født efter 31. december 1970 (§ 1 a, stk. 1, nr. 8). Det er den alder, der gælder for dig i dag.

Forventet: loven indeholder ingen højere alder, men efter reguleringsprincippet fra velfærdsaftalen i 2006 skal alderen vurderes igen ud fra levetiden. Næste lovforslag om regulering skal fremsættes i 2030, og en forhøjelse besluttes cirka 15 år før, den træder i kraft. For din årgang er der derfor mindst én beslutning tilbage, før alderen ligger endeligt fast.

Pensionsrapport.dk viser ikke et gæt på en højere alder. Siderne bruger 70 år, fordi det er den alder, der står i loven i dag. Vil du gardere dig, så regn også på, hvad det betyder, hvis du selv vil stoppe ved 70 år, men folkepensionen først kommer senere.

• Din egen pensionsopsparing følger folkepensionsalderen: udbetalingsalderen for nyere ordninger ligger 3 år før den.
• Bliver folkepensionsalderen hævet, flytter udbetalingsalderen på nyere ordninger normalt med.
• Tidlig pension og seniorpension har endnu ikke fastsatte regler for din årgang.

• Folkepensionsalderen for alle årgange

  Den gældende tabel og hvordan den ændres.

• Hvor længe holder din pension?

  Regn på perioden fra du stopper.

Tre opsparingsforløb for årgang 1980 frem til 67 år

Opsparingen i dag svarer til omkring 21 års indbetalinger med lidt afkast, så udgangspunktet passer til en 46-årig. Fra 2026 til 2047 er der 21 år, hvor en opsparing kan vokse, før nyere ordninger tidligst kan udbetales. Tabellen viser tre forenklede forløb for netop den tidshorisont. Udbetalingen er fordelt over 25 år fra 67 år og kommer oven i folkepensionen, når den begynder.

• Alle beløb er i dagens kroner og før indkomstskat. Profilerne er eksempler, ikke gennemsnit for årgangen.
• Forudsætning: cirka 3,9 % årligt nettoafkast efter omkostninger og PAL-skat og 2,0 % inflation. Faktisk afkast kan blive højere eller lavere og er ikke garanteret.
• Bliver folkepensionsalderen hævet, flytter udbetalingsalderen normalt med, og opsparingen får flere år til at vokse.

Som 46-årig: de år, hvor fradraget bliver mest værd

Når der er 15 år eller mindre til folkepensionsalderen, stiger det ekstra pensionsfradrag fra 12 % til 32 %. For årgang 1980 sker det i 2035. Indbetalinger til ratepension og livrente efter det år giver derfor et større skattefradrag end i dag.

• Overvej at lægge en del af en lønstigning i pension fra det år, hvor det høje fradrag gælder.
• Tjek om din aldersopsparing er fyldt op. Den giver ikke fradrag, men udbetalingen påvirker ikke pensionstillægget.
• Bed om et samlet overblik på PensionsInfo og saml små ordninger efter en konkret sammenligning.

• Fradrag for ratepension

  Loft og ekstra fradrag.

Det, der betyder mest for netop din årgang

Med 24 år til folkepensionen er tiden din største fordel. Indbetalinger, du foretager nu, har mange år til at give afkast, og en ændring i omkostninger eller risikoprofil slår kraftigt igennem på slutbeløbet.

• Fokusér på opsparingsprocenten: med over 15 år til folkepensionen vejer hver ekstra procent af lønnen tungere end næsten alt andet.
• Vælg en risikoprofil, der passer til den lange horisont, og lad den automatisk nedtrappe senere.
• Hold styr på forsikringerne i ordningen, så de passer til familie og gæld i dag.
• Gem detaljeplanlægningen af udbetalingen til senere. Reglerne kan nå at ændre sig, før det bliver aktuelt.