Pensionsbiblen
Her er svarene på de spørgsmål, danskerne stiller om pension — samlet ét sted, skrevet kort og med officielle kilder bag hvert tal. Vælg emnet, og få svaret med det samme.
Kort svar
Pension er ikke svært, fordi reglerne er uforståelige. Det er svært, fordi svarene ligger spredt ud over ti myndigheder, selskaber og brochurer. Pensionsbiblen samler dem ét sted og skriver dem, som man ville sige dem højt: kort, konkret og uden fagsprog, du alligevel skal slå op bagefter.
Indhold på siden
Søg i alle 926 spørgsmål
926 spørgsmål vist. Hvert svar linker videre til den side, der behandler emnet i dybden.
Arver min samlever automatisk?
Ikke nødvendigvis. En samlever kan være omfattet, hvis I har boet sammen i en periode og opfylder betingelserne — men det er sikrest at indsætte vedkommende udtrykkeligt.
Læs mere: Pension, arv og dødsfald: spørgsmål og svarArver min ægtefælle automatisk min pension?
Ikke nødvendigvis automatisk. Det afhænger af, hvem der er registreret som begunstiget på den enkelte pensionsordning, ikke af arveloven alene. Pensionsselskabet kan oplyse, hvordan det forholder sig på dine ordninger.
Læs mere: Pension og arvArver mine børn min ratepension?
Ja, hvis de er indsat som begunstigede eller er nærmeste pårørende. Børn under 24 år kan overtage raterne og betale indkomstskat; voksne børn får beløbet udbetalt på én gang med 40 % afgift.
Læs mere: Ratepension ved dødsfald: hvem får pengene?Beskattes aldersopsparing i udlandet?
Aldersopsparing er indbetalt af beskattede penge og beskattes ikke ved udbetaling i Danmark. Bopælslandet kan have egne regler.
Læs mere: Skat af dansk pension i udlandetBeskattes en livrente anderledes end en ratepension?
Udbetalinger fra begge ordninger beskattes som personlig indkomst, og den løbende PAL-skat på afkastet er den samme sats for begge ordningstyper.
Læs mere: LivrenteBeskattes en ophørende livrente anderledes end en livsvarig?
Nej. Begge beskattes som personlig indkomst ved udbetaling. Forskellen ligger i fradragsreglerne ved indbetaling: den ophørende livrente deler loft med ratepensionen, mens den livsvarige har egne regler.
Læs mere: Skat af livrente: hvad betaler du af den månedlige ydelse?Beskattes pensionsudbetaling anderledes end løn?
Nej, satserne er de samme for personlig indkomst. Men du betaler ikke arbejdsmarkedsbidrag af pensionsudbetalingen.
Læs mere: Skat og pension: spørgsmål og svarBeskattes udbetaling til arvinger?
Udbetaling ved dødsfald udløser typisk en afgift, og der kan komme boafgift oveni afhængigt af, hvem der arver.
Læs mere: Skat og pension: spørgsmål og svarBestemmer jeg selv, hvordan min pension investeres?
Hos mange pensionsselskaber kan du vælge mellem forskellige risikoprofiler, mens andre ordninger har en fast eller automatisk tilpasset investeringssammensætning. Mulighederne varierer mellem selskaber og bør undersøges hos dit eget pensionsselskab.
Læs mere: Pension og investeringBetaler det sig altid at have en stor privat pension?
En større privat opsparing giver som udgangspunkt en højere samlet indkomst, selvom pensionstillægget bliver reduceret, fordi reduktionen kun udgør en del af den ekstra udbetaling. Den præcise fordel afhænger af din konkrete situation.
Læs mere: Folkepension og privat pensionBetaler jeg arbejdsmarkedsbidrag af min pension?
Nej. Der betales ikke arbejdsmarkedsbidrag af pensionsudbetalinger, men det blev typisk betalt af indbetalingerne, mens du var på arbejdsmarkedet.
Læs mere: PensionsInfo efter skat – hvad kan du faktisk have til rådighed?Betaler jeg dansk skat af min ratepension, når jeg bor i Frankrig?
Det afgøres af dobbeltbeskatningsaftalen med Frankrig og af, om du er fuldt eller begrænset skattepligtig i Danmark. Slå den konkrete aftale op hos Skattestyrelsen.
Læs mere: Skat af dansk pension i udlandetBetaler jeg selv PAL-skatten?
Nej. PAL-skatten trækkes direkte i depotet af pensionsselskabet.
Læs mere: PensionsdepotBetaler jeg skat af pensionen, mens jeg sparer op?
Ja, af afkastet. Det sker via PAL-skatten på 15,3 %, som pensionsselskabet trækker løbende. Selve indbetalingerne og formuen beskattes ikke på samme måde som afkastet.
Læs mere: Pensionsskat: sådan hænger skatten sammenBetaler man AM-bidrag af livrente?
Nej. Der betales ikke arbejdsmarkedsbidrag af pensionsudbetalinger. Livrenten beskattes som personlig indkomst uden de 8 %.
Læs mere: Skat af livrente: hvad betaler du af den månedlige ydelse?Betaler man AM-bidrag af ratepension?
Nej. Der betales ikke arbejdsmarkedsbidrag af pensionsudbetalinger. Raten beskattes som personlig indkomst uden de 8 %.
Læs mere: Skat af ratepension: hvad betaler du af raterne?Betaler man PAL-skat af aldersopsparing?
Ja. PAL-skatten gælder afkastet i alle pensionsordninger, også aldersopsparing, selv om selve udbetalingen er skattefri.
Læs mere: PAL-skat på din pensionBetaler man skat af pension?
Ja, af ratepension, livrente, folkepension og ATP betaler du almindelig indkomstskat, men ikke AM-bidrag. Aldersopsparing er skattefri. Personfradraget er 54.100 kr. i 2026.
Læs mere: Skat af pensionsudbetalingerBetaler ægtefællen boafgift?
Ægtefæller er fritaget for boafgift. Andre arvinger betaler efter de almindelige satser.
Læs mere: Pension, arv og dødsfald: spørgsmål og svarBetales PAL-skatten oven i skatten af udbetalingen?
Ja, det er to forskellige skatter. PAL-skatten betales løbende af afkastet i ordningen, mens udbetalinger fra ratepension og livrente beskattes som personlig indkomst, når de udbetales.
Læs mere: Beregner: hvad koster PAL-skatten din pension?Betyder 0,5 procentpoint i omkostninger noget?
Ja. Over 20-30 år kan selv små forskelle i årlige omkostninger blive til flere hundrede tusinde kroner, fordi de trækkes fra hele depotet hvert år.
Læs mere: PensionsomkostningerBetyder det, at 70 % af danskerne mangler pension?
Nej. Det er beregningsscenarier fra brugere af Pensionsrapport.dk, ikke et repræsentativt udsnit af befolkningen.
Læs mere: 70 %: opsparingen rækker ikke til den ønskede pensionsindkomstBetyder høje omkostninger altid en dårlig pensionsordning?
Ikke nødvendigvis alene, men omkostningerne trækker fra afkastet år efter år og bør altid ses i sammenhæng med, hvad ordningen leverer i øvrigt. Det kan være relevant at sammenligne omkostningsniveauet med andre tilsvarende produkter.
Læs mere: Pension og investeringBetyder min formue noget for varmetillæg?
Nej, varmetillæg afhænger kun af din tillægsprocent og dine varmeudgifter, ikke af din formue.
Læs mere: Varmetillæg til folkepensionisterBliver ATP modregnet i folkepensionen?
Ja. ATP tæller med i indtægten, der kan sætte pensionstillægget ned, men påvirker ikke grundbeløbet.
Læs mere: ATP Livslang PensionBliver folkepensionen beskattet?
Ja, folkepensionen er skattepligtig personlig indkomst og beskattes som almindelig indkomst sammen med dine øvrige pensionsudbetalinger.
Læs mere: Folkepension: spørgsmål og svarBliver folkepensionen modregnet, hvis jeg har egen pension?
Pensionstillægget bliver aftrappet, når din øvrige indkomst overstiger et bundfradrag. Grundbeløbet reduceres hverken af arbejdsindtægt eller pensionsudbetalinger.
Læs mere: Folkepension: spørgsmål og svarBliver folkepensionens grundbeløb sat ned på grund af ratepension?
Nej. Grundbeløbet reduceres hverken af arbejdsindkomst eller pensionsudbetalinger. Pensionsudbetalinger, herunder ratepension, rammer alene pensionstillægget.
Læs mere: Ratepension og folkepension: sådan modregnes ratenBliver folkepensionens grundbeløb sat ned, hvis jeg hæver min ratepension?
Nej. Grundbeløbet reduceres hverken af arbejdsindkomst eller af pensionsudbetalinger. Udbetalinger fra ratepension og livrente kan derimod reducere pensionstillægget.
Læs mere: Folkepension og privat pensionBliver folkepensionens grundbeløb sat ned, når livrenten starter?
Nej. Grundbeløbet reduceres hverken af arbejdsindkomst eller pensionsudbetalinger. Livrenten påvirker alene pensionstillægget og eventuelt ældrechecken.
Læs mere: Livrente og folkepension: hvad koster livrenten i pensionstillæg?Bliver grundbeløbet modregnet, hvis jeg har en stor pensionsopsparing?
Nej. Grundbeløbet nedsættes ikke af din pensionsopsparing eller dine pensionsudbetalinger. Det er pensionstillægget, der aftrappes efter dit indtægtsgrundlag.
Læs mere: Folkepensionens grundbeløbBliver grundbeløbet nedsat, hvis jeg arbejder?
Nej. Arbejdsindtægt reducerer hverken grundbeløbet eller pensionstillægget. Løn beskattes og kan få betydning for andre tillæg med egne regler.
Læs mere: Folkepensionens grundbeløbBliver hele folkepensionen modregnet, hvis jeg har egen pension?
Nej, det er som udgangspunkt kun pensionstillægget, der modregnes gennem indtægtsgrundlaget. Grundbeløbet reduceres hverken af arbejdsindkomst eller af egen pensionsudbetaling.
Læs mere: Modregning i folkepensionBliver jeg modregnet for min ægtefælles pension?
Modregningen tager udgangspunkt i din egen pensionsformue. De præcise regler for, hvad der indgår, fremgår af borger.dk og den gældende lovgivning.
Læs mere: Modregning i tidlig pensionBliver min private pension modregnet i førtidspensionen?
Udbetalinger fra en privat pension kan indgå i indtægtsgrundlaget og nedsætte ydelsen. En opsparing, der ikke udbetales, indgår som udgangspunkt ikke.
Læs mere: Førtidspension og din pensionsopsparingBliver min ratepension modregnet i seniorpensionen?
Løbende udbetalinger fra egne pensionsordninger kan indgå i indtægtsgrundlaget. De præcise regler fremgår af borger.dk.
Læs mere: Modregning i seniorpensionBliver min udbetaling modregnet i folkepensionen?
Udbetaling fra ratepension og livrente indgår i indkomsten og kan aftrappe pensionstillægget. Aldersopsparing gør ikke.
Læs mere: Pensionsudbetaling: spørgsmål og svarBliver pensionstillægget aftrappet helt væk med en formue på 5 mio. kr.?
Det afhænger af den valgte udbetaling og din øvrige indkomst. Ved høje udbetalinger fra egen opsparing kan pensionstillægget blive reduceret betydeligt eller helt bortfalde, mens grundbeløbet påvirkes efter andre regler.
Læs mere: Hvor længe rækker 5 millioner kr. i pension?Bliver pensionstillægget påvirket af en høj udbetaling fra egen opsparing?
Ja. Pensionstillægget aftrappes, når indkomsten overstiger et bundfradrag, og en høj udbetaling fra egen pension kan derfor reducere tillægget. Grundbeløbet påvirkes ikke af udbetalinger fra egen pensionsopsparing på samme måde.
Læs mere: Hvor længe rækker 3 millioner kr. i pension?Bliver pensionstillægget sat ned, hvis jeg vil have 40.000 kr. om måneden?
Sandsynligvis ja, hvis en del af beløbet kommer fra skattepligtige udbetalinger som ratepension eller livrente, fordi det øger det indtægtsgrundlag, pensionstillægget aftrappes efter.
Læs mere: 40.000 kr. om måneden i pensionBliver raten den samme hvert år?
Nej. Pensionsselskabet genberegner raten hvert år ud fra depotets størrelse, det opnåede afkast og den resterende periode. Raten kan derfor både stige og falde.
Læs mere: Ratepension: udbetaling over 10 eller 20 år?Bliver ratepension modregnet i folkepensionen?
Ratepension er skattepligtig indkomst og kan derfor reducere pensionstillægget, hvis din samlede indkomst overstiger bundfradraget. Selve folkepensionens grundbeløb aftrappes efter andre regler.
Læs mere: Ratepension: sådan bliver den udbetaltBliver seniorpension beskattet?
Ja, ydelsen beskattes som personlig indkomst.
Læs mere: Seniorpension: hvad får du udbetalt?Bliver tidlig pension modregnet af min opsparing?
Ja, pensionsopsparing over en grænse kan nedsætte ydelsen. Reglerne for modregning står på borger.dk.
Læs mere: Tidlig tilbagetrækning: spørgsmål og svarBortfalder mine forsikringer?
De kan bortfalde et stykke tid efter sidste indbetaling. Spørg dit pensionsselskab, hvor længe dækningen løber.
Læs mere: Pension i perioder uden arbejdeBør jeg regne med en højere eller lavere inflation, hvis jeg selv laver beregninger?
Beregneren bruger den fastsatte antagelse på 2,0 % p.a. for at sikre sammenlignelige resultater på tværs af scenarier. Du kan justere din ønskede indkomst manuelt, hvis du ønsker at teste andre antagelser.
Læs mere: Pension og inflationBør jeg samle mine ordninger efter mange jobskift?
Det kan give lavere omkostninger og bedre overblik, men tjek altid, om du mister garantier eller dækninger.
Læs mere: Pension i livets situationer: spørgsmål og svarBør jeg samle mine pensioner ét sted?
Det kan give lavere omkostninger og bedre overblik, men det kan koste garantier eller forsikringsdækninger. Undersøg begge dele, før du flytter.
Læs mere: Pensionsopsparing: spørgsmål og svarBør jeg spare op i pension eller frie midler?
Pension giver fradrag og lav afkastbeskatning, men pengene er bundet. Frie midler er fleksible, men beskattes hårdere. Mange bruger begge dele.
Læs mere: Pensionsopsparing: spørgsmål og svarBør jeg vælge højere risiko?
Det afhænger af din tidshorisont og hvordan du har det med udsving. Højere afkast er aldrig garanteret.
Læs mere: 70–72 % på tværs af afkastprofiler: højere afkast er ikke en færdig pensionsplanBør jeg vælge ratepension eller livsvarig livrente som 50-årig?
Det afhænger af dine ønsker til udbetalingsperiode og risikodeling og bør afklares konkret, gerne i dialog med dit pensionsselskab, inden pensionsalderen nærmer sig.
Læs mere: Pensionsopsparing som 50-årigBør ugifte gøre noget særligt?
Ja. Ugifte bør både indsætte hinanden som begunstigede og overveje testamente, fordi arveloven ikke ligestiller dem med ægtefæller.
Læs mere: Pension, arv og dødsfald: spørgsmål og svarBør ægtefæller altid gå på pension samtidig?
Der er ingen regel om det, og det er en individuel beslutning. Mange par vælger at planlægge det i fællesskab, fordi det påvirker den samlede husstandsøkonomi og hvornår begges pensionsopsparinger begynder at blive brugt.
Læs mere: Pension for ægtefællerEr 1 mio. kr. nok til at gå på pension?
Det afhænger af din ønskede månedlige indkomst, hvornår du stopper, og hvor meget folkepension, pensionstillæg og ATP dækker. For mange rækker 1 mio. kr. suppleret af de offentlige ydelser fra folkepensionsalderen, men alene dækker formuen typisk kun en beskeden udbetaling i mange år.
Læs mere: Hvor længe rækker 1 million kr. i pension?Er 1,5 mio. kr. en stor ratepension?
Det ligger over gennemsnittet for en enkelt ordning, men mange lønmodtagere med en arbejdsgiverordning gennem 30 til 40 år ender på det niveau eller højere, når alle ordninger lægges sammen.
Læs mere: Regneeksempel: 1,5 mio. kr. i ratepensionEr 15.000 kr. før eller efter skat?
Før indkomstskat. Din faktiske rådighedsindkomst afhænger af kommune, personfradrag og om du rammer mellem- eller topskat.
Læs mere: 15.000 kr. om måneden i pensionEr 2 mio. kr. en normal pensionsformue i Danmark?
Det er en formuestørrelse, mange lønmodtagere med et fuldt arbejdsliv og almindelig arbejdsmarkedspension har ved pensionering, men det varierer meget fra person til person.
Læs mere: Hvor længe rækker 2 millioner kr. i pension?Er 20.000 kr. før eller efter skat?
Før indkomstskat. Din faktiske rådighedsindkomst afhænger af kommune, personfradrag og om du rammer mellem- eller topskat.
Læs mere: 20.000 kr. om måneden i pensionEr 35.000 kr. før eller efter skat?
Før indkomstskat. Din faktiske rådighedsindkomst afhænger af kommune, personfradrag og om du rammer mellem- eller topskat.
Læs mere: 35.000 kr. om måneden i pensionEr 40.000 kr. om måneden realistisk uden folkepension?
Det kræver en betydelig egen opsparing, især hvis udbetalingen skal starte før folkepensionsalderen, hvor hele beløbet skal komme fra din egen formue.
Læs mere: 40.000 kr. om måneden i pensionEr 50.000 kr. før eller efter skat?
Før indkomstskat. Din faktiske rådighedsindkomst afhænger af kommune, personfradrag og om du rammer mellem- eller topskat.
Læs mere: 50.000 kr. om måneden i pensionEr 70 år den højeste folkepensionsalder?
Ja, 70 år er den højeste folkepensionsalder i den gældende lovgivning og gælder for de yngste årgange. Tjek tabellen på /folkepensionsalder for din egen alder.
Læs mere: Pension som 70-årigEr AkademikerPension bedre end andre selskaber?
Det tager vi ikke stilling til. Sammenlign dine egne omkostninger (ÅOK/ÅOP), risikoprofil, historisk afkast for din profil og de forsikringer, der er med i ordningen. Det er de tal, der afgør forskellen for dig.
Læs mere: Pension hos AkademikerPensionEr aldersopsparing også skattepligtig?
Nej, udbetaling fra en aldersopsparing sker uden indkomstskat. Det gør den særligt anvendelig i år, hvor du ellers ville ramme en høj marginalskat eller en kraftig aftrapning.
Læs mere: Skat af folkepensionEr aldersopsparing skattefri?
Udbetalingen er fri for indkomstskat, men afkastet beskattes løbende med PAL-skat som al anden pensionsopsparing. Der er intet fradrag ved indbetaling.
Læs mere: Aldersopsparing eller ratepensionEr AP Pension bedre end andre selskaber?
Det tager vi ikke stilling til. Sammenlign dine egne omkostninger (ÅOK/ÅOP), risikoprofil, historisk afkast for din profil og de forsikringer, der er med i ordningen. Det er de tal, der afgør forskellen for dig.
Læs mere: Pension hos AP PensionEr arbejdsmarkedspension det samme som ratepension?
Nej. Arbejdsmarkedspension er den overordnede ordning, du får via dit job, og som typisk fordeles på flere ordningstyper, hvor ratepension er en af de mulige udbetalingsformer.
Læs mere: ArbejdsmarkedspensionEr Arne-pension det samme som efterløn?
Nej. Efterløn er en frivillig forsikringsordning, du selv har betalt til gennem din a-kasse. Tidlig pension er en ret, der afhænger af, hvor mange år du har været på arbejdsmarkedet, og som du ikke har betalt særskilt til.
Læs mere: Arne-pension: hvad dækker navnet over?Er ATP skattepligtig?
Ja, ATP Livslang Pension beskattes som personlig indkomst ved udbetaling.
Læs mere: Skat og pension: spørgsmål og svarEr ATP-beløbet det samme for alle?
Nej. ATP afhænger af, hvor meget der er indbetalt gennem hele arbejdslivet. Beløbet her er et gennemsnit og bruges som vejledende udgangspunkt.
Læs mere: Officielle pensionstal og satser 2026Er beløbene før eller efter skat?
Alle satser her er før skat. Den endelige udbetaling afhænger af din personlige skat, herunder eventuelt fradrag og kommuneskat.
Læs mere: Folkepension satser 2026Er beløbene i beregningen før eller efter skat?
Alle beløb i beregneren vises før indkomstskat. PAL-skatten på 15,3 % af afkastet er derimod trukket fra undervejs, fordi den betales løbende af pensionsopsparingen.
Læs mere: PensionsberegningEr beløbene i min pensionsoversigt før eller efter skat?
Beløbene vises typisk før skat. Din reelle rådighed afhænger af din samlede indkomst i udbetalingsåret og af, hvilken type ordning der udbetales.
Læs mere: Sådan læser og forstår du din PensionsInfoEr beløbene justeret for inflation?
Nej, opsparingen vises i nominelle kroner. Inflationen er sat til 2 %.
Læs mere: Beregner: hvor meget skal du indbetale om måneden?Er beløbet før eller efter skat?
Det beløb, der går ind på din konto, er efter skat. Satserne, du ser i satsvejledningen, er før skat.
Læs mere: Hvornår udbetales folkepensionen?Er beløbet inklusive folkepension?
Ja. Det viste niveau er din samlede månedlige indkomst før skat, hvor folkepension, pensionstillæg og ATP indgår fra din folkepensionsalder.
Læs mere: Beregner: hvor meget kan du få udbetalt om måneden?Er beløbet på 30.000 kr. før eller efter skat?
Før indkomstskat. Beløbet du reelt har til rådighed, er lavere efter skat.
Læs mere: 30.000 kr. om måneden i pensionEr beregningen rådgivning?
Nej. Den er en beregning på oplyste forudsætninger og erstatter ikke individuel rådgivning.
Læs mere: Pensionsberegning: spørgsmål og svarEr boligydelse skattepligtig?
Nej, boligydelse er skattefri.
Læs mere: Boligstøtte som pensionistEr Danica Pension bedre end andre selskaber?
Det tager vi ikke stilling til. Sammenlign dine egne omkostninger (ÅOK/ÅOP), risikoprofil, historisk afkast for din profil og de forsikringer, der er med i ordningen. Det er de tal, der afgør forskellen for dig.
Læs mere: Pension hos Danica PensionEr de 25.000 kr. før eller efter skat?
Beløbene på denne side er før indkomstskat. Din faktiske rådighedsindkomst efter skat vil være lavere.
Læs mere: 25.000 kr. om måneden i pensionEr de afkastprocenter, jeg vælger, før eller efter inflation?
Afkastscenarierne på 4,4 %, 5,3 % og 6,2 % er bruttoafkast før investeringsomkostninger, PAL-skat og inflation. Alle disse fratrækkes eller indregnes særskilt i beregningen.
Læs mere: Pension og inflationEr de beløb, jeg ser i min pensionsrapport, efter skat?
Nej. Pensionsrapport.dk viser beløb før indkomstskat. PAL-skatten på afkastet er indregnet undervejs, men den indkomstskat, du betaler af selve udbetalingen som pensionist, er ikke trukket fra.
Læs mere: Pensionsskat: sådan hænger skatten sammenEr der én bedste alder at gå på pension i?
Nej. Det afhænger af din opsparing, dit helbred, din arbejdsevne og din folkepensionsalder. Jo tidligere du stopper før folkepensionsalderen, desto mere skal din egen opsparing bære alene.
Læs mere: Pension efter alderEr der en formuegrænse?
Nej. Tidlig pension afhænger af din anciennitet på arbejdsmarkedet, ikke af hvor meget du har sparet op. Din egen pension kan derimod have betydning for, hvad du får udbetalt — se siden om modregning.
Læs mere: Krav til tidlig pensionEr der en lovpligtig pensionsprocent i Danmark?
Nej. Der er ikke en generel, lovpligtig pensionsprocent for alle lønmodtagere. Indbetalingen fastsættes typisk i overenskomst eller ansættelseskontrakt og varierer derfor mellem brancher og arbejdspladser.
Læs mere: Hvor meget skal du indbetale til pension?Er der én rigtig rækkefølge for alle?
Nej. Den rigtige rækkefølge afhænger af din samlede økonomi og bør vurderes individuelt, gerne med hjælp fra en rådgiver.
Læs mere: Rækkefølgen for pensionsudbetalingEr der et fast beløb, jeg bør sigte efter?
Nej. Behovet afhænger af din ønskede indkomst, dine faktiske udgifter, hvornår du stopper, og hvad folkepension, pensionstillæg og ATP dækker i din situation. Et regneeksempel kan vise mekanikken, men ikke erstatte en beregning på dine egne tal.
Læs mere: Hvor meget skal jeg spare op til pension?Er der et loft for indbetaling til livrente?
Ikke for arbejdsgiverordninger og ikke for private livsvarige livrenter med indbetaling aftalt over mindst 10 år. For kortere aftaler og engangsindskud kan du fradrage op til opfyldningsfradraget på 63.200 kr. i 2026 straks; resten fordeles over 10 år. Ophørende livrente deler loft med ratepension: 68.700 kr..
Læs mere: Fradrag for indbetaling til livrenteEr der forskel på skat af ratepension og aldersopsparing?
Ja, i princippet. Ratepension og livrente giver typisk fradrag ved indbetaling og beskatning ved udbetaling. Aldersopsparing giver ikke fradrag ved indbetaling og er til gengæld indrettet, så udbetalingen som udgangspunkt ikke beskattes yderligere. De nærmere regler og eventuelle grænser skal du tjekke på skat.dk.
Læs mere: Skat af pensionsudbetalingerEr det altid en fordel at indbetale til pension?
Nej. Fordelen er størst, når din skatteprocent er høj nu og lavere som pensionist, og når arbejdsgiveren bidrager. Er du tæt på aftrapning af pensionstillæg, kan fordelen blive mindre.
Læs mere: Frie midler eller pensionEr det bedre at afdrage gæld end at indbetale til pension?
Ved dyr gæld som regel ja. Ved lav rente og fradrag i høj skat kan pensionsindbetaling være mere værd, især hvis arbejdsgiveren matcher.
Læs mere: Gæld før pensionEr det bedre at hæve pensionen nu eller senere?
Penge indbetalt tidligt får flere år med afkast. Mange vælger derfor at lægge en del af en lønstigning i pension med det samme.
Læs mere: Pension for årgang 1988Er det farligt at have mange aktier tæt på pensionsalderen?
Det øger risikoen for, at et kursfald rammer kort før eller i starten af udbetalingsfasen, hvor der er mindre tid til at hente tabet ind igen. Derfor trapper mange ordninger risikoen ned automatisk i de sidste år.
Læs mere: Pension og risikoEr det for sent at gøre noget som 60-årig?
Nej. Der er stadig tre håndtag: hvor meget du indbetaler, hvornår du stopper, og hvor meget du vil bruge om måneden. Især pensionsalderen flytter meget, selv sent i forløbet.
Læs mere: Hvor ofte bør du tjekke din pension?Er det for sent at hæve pensionen som 49-årig?
Nej. Der er 18 år til, at nyere ordninger tidligst kan udbetales, og indbetalinger nu når at give afkast i mange år.
Læs mere: Pension for årgang 1977Er det for sent at rette op på en lav opsparing som 40-årig?
Nej. Med typisk 25-30 år tilbage til folkepensionsalderen er der stadig god tid til, at en forhøjet indbetaling kan nå at vokse markant med afkast, men jo længere man venter, jo mindre tid får pengene til at arbejde.
Læs mere: Pensionsopsparing som 40-årigEr det for sent at starte som 50-årig?
Nej. Der er stadig mange år med indbetaling og afkast, og indbetalinger sent i arbejdslivet giver ofte et stort fradrag her og nu.
Læs mere: Pensionsopsparing: spørgsmål og svarEr det slemt, at opsparingen bliver brugt op?
Ikke nødvendigvis. Det afgørende er, at det sker på et tidspunkt, hvor de livsvarige ydelser kan bære resten.
Læs mere: Pensionsberegning: spørgsmål og svarEr det værd at arbejde som folkepensionist?
Økonomisk afhænger det af din indtægt, din civilstand og dine egne pensionsudbetalinger. Den ofte oversete gevinst er, at du ikke bruger af din egen opsparing i de år, du arbejder.
Læs mere: Arbejde ved siden af folkepensionenEr efterløn og seniorpension regnet med?
Nej. Beregningen bruger kun din egen opsparing samt folkepension, pensionstillæg og ATP. Har du ret til efterløn eller seniorpension, vil den tidligste alder typisk være lavere end resultatet her.
Læs mere: Beregner: hvornår kan du tidligst gå på pension?Er efterløn skattepligtig?
Ja, efterløn er skattepligtig indkomst. Den skattefri præmie er derimod skattefri.
Læs mere: Efterløn i 2026: sats, udbetaling og modregningEr efterløn stadig en god idé?
Det afhænger af, hvor mange år du har betalt bidrag, og om du reelt vil bruge ordningen. For nogle er et bidragstilbagebetaling mere værd end selve efterlønnen.
Læs mere: Tidlig tilbagetrækning: spørgsmål og svarEr en fripolice det samme som en hvilende pension?
Ja, i praksis. Fripolice er selskabernes betegnelse for en police uden indbetalinger, og hvilende pension er det almindelige ord for det samme.
Læs mere: Pension ved jobskifteEr en livrente altid livsvarig?
De fleste livrenter er livsvarige, men nogle er oprettet som en tidsbegrænset livrente, der udbetales over en aftalt årrække i stedet. Tjek din pensionsaftale for at se, hvilken type du har.
Læs mere: LivrenteEr en million nok til pension?
En million rækker længere for den, der har lave faste udgifter og mange år med folkepension, end for den, der stopper tidligt. Det er varigheden, ikke beløbet, der afgør det.
Læs mere: Pensionsopsparing: spørgsmål og svarEr en pension i banken bedre end i et pensionsselskab?
Ikke pr. definition. Sammenlign omkostninger, investeringsmuligheder og hvilke forsikringer der følger med.
Læs mere: Pensionstyper: spørgsmål og svarEr folkepension med i beregningen?
Ja. Grundbeløb, pensionstillæg med aftrapning og ATP indgår fra folkepensionsalderen.
Læs mere: Sådan beregner viEr folkepension og ATP også vist før skat?
Ja. Grundbeløb, pensionstillæg og ATP indgår i beregningen som beløb før indkomstskat, ligesom udbetalingerne fra din egen opsparing.
Læs mere: Pension før og efter skatEr folkepensionen skattepligtig?
Ja. Både grundbeløb og pensionstillæg er skattepligtig personlig indkomst.
Læs mere: Skat og pension: spørgsmål og svarEr folkepensionsalderen altid 67 år?
Nej. Folkepensionsalderen varierer efter fødselsår og er for flere årgange højere end 67 år. Tjek den præcise alder for din årgang på /folkepensionsalder.
Læs mere: Pension som 67-årigEr fradraget altid en fordel?
Ikke nødvendigvis. Fradraget udskyder skatten, men beløbet beskattes typisk ved udbetalingen. Om det samlet er en fordel, afhænger af, om din skat er lavere som pensionist end i dag. Det er en individuel vurdering, som Pensionsrapport.dk ikke tager stilling til.
Læs mere: Fradrag for pensionsindbetalingerEr friværdi i huset en del af pensionen?
Kun hvis du er villig til at sælge eller belåne. Ellers er den formue, du bor i, ikke en indkomst, du kan leve af.
Læs mere: Pensionsopsparing: spørgsmål og svarEr helbredstillæg skattepligtigt?
Nej, helbredstillægget er skattefrit og påvirker ikke andre ydelser.
Læs mere: Helbredstillæg til folkepensionisterEr indbetalingsgrænsen for aldersopsparing den samme som for ratepension?
Nej. Aldersopsparing giver intet indbetalingsfradrag. I 2026 er grænsen 9.900 kr., eller op til 64.200 kr., når du har højst syv år til folkepensionsalderen og opfylder betingelserne. Ratepension har et andet loft og fradragsregler.
Læs mere: AldersopsparingEr Industriens Pension bedre end andre selskaber?
Det tager vi ikke stilling til. Sammenlign dine egne omkostninger (ÅOK/ÅOP), risikoprofil, historisk afkast for din profil og de forsikringer, der er med i ordningen. Det er de tal, der afgør forskellen for dig.
Læs mere: Pension hos Industriens PensionEr jeg som selvstændig tvunget til at have en pensionsordning?
Nej, der er ingen generel pligt for selvstændige til at oprette en pensionsordning, hvilket netop er grunden til, at det kræver en aktiv, egen beslutning at få opsparingen i gang.
Læs mere: Pension som selvstændigEr kundeejede selskaber billigere?
Ikke nødvendigvis. Ejerformen afgør, hvor overskuddet går hen, men omkostningerne for din konkrete ordning står på din pensionsoversigt og bør sammenlignes direkte.
Læs mere: Pensionsselskaber i DanmarkEr livrente bedre end ratepension?
Ingen af dem er bedre i sig selv. Livrenten dækker levetidsrisikoen, ratepensionen giver fleksibilitet og går altid i arv. For de fleste er en kombination bedst. Se sammenligningen på /ratepension-eller-livrente.
Læs mere: Livrente: fordele og ulemperEr livrente eller ratepension bedst?
Det afhænger af, om du prioriterer tryghed for resten af livet eller et højere beløb i en afgrænset periode. Mange vælger en kombination af begge dele.
Læs mere: Livrente: livsvarig udbetalingEr livrente skattefri, hvis jeg flytter til udlandet?
Nej, ikke automatisk. Danmark har som udgangspunkt beskatningsretten til danske pensionsudbetalinger, men dobbeltbeskatningsaftalen med det nye bopælsland afgør fordelingen. Undersøg reglerne for det konkrete land, før du flytter.
Læs mere: Skat af livrente: hvad betaler du af den månedlige ydelse?Er livrente skattepligtig?
Ja, udbetalingerne beskattes som personlig indkomst og indgår derfor i det indtægtsgrundlag, der bruges til at vurdere aftrapning af folkepensionens pensionstillæg.
Læs mere: Livrente: livsvarig udbetalingEr markedsrente altid bedst på lang sigt?
Ikke automatisk. Markedsrente har historisk givet højere forventet afkast, men resultatet afhænger af risikoprofil, omkostninger og hvornår i forløbet udsvingene rammer.
Læs mere: Markedsrente eller gennemsnitsrenteEr min friværdi og fri opsparing med i oversigten?
Nej. En pensionsoversigt viser kun pensionsordninger. Bolig, frie midler, aktier og opsparing i banken skal du selv lægge til, når du regner på din samlede økonomi som pensionist.
Læs mere: Pensionsoversigt: hvad kan du se i den?Er mine børn dækket?
Mange ordninger har en børnedækning ved kritisk sygdom, typisk med et mindre beløb. Tjek din police.
Læs mere: Forsikring ved kritisk sygdomEr modregningen den samme som i folkepensionen?
Nej. Folkepensionen har sine egne regler, hvor modregningen især virker gennem pensionstillægget. Se siden om modregning i folkepension.
Læs mere: Modregning i seniorpensionEr Nordea Pension bedre end andre selskaber?
Det tager vi ikke stilling til. Sammenlign dine egne omkostninger (ÅOK/ÅOP), risikoprofil, historisk afkast for din profil og de forsikringer, der er med i ordningen. Det er de tal, der afgør forskellen for dig.
Læs mere: Pension hos Nordea PensionEr P+ bedre end andre selskaber?
Det tager vi ikke stilling til. Sammenlign dine egne omkostninger (ÅOK/ÅOP), risikoprofil, historisk afkast for din profil og de forsikringer, der er med i ordningen. Det er de tal, der afgør forskellen for dig.
Læs mere: Pension hos P+Er PensionDanmark bedre end andre selskaber?
Det tager vi ikke stilling til. Sammenlign dine egne omkostninger (ÅOK/ÅOP), risikoprofil, historisk afkast for din profil og de forsikringer, der er med i ordningen. Det er de tal, der afgør forskellen for dig.
Læs mere: Pension hos PensionDanmarkEr pensionen bedre i det offentlige?
Bidragssatsen er ofte høj i det offentlige, men det afhænger af den konkrete overenskomst. Sammenlign din faktiske procentsats frem for generelle udsagn.
Læs mere: Pension som offentligt ansat kontra privatansatEr pensionsalderen den samme for mænd og kvinder?
Ja. Folkepensionsalderen i Danmark er den samme uanset køn.
Læs mere: Pensionsalder: spørgsmål og svarEr Pensionsrapport.dk det samme som PensionsInfo?
Nej. Pensionsrapport.dk er en uafhængig beregningstjeneste uden relation til PensionsInfo. Vi henter ikke dine data, og du logger ikke ind hos os. Du indtaster selv de tal, du vil regne på.
Læs mere: Hvor kan du se din pension?Er personligt tillæg skattepligtigt?
Nej. Ifølge borger.dk betaler du ikke skat af det personlige tillæg.
Læs mere: Personligt tillæg til folkepensionisterEr PFA bedre end andre selskaber?
Det tager vi ikke stilling til. Sammenlign dine egne omkostninger (ÅOK/ÅOP), risikoprofil, historisk afkast for din profil og de forsikringer, der er med i ordningen. Det er de tal, der afgør forskellen for dig.
Læs mere: Pension hos PFAEr Sampension bedre end andre selskaber?
Det tager vi ikke stilling til. Sammenlign dine egne omkostninger (ÅOK/ÅOP), risikoprofil, historisk afkast for din profil og de forsikringer, der er med i ordningen. Det er de tal, der afgør forskellen for dig.
Læs mere: Pension hos SampensionEr seniorpension det samme som førtidspension?
Nej, seniorpension er en selvstændig ordning målrettet personer tæt på folkepensionsalderen, med en anden vurderingsproces end almindelig førtidspension. Se forskellene på borger.dk.
Læs mere: SeniorpensionEr seniorpension mere lempelig end førtidspension?
Betingelserne er anderledes, ikke nødvendigvis mildere. Vurderingen tager udgangspunkt i dit seneste job frem for hele arbejdsmarkedet, og der kræves ikke et forudgående afklaringsforløb.
Læs mere: Seniorpension eller førtidspension?Er tabellen retvisende for min egen situation?
Tabellen viser en forenklet model uden folkepension og med faste afkastforudsætninger. Din egen situation afhænger også af din alder, din pensionsalder og din faktiske investeringssammensætning, som beregneren tager højde for.
Læs mere: Hvor længe rækker 5 millioner kr. i pension?Er tabellerne på siderne det samme som beregnerens resultat?
Nej. Tabellerne er en simpel model uden folkepension, pensionstillæg og ATP, så du hurtigt kan sammenligne. Beregneren medregner de offentlige ydelser og giver derfor typisk et længere og mere retvisende svar for dig.
Læs mere: Hvor længe rækker min formue?Er tallene før eller efter skat?
Alle beløb er før indkomstskat. Udbetalinger fra ratepension og livrente beskattes som personlig indkomst, mens aldersopsparing er skattefri.
Læs mere: Hvor længe rækker 500.000 kr. i pension?Er tallene i en pensionsoversigt garanterede?
Nej. Forventede udbetalinger er fremskrivninger, der bygger på antagelser om fortsatte indbetalinger og fremtidigt afkast. Kun det opsparede beløb i dag er et faktisk tal.
Læs mere: Pensionsoversigt: hvad kan du se i den?Er ti procent af lønnen nok?
Ti til femten procent hele arbejdslivet er en udbredt tommelfingerregel. Om det er nok for dig afhænger af, hvornår du starter, og hvornår du vil stoppe.
Læs mere: Pensionsopsparing: spørgsmål og svarEr tidlig pension det samme som Arne-pension?
Ja. Arne-pension er den daglige betegnelse for ordningen, som officielt hedder tidlig pension.
Læs mere: Arne-pension: kan du gå tidligere på pension?Er tidlig pension det samme som efterløn?
Nej. Tidlig pension er en ret til at gå på folkepension tidligere for personer med mange år på arbejdsmarkedet, mens efterløn er en frivillig forsikringsordning gennem en a-kasse. Betingelserne er forskellige.
Læs mere: Pension som 62-årigEr tidlig pension skattepligtig?
Ja, ydelsen beskattes som personlig indkomst på samme måde som andre offentlige pensionsydelser.
Læs mere: Beregning: hvad betyder tidlig pension for din økonomi?Er tillæggene skattepligtige?
Helbredstillæg, varmetillæg og boligydelse er skattefri. Ældrechecken og pensionstillægget er skattepligtige.
Læs mere: Tillæg til folkepensionEr udbetalingen før eller efter skat?
Beløbene er før skat. Rate- og livrenteudbetalinger beskattes som personlig indkomst.
Læs mere: Beregner: hvor meget kan du få udbetalt om måneden?Er varmetillæg skattepligtigt?
Nej, varmetillæg er skattefrit.
Læs mere: Varmetillæg til folkepensionisterEr Velliv bedre end andre selskaber?
Det tager vi ikke stilling til. Sammenlign dine egne omkostninger (ÅOK/ÅOP), risikoprofil, historisk afkast for din profil og de forsikringer, der er med i ordningen. Det er de tal, der afgør forskellen for dig.
Læs mere: Pension hos VellivFindes der børnepension?
Ja, mange arbejdsmarkedsordninger indeholder en børnepension, der udbetales indtil en aftalt alder.
Læs mere: Pension, arv og dødsfald: spørgsmål og svarFindes der en livrenteberegner på Pensionsrapport.dk?
Nej, og heller ikke andre steder uden selskabets egne forudsætninger. Ydelsen afhænger af depot, alder ved start, garantier og selskabets levetidsgrundlag. Pensionsrapport.dk viser i stedet, hvad en given ydelse betyder for din samlede pension, og hvor længe resten af opsparingen rækker.
Læs mere: Livrente i tal: et gennemregnet eksempelFølger min pension automatisk med til det nye job?
Nej. Din nye arbejdsgiver opretter en ny ordning, mens den gamle bliver stående. Vil du samle dem, skal du selv bede om en overførsel.
Læs mere: Pension fra tidligere jobFår enlige mere i seniorpension?
Ja. Ligesom ved førtidspension er satsen højere for enlige end for gifte og samlevende.
Læs mere: Seniorpension: hvad får du udbetalt?Får jeg ATP oven i folkepensionen?
Ja. ATP udbetales livsvarigt fra folkepensionsalderen, i gennemsnit ca. 1.445 kr. om måneden før skat.
Læs mere: Folkepension og pensionstillægFår jeg det fulde pensionstillæg automatisk?
Nej. Pensionstillægget aftrappes, hvis din indkomst ud over folkepensionen overstiger et bundfradrag. Har du fx udbetaling fra egen opsparing eller løn, kan tillægget derfor blive lavere end det fulde beløb.
Læs mere: Folkepension satser 2026Får jeg folkepension som 65-årig?
For de fleste nuværende årgange er folkepensionsalderen højere end 65 år. Tjek din egen folkepensionsalder på /folkepensionsalder.
Læs mere: Pension som 65-årigFår jeg folkepension, hvis jeg bor i udlandet?
Det afhænger af, hvor du bor, og hvor mange år du har boet i Danmark. Grundbeløbet kan ofte udbetales i udlandet, mens tillæg typisk kræver bopæl i Danmark.
Læs mere: Folkepension: spørgsmål og svarFår jeg fradrag for alle typer pensionsindbetalinger?
Nej. Ratepension og livrente giver typisk fradrag inden for gældende lofter, mens aldersopsparing som udgangspunkt ikke giver fradrag ved indbetaling. De aktuelle regler og lofter findes på skat.dk.
Læs mere: Fradrag for pensionsindbetalingerFår jeg fradrag for pensionsindbetaling?
Ja, for indbetaling til ratepension og livrente inden for de gældende lofter. Aldersopsparing giver ikke fradrag.
Læs mere: Skat og pension: spørgsmål og svarFår jeg fradraget automatisk?
Ja. Indbetaler din arbejdsgiver, trækkes beløbet fra lønnen før skat (bortseelsesret). Indbetaler du selv, indberetter pensionsselskabet beløbet, og fradraget kommer på årsopgørelsen.
Læs mere: Fradrag for ratepension: loft og ekstra fradrag i 2026Får jeg mere i førtidspension end i seniorpension?
Nej, satsen er den samme, og indtægtsreguleringen følger samme regler. Forskellen ligger i betingelserne for at blive tilkendt ydelsen.
Læs mere: Seniorpension eller førtidspension?Får jeg mindre i folkepension, fordi jeg har en kæreste?
Bor I sammen i et forhold, der sidestilles med ægteskab, får du satsen for samlevende. Forskellen i fuldt pensionstillæg er 4.262 kr. om måneden før skat i 2026.
Læs mere: Folkepension som samlevendeFår jeg mindre i folkepension, hvis jeg er gift?
Pensionstillægget har en lavere maksimumsats for gifte og samlevende end for enlige, og din partners indkomst kan desuden påvirke aftrapningen. Det konkrete beløb afhænger af jeres samlede situation og bør ses efter på borger.dk eller hos Udbetaling Danmark.
Læs mere: Pension for ægtefællerFår jeg tillæggene automatisk?
Kun ældrechecken er automatisk. Helbredstillæg, varmetillæg og boligydelse søges via borger.dk, og personligt tillæg søges hos kommunen.
Læs mere: Tillæg til folkepensionFår jeg ældrecheck som enlig?
Ældrechecken er en supplerende pensionsydelse for folkepensionister med lav indkomst og lav formue. Betingelserne og beløbet fremgår af borger.dk.
Læs mere: Folkepension som enligFår mit barn børnepension fra både mor og far?
Ja, hvis begge forældre har dækningen i deres ordninger, og begge dør.
Læs mere: Børnepension og ægtefællepensionFår vi mere, hvis vi går på pension samtidig?
Aftrapningen er lempeligere, når begge er pensionister: 16 % mod 32 %. Om det samlet giver mere afhænger af, hvad den ene af jer i givet fald giver op af løn.
Læs mere: Folkepension for gifte og samlevendeFår årgang 1983 samme folkepension som deres forældre?
Ordningen er den samme, men alderen er højere: 70 år efter gældende lov mod 65 til 67 år for de fleste af forældrenes årgange.
Læs mere: Pension for årgang 1983Gælder bundfradraget pr. person eller pr. husstand?
For gifte og samlevende er bundfradraget i 2026 samlet 198.800 kr. om året for husstanden, mens en enlig har et bundfradrag på 99.200 kr. om året.
Læs mere: PensionstillægGælder dækningen efter jobskifte?
Kun hvis indbetalingen fortsætter eller du har valgt at videreføre dækningen.
Læs mere: Forsikring ved tab af erhvervsevneGælder modregningen også folkepensionen?
Folkepensionen har sine egne regler om modregning, som virker gennem pensionstillægget og indtægtsgrundlaget. Se siden om modregning i folkepension.
Læs mere: Modregning i tidlig pensionGælder reglerne også for samlevende, der ikke er gift?
Nej. Reglerne om bodeling gælder gifte. Samlevende har ikke et formuefællesskab, så hver beholder som udgangspunkt sit eget, herunder pension. Det er derfor særligt vigtigt for samlevende at have styr på begunstigelsen.
Læs mere: Pension ved skilsmisseGælder tallene også for en gift person?
Nej. Pensionstillægget er 4.467 kr. for gifte og samlevende, bundfradraget er 198.800 kr. for husstanden, og ægtefællens indkomst tæller med. Brug beregneren med dine egne tal.
Læs mere: Regneeksempel: 1,5 mio. kr. i ratepensionGår pensionen automatisk til ægtefællen ved dødsfald?
Ikke nødvendigvis automatisk. Det afhænger af, hvem der er registreret som begunstiget på den enkelte pensionsordning. Er ægtefællen ikke navngivet eller omfattet af standardrækkefølgen for nærmeste pårørende, kan udbetalingen gå til en anden. Pensionsselskabet kan oplyse det konkrete forhold.
Læs mere: Pension ved dødsfaldHar alle forsikringer i pensionen?
De fleste med arbejdsmarkedspension har. Privat oprettede ordninger og aldersopsparing har ofte ingen eller færre dækninger.
Læs mere: Forsikringer i pensionsordningenHedder det Arne-pension eller tidlig pension?
Det officielle navn er tidlig pension. Arne-pension er kaldenavnet, der opstod under den politiske debat om ordningen, og som stadig bruges i daglig tale.
Læs mere: Arne-pension: hvad dækker navnet over?Hvad består min samlede pension af?
Folkepension, bidragsbaseret ATP, arbejdsmarkedspension fra din løn og privat opsparing. De forskellige dele har egne udbetalingsvilkår og skatteregler. En pensionsordning og frie midler på en bankkonto er ikke det samme.
Læs mere: Pension i DanmarkHvad betaler den efterladte i skat af en ægtefællepension?
Løbende udbetalinger fra ægtefælle- eller samleverpension beskattes som personlig indkomst hos modtageren, på samme måde som modtagerens egen pension.
Læs mere: Livrente ved dødsfald: hvad sker der med pengene?Hvad betyder afkastet i sidste ende?
Meget over lange perioder. Men afkast kan ikke styres, mens indbetaling, omkostninger og stoptidspunkt kan.
Læs mere: Pensionsopsparing: spørgsmål og svarHvad betyder dagens købekraft?
At beløbet er omregnet, så det svarer til, hvad det kan købe i dag. Det gør fremtidens tal forståelige.
Læs mere: Pensionsberegning: spørgsmål og svarHvad betyder det at blive alene som pensionist?
Den efterladte overgår til satsen for enlige, og både tillæg og modregning genberegnes. Samtidig bortfalder den ene indkomst.
Læs mere: Pension i livets situationer: spørgsmål og svarHvad betyder det for pensionen at være på deltid?
Indbetalingen følger lønnen, så deltid giver mindre opsparing. Over ti til femten år bliver forskellen betydelig.
Læs mere: Pension i livets situationer: spørgsmål og svarHvad betyder det mest for, hvor længe 2 mio. kr. rækker?
Den ønskede månedlige udbetaling har størst betydning, efterfulgt af hvor mange år før folkepensionsalderen man går på pension.
Læs mere: Hvor længe rækker 2 millioner kr. i pension?Hvad betyder det, at pengene slipper op?
At opsparingen når nul ved det valgte forbrug. Derefter er du henvist til folkepension, ATP og eventuelle livsvarige ydelser.
Læs mere: Pensionsberegning: spørgsmål og svarHvad betyder inflationen for min opsparing?
Den udhuler købekraften. Med 2 % inflation om året skal beløbet vokse, bare for at du kan købe det samme.
Læs mere: Pensionsopsparing: spørgsmål og svarHvad betyder langvarig sygdom for pensionen?
Har ordningen præmiefritagelse, fortsætter indbetalingen, mens du er syg. Ellers stopper opsparingen i perioden.
Læs mere: Pension i livets situationer: spørgsmål og svarHvad betyder min årgang for min pension?
Årgangen afgør folkepensionsalderen og dermed, hvor mange år din egen opsparing selv skal bære, hvis du vil stoppe tidligt.
Læs mere: Pensionsalder: spørgsmål og svarHvad betyder nærmeste pårørende på en pensionsordning?
Det er en betegnelse, der afgør, hvem der modtager en udbetaling ved dødsfald, når aftalen bruger denne begunstigelse. Få udbyderen til at bekræfte, om din ægtefælle, samlever eller dine børn står først efter netop din aftale.
Læs mere: Begunstigelse på pensionHvad betyder nærmeste pårørende?
En rækkefølge, hvor ægtefælle eller registreret partner kommer først, derefter samlever under visse betingelser, så børn og derefter arvinger.
Læs mere: Pension, arv og dødsfald: spørgsmål og svarHvad betyder omkostninger for en 40-årig?
Over mere end 25 år kan en forskel på 0,5 procentpoint i årlige omkostninger blive til et stort beløb. Se omkostningerne i kroner på din årsoversigt.
Læs mere: Pension for årgang 1986Hvad betyder skatten for min reelle pension?
Meget. Et bruttotal på pensionsoversigten kan ligge mærkbart over det, du reelt har til rådighed efter skat.
Læs mere: Skat og pension: spørgsmål og svarHvad betyder ÅOP?
Årlige omkostninger i procent. Det dækker administration og investeringsomkostninger og trækkes af opsparingen hvert år. Selv en forskel på et halvt procentpoint betyder meget over 30 år.
Læs mere: Forstå tallene i din pensionsoversigtHvad bliver 4.000 kr. om måneden til, hvis jeg starter som 30-årig?
Med beregnerens forudsætninger bliver 4.000 kr. om måneden i 40 år til ca. 4.486.000 kr. ved folkepensionsalderen på 70 år, før indkomstskat. Beløbet er nominelt og ikke justeret for inflation.
Læs mere: Pensionsopsparing som 30-årigHvad bliver 4.000 kr. om måneden til, hvis jeg starter som 40-årig?
Med beregnerens forudsætninger bliver 4.000 kr. om måneden i 30 år til ca. 2.674.000 kr. ved folkepensionsalderen på 70 år, før indkomstskat. Beløbet er nominelt og ikke justeret for inflation.
Læs mere: Pensionsopsparing som 40-årigHvad bliver 4.000 kr. om måneden til, hvis jeg starter som 50-årig?
Med beregnerens forudsætninger bliver 4.000 kr. om måneden i 20 år til ca. 1.433.000 kr. ved folkepensionsalderen på 70 år, før indkomstskat. Beløbet er nominelt og ikke justeret for inflation.
Læs mere: Pensionsopsparing som 50-årigHvad bliver 4.000 kr. om måneden til, hvis jeg starter som 60-årig?
Med beregnerens forudsætninger bliver 4.000 kr. om måneden i 8 år til ca. 448.000 kr. ved folkepensionsalderen på 68 år, før indkomstskat. Beløbet er nominelt og ikke justeret for inflation.
Læs mere: Pensionsopsparing som 60-årigHvad bør en 31-årig gøre med sin pension?
Sikre at der indbetales, at bidraget følger lønnen, og at omkostningerne er lave. Detaljerne om udbetaling kan vente.
Læs mere: Pension for årgang 1995Hvad er arbejdsmarkedspension?
Den pensionsordning, der følger med dit job eller din overenskomst, hvor både du og arbejdsgiveren indbetaler en procentdel af lønnen.
Læs mere: Pensionsopsparing: spørgsmål og svarHvad er ATP Livslang Pension?
En lovpligtig, livsvarig tillægspension, som næsten alle lønmodtagere indbetaler til. Den udgør i gennemsnit omkring 1.445 kr. om måneden før skat.
Læs mere: Pensionstyper: spørgsmål og svarHvad er bedst, 10 eller 20 år?
Det afhænger af, hvad du ellers har. Med en livrente eller anden fast indkomst til de sene år kan 10 år give mest frihed tidligt. Er ratepensionen din eneste større opsparing, giver 20 år eller mere en mere jævn indkomst og ofte lavere skat og modregning.
Læs mere: Ratepension: udbetaling over 10 eller 20 år?Hvad er bedst: ratepension eller livrente?
Livrente sikrer mod at leve længere end pengene, ratepension giver mere pr. måned i en periode. Mange bruger begge dele til hvert sit formål.
Læs mere: Pensionstyper: spørgsmål og svarHvad er brøkpension?
En andel af den fulde folkepension, der svarer til dine bopælsår i Danmark. Har du boet en del af livet i udlandet, kan du have ret til brøkpension frem for fuld folkepension.
Læs mere: Folkepension i udlandetHvad er bundfradraget for modregning?
Indkomst op til 99.200 kr. om året for en enlig og 198.800 kr. for et par medregnes ikke, før pensionstillægget begynder at blive aftrappet.
Læs mere: Folkepension: spørgsmål og svarHvad er delpension?
En løsning, hvor du arbejder på nedsat tid og supplerer indtægten med en del af din pension. Det forlænger den periode, opsparingen rækker.
Læs mere: Pensionsalder: spørgsmål og svarHvad er den bedste rækkefølge at bruge pensionerne i?
Ofte at bruge aldersopsparing i de år, hvor modregningen ellers ville æde pensionstillægget, og lade livsvarige ydelser løbe hele vejen.
Læs mere: Pensionsudbetaling: spørgsmål og svarHvad er den typiske pensionsformue som 60-årig?
Anonymiserede data fra Pensionsrapport.dk viser en median på omkring 3,0 mio. kr. for 60-64-årige, der regner på deres pension.
Læs mere: Pensionsformue efter alderHvad er det vigtigste at holde øje med?
Om der stadig indbetales, og om varigheden af opsparingen passer til den dato, du vil stoppe på.
Læs mere: Pension i livets situationer: spørgsmål og svarHvad er det vigtigste at regne på?
Årene mellem stopdato og folkepension. Hvis de går op, går resten som regel også op.
Læs mere: Tidlig tilbagetrækning: spørgsmål og svarHvad er det vigtigste tal i en pensionsberegning?
Varigheden. Hvor mange år kan du leve som ønsket — det svar er mere brugbart end saldoen.
Læs mere: Pensionsberegning: spørgsmål og svarHvad er en aldersopsparing?
En opsparing uden fradrag ved indbetaling og uden indkomstskat ved udbetaling. Den modregnes ikke i folkepensionens tillæg.
Læs mere: Pensionstyper: spørgsmål og svarHvad er en arbejdsmarkedspension?
Den ordning, der følger med job eller overenskomst, hvor både du og arbejdsgiveren indbetaler en procentdel af lønnen.
Læs mere: Pensionstyper: spørgsmål og svarHvad er en følsomhedsberegning?
En beregning af, hvor meget resultatet ændrer sig, hvis en forudsætning ændres — for eksempel et procentpoint lavere afkast.
Læs mere: Pensionsberegning: spørgsmål og svarHvad er en garanteret pension?
En ordning med en garanteret mindsteydelse. Sikkerheden koster typisk i form af et lavere forventet afkast.
Læs mere: Pensionstyper: spørgsmål og svarHvad er en gruppelivsforsikring?
En forsikring, der ofte følger med arbejdsmarkedspensionen og udbetaler et beløb til de efterladte ved dødsfald.
Læs mere: Pensionstyper: spørgsmål og svarHvad er en kapitalpension?
En ældre opsparingsform, der ikke længere kan oprettes. Mange har fået deres kapitalpension konverteret til aldersopsparing.
Læs mere: Pensionstyper: spørgsmål og svarHvad er en lille ekstra indbetaling værd for en 32-årig?
Den kan vokse i omkring 35 år, før den kan udbetales. Brug beregneren til at se effekten på dit eget tal.
Læs mere: Pension for årgang 1994Hvad er en livrente?
En pension, der udbetales, så længe du lever. Til gengæld for sikkerheden er beløbet pr. måned typisk lavere end en ratepension over få år.
Læs mere: Pensionstyper: spørgsmål og svarHvad er en ratepension?
En pension, der udbetales i lige store rater over en aftalt periode, typisk mellem 10 og 30 år. Indbetalinger giver fradrag inden for et årligt loft.
Læs mere: Pensionstyper: spørgsmål og svarHvad er en udbetalingsplan?
En plan for, hvilke penge du bruger hvornår, så skat og modregning bliver mindst mulig gennem hele pensionen.
Læs mere: Pensionsudbetaling: spørgsmål og svarHvad er et pensionsgab?
Forskellen mellem den indkomst, du ønsker som pensionist, og det, folkepension, ATP og din opsparing kan give. Beregneren viser, hvor længe opsparingen rækker til at dække gabet.
Læs mere: Beregner: hvor stort er dit pensionsgab?Hvad er et rimeligt månedligt forbrug som pensionist?
Det afhænger af boligudgift og livsstil. Mange lander mellem 15.000 og 30.000 kroner om måneden efter skat, men spændet er stort.
Læs mere: Pensionsudbetaling: spørgsmål og svarHvad er folkepensionsalderen for dem født i 1971 eller senere?
70 år. Det er vedtaget ved lov i 2025 for alle født efter 31. december 1970. Senere årgange kan få en højere alder, når levetiden opgøres igen.
Læs mere: FolkepensionsalderHvad er folkepensionsalderen for årgang 1967?
69 år. Det gælder årgangene 1967 til og med 1970.
Læs mere: FolkepensionsalderHvad er folkepensionsalderen for årgang 1971?
70 år. Folkepensionsalderen blev hævet til 70 år for alle født 1. januar 1971 eller senere.
Læs mere: FolkepensionsalderHvad er forskellen på afkastrisiko og sekvensrisiko?
Afkastrisiko handler om usikkerheden i det gennemsnitlige afkast over tid. Sekvensrisiko handler specifikt om, i hvilken rækkefølge gode og dårlige år kommer, hvilket har størst betydning omkring det tidspunkt, hvor der begynder at blive hævet penge fra opsparingen.
Læs mere: Pension og risikoHvad er forskellen på at stoppe som 62-, 63- og 65-årig?
Hvert år tidligere lægger cirka et års fuld indkomst oven i broperioden. Ved 20.000 kr. om måneden og en folkepensionsalder på 68 koster broperioden cirka 1,34 mio. kr. fra 62 år, 1,13 mio. kr. fra 63 år og 0,68 mio. kr. fra 65 år.
Læs mere: Pension som 63-årigHvad er forskellen på brutto og netto?
Bruttotal er før skat, nettotal er det, du har til rådighed. Pensionsoversigter viser typisk brutto.
Læs mere: Pensionsberegning: spørgsmål og svarHvad er forskellen på depot og forventet udbetaling?
Depotet er det faktiske beløb, du har sparet op lige nu. Forventet udbetaling er en fremskrivning af, hvad det beløb kan blive til pr. måned, når du går på pension — og den bygger på antagelser, der kan ændre sig.
Læs mere: Forstå tallene i din pensionsoversigtHvad er forskellen på depot og udbetaling?
Depotet er den opsparede værdi. Udbetalingen er det, depotet omsættes til over en periode — månedligt beløb afhænger af depot, periode og forventet afkast.
Læs mere: PensionsdepotHvad er forskellen på depotværdi og forventet udbetaling?
Depotværdien er, hvad ordningen er værd i dag. Den forventede udbetaling er selskabets prognose, som inkluderer fremtidige indbetalinger og afkast. Brug ikke begge som separate indtægter.
Læs mere: PensionsopsparingHvad er forskellen på folkepension og ATP?
Folkepensionen er en offentlig ydelse finansieret over skatten. ATP er en lovpligtig opsparing, du selv har indbetalt til, og som udbetales livsvarigt — i gennemsnit omkring 1.445 kr. om måneden før skat.
Læs mere: Folkepension: spørgsmål og svarHvad er forskellen på fradrag og bortseelsesret?
Fradrag betyder, at du selv trækker beløbet fra i din skattepligtige indkomst. Bortseelsesret betyder, at arbejdsgiverens indbetaling slet ikke tælles med i din løn, før skatten beregnes. Resultatet er stort set det samme: indbetalingen sker af ubeskattede penge.
Læs mere: Fradrag for indbetaling til livrenteHvad er forskellen på fradragsret og bortseelsesret?
Betaler du selv, får du et fradrag. Indbetaler arbejdsgiveren af din løn før skat, kaldes det bortseelsesret — beløbet beskattes slet ikke som løn.
Læs mere: Skat og pension: spørgsmål og svarHvad er forskellen på grundbeløb og pensionstillæg?
Grundbeløbet er et fast beløb, som i 2026 er 7.544 kr. om måneden før skat, uanset civilstand. Pensionstillægget er et ekstra beløb ud over grundbeløbet, og størrelsen afhænger af, om du er enlig eller gift/samlevende, samt af din øvrige indkomst.
Læs mere: Folkepension satser 2026Hvad er forskellen på PensionsInfo og en pensionsberegner?
PensionsInfo tager udgangspunkt i dine faktiske ordninger og viser selskabernes prognoser. En uafhængig pensionsberegner regner videre på tal, du selv angiver, så du kan afprøve scenarier med andre pensionsaldre, beløb og forudsætninger.
Læs mere: PensionsInfo: Sådan bruger du dit pensionsoverblikHvad er forskellen på rate og livrente?
En ratepension udbetales over 10 til 30 år, en livrente så længe du lever.
Læs mere: Beregner: hvor meget kan du få udbetalt om måneden?Hvad er forskellen på seniorpension og førtidspension?
Seniorpension ser på arbejdsevnen i dit seneste job tæt på pensionsalderen. Førtidspension kræver en varigt nedsat arbejdsevne i ethvert job.
Læs mere: Tidlig tilbagetrækning: spørgsmål og svarHvad er forskellen på tidlig pension og efterløn?
Tidlig pension bygger på anciennitet og kræver ingen forudgående indbetaling. Efterløn er en forsikringsordning, du selv har betalt bidrag til gennem a-kassen.
Læs mere: Tidlig tilbagetrækning: spørgsmål og svarHvad er invalidepension værd?
Den erstatter en del af indkomsten, hvis erhvervsevnen bliver væsentligt nedsat. Størrelsen fremgår af din ordning.
Læs mere: Pension i livets situationer: spørgsmål og svarHvad er invalidepension?
En dækning, der giver løbende udbetaling, hvis din erhvervsevne bliver væsentligt nedsat. Den følger ofte med arbejdsmarkedspensionen.
Læs mere: Pensionstyper: spørgsmål og svarHvad er lempelse?
Lempelse betyder, at Danmark nedsætter din danske skat med den skat, du har betalt i udlandet af samme indkomst, så du ikke beskattes to gange af det samme.
Læs mere: Skat af dansk pension i udlandetHvad er livscyklusprodukter?
Ordninger, hvor risikoen automatisk trappes ned, jo tættere du kommer på pensionen.
Læs mere: Pensionstyper: spørgsmål og svarHvad er markedsrente?
En ordning, hvor din opsparing følger markedets udvikling. Afkastet kan blive højere, men det kan også svinge negativt.
Læs mere: Pensionstyper: spørgsmål og svarHvad er PAL-skat i en beregning?
En løbende skat på 15,3 % af afkastet, som trækkes hvert år i fremskrivningen.
Læs mere: Pensionsberegning: spørgsmål og svarHvad er PAL-skat?
En løbende skat på afkastet af pensionsopsparing. Satsen er 15,3 % og trækkes hvert år, uanset om du hæver pengene.
Læs mere: Skat og pension: spørgsmål og svarHvad er PensionsInfo?
PensionsInfo er en fælles dansk pensionsoversigt på pensionsinfo.dk, hvor du med MitID kan se dine pensionsordninger fra pensionsselskaber, pengeinstitutter og offentlige ordninger samlet ét sted.
Læs mere: PensionsInfo: Sådan bruger du dit pensionsoverblikHvad er pensionsudbetalingsalderen?
Det er den tidligste alder, hvor din private pension må udbetales. Den ligger nogle år før folkepensionsalderen og afhænger af, hvornår ordningen er oprettet.
Læs mere: Pensionsalder: spørgsmål og svarHvad er samspilsproblemet?
Det er den situation, hvor skattepligtige pensionsudbetalinger som ratepension og livrente kan reducere folkepensionens pensionstillæg, mens skattefri aldersopsparing ikke gør. Fordelingen mellem ordningstyper kan derfor påvirke den samlede indkomst som pensionist.
Læs mere: Aldersopsparing: udbetaling uden modregningHvad er satsen for seniorpension i år?
I 2026 er den højeste månedlige seniorpension 22.053 kr. før skat for enlige og 18.745 kr. for gifte og samlevende. Relevant anden indkomst kan nedsætte beløbet.
Læs mere: Seniorpension: hvad får du udbetalt?Hvad er seniorpension?
En ydelse til dig, der har haft lang tilknytning til arbejdsmarkedet og har fået væsentligt nedsat arbejdsevne, men som ikke er berettiget til førtidspension.
Læs mere: Tidlig tilbagetrækning: spørgsmål og svarHvad er tidlig pension?
En ordning, i daglig tale kaldet Arne-pension, der giver ret til at trække sig tilbage nogle år før folkepensionsalderen, hvis du har mange år på arbejdsmarkedet bag dig.
Læs mere: Tidlig tilbagetrækning: spørgsmål og svarHvad er tjenestemandspension?
En livsvarig ydelse fra arbejdsgiveren, der optjenes efter ansættelsestid og løntrin. Den er ikke en opsparing i et depot og kan ikke flyttes som en almindelig ordning.
Læs mere: Pension som offentligt ansat kontra privatansatHvad er tommelfingerreglen om 80 procent?
At mange kan leve godt for cirka 80 procent af den hidtidige nettoindkomst, fordi udgifter til transport, pensionsindbetaling og ofte bolig falder.
Læs mere: Pensionsopsparing: spørgsmål og svarHvad er ægtefællepension?
En løbende ydelse til den efterladte ægtefælle. Den findes kun, hvis den er en del af ordningen.
Læs mere: Pension, arv og dødsfald: spørgsmål og svarHvad er ældrecheck?
Ældrechecken er et supplement til folkepensionister med lav indkomst og lav likvid formue. Den udbetales som ét årligt beløb, hvis betingelserne er opfyldt.
Læs mere: Folkepension: spørgsmål og svarHvad er ÅOP på pension?
ÅOP er årlige omkostninger i procent. Brug selskabets egen omkostningsoversigt til at se både procenten og beløbet i kroner, og kontrollér hvad tallet omfatter. Sammenlign ordninger med tilsvarende investering og dækning; forsikringspræmier skal vurderes særskilt.
Læs mere: PensionsomkostningerHvad får en enlig folkepensionist i alt?
En enlig uden anden indkomst kan få både grundbeløb og fuldt pensionstillæg, altså 16.273 kr. om måneden før skat, plus sin ATP.
Læs mere: Folkepension: spørgsmål og svarHvad får et pensionistpar i alt?
Hver af dem kan få grundbeløbet og et pensionstillæg på op til 4.467 kr., altså op til 12.011 kr. om måneden før skat hver, plus deres respektive ATP.
Læs mere: Folkepension: spørgsmål og svarHvad får man i førtidspension i 2026?
Højst 22.053 kr. om måneden som enlig og 18.745 kr. som gift eller samlevende, før skat.
Læs mere: Førtidspension i 2026Hvad gør I, hvis en sats ændrer sig?
Satsen rettes ét sted i beregningsmodellen, og alle sider, der afhænger af kilden, opdateres samlet. Datoen for faglig gennemgang opdateres på de berørte sider.
Læs mere: Kilder og forudsætningerHvad gør jeg efter PensionsInfo?
Læg dine ordninger sammen til ét samlet tal, notér hvornår hver ordning starter og stopper, og regn derefter på, hvor længe beløbet rækker ved det månedlige forbrug, du ønsker.
Læs mere: Du har set din PensionsInfo – hvad gør du nu?Hvad gør jeg som selvstændig?
Du skal selv oprette og indbetale til ordningen. Du kan indbetale løbende eller som et engangsbeløb, og du kan få fradrag inden for de gældende regler.
Læs mere: Pension i livets situationer: spørgsmål og svarHvad gør jeg, hvis jeg får afslag?
Læs begrundelsen, tjek om opgørelsen af dine år stemmer med din egen historik, og klag inden for fristen, hvis der mangler perioder, du kan dokumentere.
Læs mere: Sådan søger du tidlig pensionHvad har jeg brug for for at lave en pensionsberegning?
Din nuværende pensionsformue, dine forventede indbetalinger, den pensionsalder du overvejer, og et bud på din ønskede månedlige indkomst. Formuen finder du typisk hos PensionsInfo eller i dit pensionsselskabs oversigt.
Læs mere: PensionsberegningHvad hvis afkastet bliver lavere end 3,9 %?
Så rykker tallene mod kolonnen uden afkast. Ved 2 % netto mister du typisk et til tre år i forhold til tabellen, afhængigt af hvor hårdt du trækker på formuen.
Læs mere: Hvor længe rækker 500.000 kr. i pension?Hvad hvis jeg bliver skilt?
Begunstigelsen ændrer sig ikke af sig selv. Har du glemt at ændre den, kan din tidligere ægtefælle stadig stå som begunstiget.
Læs mere: Pension, arv og dødsfald: spørgsmål og svarHvad hvis jeg er selvstændig?
Så er der ingen arbejdsgiver til at indbetale. Du skal selv oprette ordningen, og du kan indbetale både løbende og som et engangsbeløb sidst på året.
Læs mere: Pensionsopsparing: spørgsmål og svarHvad hvis jeg får et større beløb i arv?
Det kan enten forkorte tiden til pension eller hæve det mulige forbrug. Regn effekten ud, før du beslutter noget.
Læs mere: Pension i livets situationer: spørgsmål og svarHvad hvis jeg har arbejdet i flere lande?
Du kan have optjent pension i hvert land. Inden for EU koordineres reglerne, men du skal selv søge i hvert land.
Læs mere: Pension i livets situationer: spørgsmål og svarHvad hvis jeg ikke opfylder nogen af dem?
Så skal en tidlig tilbagetrækning bæres af din egen opsparing frem til folkepensionsalderen. Det er præcis den periode, en beregning kan sætte tal på.
Læs mere: Tidlig pension, efterløn eller seniorpension?Hvad hvis jeg lever længere end forventet?
Så bærer livsvarige ydelser som folkepension, ATP og livrente resten. Det er hele pointen med at have en livsvarig del.
Læs mere: Pensionsudbetaling: spørgsmål og svarHvad hvis jeg lever længere end planlagt?
Det er netop derfor en livsvarig livrente og folkepensionen er værd at have i bunden — de stopper ikke.
Læs mere: Nedsparing af din pensionHvad hvis jeg mangler et enkelt år?
Så kan det have betydning for, hvor mange år tidligere du kan gå. Netop derfor er det værd at få gennemgået sin historik i god tid, mens dokumentationen stadig kan skaffes.
Læs mere: Anciennitet: sådan tælles dine år på arbejdsmarkedetHvad hvis jeg skifter til et job uden pensionsordning?
Så bør du overveje selv at oprette og indbetale til en ordning, så indbetalingerne ikke går i stå. Se siden om pension for selvstændige for de særlige forhold, der gør sig gældende uden en arbejdsgiverordning.
Læs mere: Pensionsopsparing som 30-årigHvad hvis jeg søger for sent?
Der findes regler om udbetaling med tilbagevirkende kraft. Kontakt Udbetaling Danmark straks og få afklaret fristen og din første udbetalingsdato; en sen ansøgning betyder ikke automatisk, at hele den tidligere periode er tabt.
Læs mere: Sådan søger du folkepensionHvad hvis min formue ligger mellem to af niveauerne?
Brug de to nærmeste sider som øvre og nedre grænse for et skøn, og brug derefter beregneren med din egen formue for et præcist tal.
Læs mere: Hvor længe rækker min formue?Hvad hvis min ægtefælle ikke har pension?
Så bør planen regnes på husstandsniveau. Folkepensionen beregnes forskelligt for enlige og par, og det påvirker begges økonomi.
Læs mere: Pension i livets situationer: spørgsmål og svarHvad hvis vi kun bor sammen halvdelen af tiden?
Vurderingen tager udgangspunkt i den faktiske situation. Er du i tvivl, så bed Udbetaling Danmark om en konkret vurdering.
Læs mere: Folkepension som samlevendeHvad kan dække indkomsten, hvis jeg stopper som 60-årig?
Typisk egen pensionsopsparing, eventuelt suppleret af efterløn eller tidlig pension, hvis du opfylder betingelserne. Betingelser og satser skal tjekkes hos borger.dk eller din a-kasse.
Læs mere: Pension som 60-årigHvad kan jeg se på PensionsInfo?
Typisk din opsparing i de enkelte ordninger, forventede udbetalinger, forsikringsdækninger samt offentlige ordninger som ATP og folkepension.
Læs mere: PensionsInfo – hvad er det, og hvad kan du se?Hvad kan supplere opsparingen, hvis jeg stopper som 65-årig?
Muligheder kan afhænge af din situation, blandt andet seniorpension ved varigt nedsat arbejdsevne. Betingelser og satser skal tjekkes hos borger.dk.
Læs mere: Pension som 65-årigHvad koster det at gå fem år før?
Både fem års manglende indbetalinger og fem ekstra år, opsparingen skal dække. Det er derfor, tidlig tilbagetrækning kræver et gennemregnet grundlag.
Læs mere: Tidlig tilbagetrækning: spørgsmål og svarHvad koster det at have flere ordninger?
Hver ordning kan have sit eget administrationsgebyr. Flere små ordninger betyder derfor typisk højere samlede omkostninger.
Læs mere: Pension ved jobskifteHvad koster det at hæve pensionen før tid?
En førtidig udbetaling uden for reglerne udløser en afgift, der typisk gør det til et meget dyrt valg.
Læs mere: Skat og pension: spørgsmål og svarHvad koster det at stoppe fem år før?
Typisk både fem års manglende indbetalinger og fem ekstra år, opsparingen skal dække. Det er derfor, fem år ofte flytter mere, end folk regner med.
Læs mere: Pensionsalder: spørgsmål og svarHvad koster det i afgift?
Udbetaling ved dødsfald udløser typisk en afgift af ordningen, og der kan komme boafgift oveni afhængigt af, hvem der arver.
Læs mere: Pension, arv og dødsfald: spørgsmål og svarHvad koster en pensionsordning?
Omkostningerne trækkes af opsparingen hvert år. I vores beregning regnes med 0,7 % årligt, hvilket er et almindeligt niveau.
Læs mere: Pensionstyper: spørgsmål og svarHvad med ATP?
ATP Livslang Pension tæller med i indkomsten på samme måde som ratepension og livrente og påvirker derfor pensionstillægget, men ikke grundbeløbet.
Læs mere: Ratepension og folkepension: sådan modregnes ratenHvad med pension fra job i udlandet?
Udenlandske ordninger indgår ikke i den danske oversigt. Du skal kontakte den udenlandske ordning eller myndighed direkte for at få dine tal.
Læs mere: Glemte pensioner: sådan finder du demHvad med ældrechecken?
Ældrechecken er betinget af både indkomst og likvid formue under en grænse. Her har formuen altså direkte betydning. Se de aktuelle grænser på borger.dk.
Læs mere: Formue og folkepensionHvad sker der i et år med negativt afkast?
Depotet falder, og der betales ingen PAL-skat. Tabet kan modregnes i senere års PAL-skat.
Læs mere: PensionsafkastHvad sker der med ATP ved dødsfald?
ATP kan udbetale et engangsbeløb til ægtefælle, samlever og børn under en vis alder, hvis betingelserne er opfyldt.
Læs mere: Pension, arv og dødsfald: spørgsmål og svarHvad sker der med dækningerne ved jobskifte?
De ophører typisk, når indbetalingen stopper. Nogle selskaber tilbyder en periode, hvor du kan fortsætte dem.
Læs mere: Forsikringer i pensionsordningenHvad sker der med en livrente ved dødsfald?
En ren livsvarig livrente stopper. Er der aftalt garantiperiode eller ægtefælledækning, fortsætter udbetalingen efter aftalen.
Læs mere: Pension, arv og dødsfald: spørgsmål og svarHvad sker der med en ratepension ved dødsfald?
Restbeløbet udbetales typisk til de begunstigede, som regel efter en afgift.
Læs mere: Pension, arv og dødsfald: spørgsmål og svarHvad sker der med min arbejdsmarkedspension, hvis jeg skifter job?
Opsparingen forbliver din egen og fortsætter typisk i det eksisterende selskab, medmindre du aktivt vælger at flytte den til en ny ordning hos din nye arbejdsgivers pensionsselskab.
Læs mere: ArbejdsmarkedspensionHvad sker der med min opsparing i mellemperioden?
Den bliver typisk brugt hurtigst i netop de år, hvor der endnu ikke er folkepension. Det er den kritiske del af planen.
Læs mere: Tidlig tilbagetrækning: spørgsmål og svarHvad sker der med min pension ved skilsmisse?
Rimelige pensionsordninger holdes som udgangspunkt uden for formuedelingen. Ved lange ægteskaber og meget skæv opsparing kan der ske en kompensation.
Læs mere: Pension i livets situationer: spørgsmål og svarHvad sker der med min pension, hvis aktiemarkedet falder?
I markedsrente falder værdien af din opsparing med markedet. Livscyklusprofilen skal mindske effekten tæt på pension, og står pengene længe, har markederne historisk rettet sig igen, men det er ingen garanti.
Læs mere: Pension og investeringHvad sker der med min pension, hvis jeg dør som 42-årig?
Det afhænger af ordningens dækning ved død og begunstigelsen. Tjek begge dele hos pensionsselskabet eller på PensionsInfo.
Læs mere: Pension for årgang 1984Hvad sker der med min pension, hvis jeg skifter job?
Opsparingen bliver stående og fortsætter med at give afkast. Nye indbetalinger går typisk til den nye arbejdsgivers ordning.
Læs mere: Pensionsopsparing: spørgsmål og svarHvad sker der med opsparingen, når folkepensionen begynder?
Trækket på din egen opsparing falder typisk, fordi folkepension, pensionstillæg og ATP begynder at dække en del af den ønskede indkomst.
Læs mere: Pension som 67-årigHvad sker der med ordningerne, hvis jeg skifter job?
De bliver stående og giver fortsat afkast. Nye indbetalinger går typisk til den nye arbejdsgivers ordning.
Læs mere: Pensionstyper: spørgsmål og svarHvad sker der med penge, jeg allerede har fået udbetalt fra min pension?
Udbetalte pensionsbeløb er ikke længere pension. Står de på en almindelig konto, indgår de i delingen som anden formue, medmindre de er særeje.
Læs mere: Pension ved skilsmisseHvad sker der med pensionen under barsel?
Mange overenskomster sikrer fortsat pensionsindbetaling under barsel, men det er ikke garanteret. Tjek din aftale.
Læs mere: Pension i livets situationer: spørgsmål og svarHvad sker der med pensionen, hvis jeg arbejder i udlandet?
Ofte stopper de danske indbetalinger. Samtidig kan år uden bopæl i Danmark reducere den senere folkepension.
Læs mere: Pension i livets situationer: spørgsmål og svarHvad sker der med udbetalingsalderen, hvis folkepensionsalderen hæves igen?
Pensionsudbetalingsalderen for ordninger fra 2018 følger din folkepensionsalder. Hæves den for din årgang, flytter din tidligste livrente-start med. For ældre ordninger er alderen fastlåst efter de gamle regler.
Læs mere: Hvornår kan du få din livrente udbetalt?Hvad sker der ved jobskifte?
Din opsparing bliver stående i den gamle ordning. Nye bidrag går til den nye arbejdsgivers ordning.
Læs mere: Pension i livets situationer: spørgsmål og svarHvad sker der ved skift mellem offentlig og privat ansættelse?
Den gamle ordning bliver stående, og en ny starter typisk hos den nye arbejdsgivers selskab. Derfor er det let at ende med flere ordninger.
Læs mere: Pension som offentligt ansat kontra privatansatHvad sker der, hvis jeg arbejder efter folkepensionsalderen?
Du kan få folkepension samtidig med arbejde. Arbejdsindtægt reducerer hverken grundbeløb eller pensionstillæg. Til gengæld sparer du op i flere år og bruger færre år af opsparingen.
Læs mere: Pensionsalder: spørgsmål og svarHvad sker der, hvis jeg bliver ledig?
Arbejdsgiverens indbetaling stopper. Opsparingen bliver stående og giver fortsat afkast, men den vokser ikke med nye bidrag.
Læs mere: Pension i livets situationer: spørgsmål og svarHvad sker der, hvis jeg dør midt i en ratepension?
Restbeløbet udbetales typisk til de begunstigede, ofte efter en afgift. Ved en ren livrente stopper udbetalingen som udgangspunkt.
Læs mere: Pensionsudbetaling: spørgsmål og svarHvad sker der, hvis jeg dør, før livrenten er begyndt at blive udbetalt?
Det afhænger af aftalen. Mange ordninger har en dødsfaldsdækning i opsparingsfasen, hvor depotet eller et aftalt beløb udbetales til de begunstigede. Uden en sådan dækning kan opsparingen bortfalde. Tjek din police eller PensionsInfo.
Læs mere: Livrente ved dødsfald: hvad sker der med pengene?Hvad sker der, hvis jeg dør, mens jeg har en ratepension?
Restbeløbet på en ratepension udbetales som udgangspunkt til den begunstigede eller boet efter de regler, der gælder for ordningen. De præcise regler fremgår af din pensionsaftale.
Læs mere: RatepensionHvad sker der, hvis jeg dør, mens ratepensionen er under udbetaling?
Det resterende depot udbetales til de efterladte efter samme regler som før udbetalingen. Er der fx 8 år tilbage af 20, er det de 8 års depot, der går videre.
Læs mere: Ratepension ved dødsfald: hvem får pengene?Hvad sker der, hvis jeg flytter sammen med en kæreste?
Så overgår du til satsen for samlevende, og pensionstillægget bliver lavere. Du har pligt til at oplyse om ændringen, og udbetalt for meget skal betales tilbage.
Læs mere: Folkepension som enligHvad sker der, hvis jeg indbetaler for meget til aldersopsparingen?
Beløb over loftet pålægges en afgift, medmindre de flyttes til en fradragsberettiget ordning. Selskabet kan normalt hjælpe med at flytte overskydende indbetaling til for eksempel en livrente.
Læs mere: Livrente eller aldersopsparingHvad sker der, hvis jeg indbetaler for meget?
Det overskydende giver ikke fradrag. Du kan bede selskabet overføre det til en livsvarig livrente eller få det tilbagebetalt. Kontakt selskabet i samme kalenderår, så det kan rettes i tide.
Læs mere: Fradrag for ratepension: loft og ekstra fradrag i 2026Hvad sker der, hvis min ægtefælle dør?
Du overgår til satsen for enlige, som har et højere pensionstillæg men også hurtigere aftrapning. Der findes desuden særlige regler om efterlevelsespension. Se borger.dk.
Læs mere: Folkepension for gifte og samlevendeHvad sker der, når jeg når folkepensionsalderen?
Førtidspensionen ophører og afløses af folkepension med grundbeløb og eventuelt pensionstillæg efter din øvrige indkomst.
Læs mere: Førtidspension og din pensionsopsparingHvad sker der, når min ratepension er udbetalt?
Så stopper udbetalingen. Tilbage har du folkepension, ATP, eventuelle livsvarige ordninger og din frie formue. Det er ofte det år, hvor økonomien ændrer sig mest.
Læs mere: Det din pensionsoversigt ikke viser digHvad sker der, når opsparingen slipper op?
Folkepension, ATP og andre livsvarige udbetalinger fortsætter. Det er kun den del, opsparingen skulle dække, der falder bort.
Læs mere: 70 %: opsparingen rækker ikke til den ønskede pensionsindkomstHvad sker der, når ratepensionen er udbetalt færdig?
Udbetalingen stopper, og indkomsten falder tilbage til folkepension, eventuelt pensionstillæg, ATP og andre pensionsordninger, du måtte have.
Læs mere: Ratepension: sådan bliver den udbetaltHvad sker der, når ratepensionen er udbetalt?
Så falder din indkomst til det, folkepension, ATP, livrente og resten af opsparingen kan bære. Det fald skal planlægges.
Læs mere: Pensionsudbetaling: spørgsmål og svarHvad trækkes fra afkastet?
Omkostninger (i beregneren 0,7 %) og 15,3 % PAL-skat. Nettoafkastet bliver dermed ca. 3,8 % om året.
Læs mere: PensionsafkastHvem afgør, om jeg har ret til tidlig pension?
Udbetaling Danmark. Værktøjet her viser kun, hvad de officielle regler siger for din årgang og din oplyste anciennitet — det er ikke en afgørelse.
Læs mere: Arne-pension: kan du gå tidligere på pension?Hvem afgør, om jeg kan få førtidspension?
Din kommune. Udbetaling Danmark udbetaler ydelsen efter tilkendelsen.
Læs mere: Førtidspension i 2026Hvem arver min pension?
Den, der står som begunstiget på ordningen. Har du ikke valgt nogen, gælder reglen om nærmeste pårørende.
Læs mere: Pension, arv og dødsfald: spørgsmål og svarHvem foretager vurderingen?
Din kommune indhenter oplysningerne, og selve afgørelsen træffes i Seniorpensionsenheden. Den aktuelle sagsgang fremgår af borger.dk.
Læs mere: Sådan vurderes din arbejdsevneHvem kan få seniorpension?
Personer med varigt og væsentligt nedsat arbejdsevne, der har relativt få år tilbage til folkepensionsalderen, kan efter en konkret vurdering have ret til seniorpension. De aktuelle betingelser fremgår af borger.dk.
Læs mere: SeniorpensionHvem kan få tidlig pension?
Personer med tilstrækkelig anciennitet på arbejdsmarkedet, opgjort et bestemt antal år før folkepensionsalderen. Ancienniteten opgøres blandt andet ud fra ATP-indbetalinger.
Læs mere: Tidlig tilbagetrækning: spørgsmål og svarHvilke forudsætninger bruger I?
Inflation på 2 %, PAL-skat på 15,3 % og investeringsomkostninger på 0,7 % om året. De er faste og vises åbent.
Læs mere: Pensionsberegning: spørgsmål og svarHvilke omkostninger bruger Pensionsrapport.dk i beregningen?
Beregneren bruger fast 0,7 % om året i investeringsomkostninger. Forsikringspræmier indgår ikke.
Læs mere: PensionsomkostningerHvilke tal skal jeg have klar?
Din årgang, din samlede pensionsopsparing i dag, din nuværende månedlige indbetaling, hvornår du ønsker at gå på pension, og hvor meget du vil have udbetalt om måneden. Resten henter beregningen fra de officielle satser.
Læs mere: BeregnereHvilken af de to er bedst til arv?
Aldersopsparingen. Den udbetales til de begunstigede uden indkomstskat og uden pensionsafgift, mens en livrente uden garanti bortfalder ved død.
Læs mere: Livrente eller aldersopsparingHvilken aftrapningsprocent gælder for mig?
I 2026 er satsen 30,9 % for enlige, 16 % pr. pensionist når begge i parret er pensionister, og 32 % når partneren ikke er pensionist. Satserne anvendes kun på relevant indkomst over bundfradraget, ikke på løn.
Læs mere: Modregning i folkepensionHvilken alder skal jeg vælge, når jeg bruger pensionsberegneren?
Vælg den alder, du realistisk overvejer at stoppe med at arbejde. Prøv gerne flere aldre for at se, hvordan mellemperioden frem til folkepensionen påvirker, hvor længe din opsparing rækker.
Læs mere: Pension efter alderHvilken formuestørrelse er typisk for en dansker ved pensionering?
Det varierer meget efter branche, indbetalingshistorik og alder. Mange danskere har en pensionsformue et sted mellem 1 og 3 mio. kr. ved pensionering, men spredningen er stor, og nogle har betydeligt mere eller mindre.
Læs mere: Hvor længe rækker min formue?Hvilken inflation bruger beregneren?
Fast 2 % om året.
Læs mere: Beregner: hvad gør inflationen ved din pension?Hvilken inflation regner beregneren med?
En fast modelforudsætning på 2,0 % p.a. Det er en forenkling, som gør det muligt at sammenligne scenarier konsekvent, men den faktiske fremtidige inflation kan blive både højere og lavere.
Læs mere: Pension og inflationHvilken ordning bør jeg indbetale ekstra til?
Ofte den, der passer til hullet i din plan: livrente hvis du mangler livsvarig indkomst, aldersopsparing hvis du vil undgå modregning.
Læs mere: Pensionstyper: spørgsmål og svarHvilken ordning giver mest?
Det afhænger af din situation, dine år på arbejdsmarkedet og din egen pensionsopsparing. Satserne fremgår af borger.dk og Beskæftigelsesministeriets satsvejledning.
Læs mere: Tidlig pension, efterløn eller seniorpension?Hvilken pension skal jeg bruge først?
Som hovedregel den, der giver mindst samlet skat og mindst aftrapning af pensionstillæg. Ofte betyder det, at den livsvarige livrente gemmes, mens rate og aldersopsparing bruges undervejs.
Læs mere: Nedsparing af din pensionHvilken pensionsberegner kan jeg bruge?
Det afhænger af spørgsmålet. Dit eget pensionsselskabs beregner er præcis på din egen ordning, mens en uafhængig beregner er bedre til at afprøve scenarier på tværs af flere ordninger.
Læs mere: Pensionsberegnere og værktøjer der kan supplere PensionsInfoHvilken pensionstype er bedst?
Der findes ikke én bedste pensionstype for alle. Ratepension, livrente og aldersopsparing har hver deres skattemæssige behandling og udbetalingsperiode, og den rette sammensætning afhænger af din samlede økonomi og dine ønsker for pensionisttilværelsen.
Læs mere: Pensionstyper i DanmarkHvilket afkast bør jeg regne med?
Et forsigtigt niveau. Regn hellere med for lidt end for meget, og se hvad der sker med varigheden, hvis afkastet bliver lavere.
Læs mere: Pensionsberegning: spørgsmål og svarHvilket afkast kan man forvente på pension?
Ingen kender det fremtidige afkast. Beregneren bruger 5,3 % før omkostninger i mellemscenariet ud fra langsigtede forudsætninger, men viser også et lavere og et højere scenarie.
Læs mere: PensionsafkastHvilket afkast regner beregneren med?
Beregneren viser tre scenarier med 4,4 %, 5,3 %, 6,2 % i årligt bruttoafkast. Omkostninger og PAL-skat trækkes derefter fra. Scenarierne er modelantagelser, ikke løfter om fremtidigt afkast.
Læs mere: Sådan beregner viHvilket afkastscenarie bør jeg regne med?
Der findes ikke ét rigtigt svar. Mange vælger at teste alle tre scenarier for at se, hvor følsom deres plan er over for et lavere afkast, og planlægger med det forsigtige scenarie som en robust nedre grænse.
Læs mere: Pension og risikoHvor finder jeg afdødes pensionsordninger?
PensionsInfo giver et samlet overblik, hvis I har adgang til afdødes oplysninger. Ellers kan I kontakte de pensionsselskaber, I kender til, eller søge hjælp hos skifteretten.
Læs mere: Pension ved dødsfaldHvor finder jeg de aktuelle skattesatser?
De opdaterede satser for indkomstskat, fradrag og bundgrænser findes altid hos Skattestyrelsen på skat.dk.
Læs mere: Pensionsskat: sådan hænger skatten sammenHvor finder jeg min egen folkepensionsalder?
På /folkepensionsalder finder du den officielle tabel pr. fødselsår.
Læs mere: Pension efter alderHvor finder jeg mine nuværende pensionsordninger?
PensionsInfo samler et overblik over dine pensionsordninger på tværs af selskaber, hvilket er et godt udgangspunkt for planlægningen.
Læs mere: Pensionsplanlægning fase for faseHvor gammel er jeg, når jeg får folkepension?
Du er 67 år. I 2026 er du 67 år, og der er 0 år tilbage.
Læs mere: Pension for årgang 1959Hvor hurtigt aftrappes pensionstillægget?
For enlige aftrappes tillægget med 30,9 % af indkomsten over bundfradraget. For gifte og samlevende afhænger satsen af, om ægtefællen selv er pensionist.
Læs mere: Folkepension: spørgsmål og svarHvor høj er PAL-skatten?
15,3 % af det årlige afkast.
Læs mere: Beregner: hvad koster PAL-skatten din pension?Hvor højt er fradragsloftet for pension?
Ratepension og ophørende livrente deler et loft på 68.700 kr. i 2026. Det gælder samlet for private og arbejdsgiveradministrerede ordninger. Livsvarig livrente følger særskilte fradragsregler, og aldersopsparing giver ikke fradrag.
Læs mere: Fradrag for pensionsindbetalingerHvor kan jeg se al min pensionsopsparing?
På PensionsInfo.dk kan du med MitID se ordninger fra de fleste pensionsselskaber, banker og ATP samlet.
Læs mere: PensionsopsparingHvor kan jeg se, hvordan mine egne tal påvirker pensionstillægget?
Udbetaling Danmark og borger.dk kan give en konkret vurdering ud fra din indkomst. Pensionsrapport.dk viser den overordnede sammenhæng mellem egen opsparing og de offentlige ydelser i din samlede pensionsberegning.
Læs mere: Folkepension og privat pensionHvor kommer satserne for folkepension fra?
Fra Beskæftigelsesministeriets officielle satser for 2026 og borger.dk. Grundbeløb, pensionstillæg, bundfradrag og aftrapningsprocenter er hentet direkte derfra og står i tabellen ovenfor.
Læs mere: Kilder og forudsætningerHvor lang tid før kan jeg søge?
Du kan søge 6 måneder før, du har ret til folkepension. Retten begynder den første i måneden efter folkepensionsalderen.
Læs mere: Sådan søger du folkepensionHvor lang tid før skal jeg søge?
Du kan søge et stykke tid før, du når folkepensionsalderen. Søger du for sent, kan der gå længere tid, før den første udbetaling kommer.
Læs mere: Folkepension: spørgsmål og svarHvor lang tid kan en ratepension udbetales over?
Perioden aftales med pensionsselskabet og ligger typisk mellem 10 og 30 år. Præcise rammer fremgår af din pensionsaftale og pensionsbeskatningsloven.
Læs mere: Ratepension: sådan bliver den udbetaltHvor lang tid tager det at få overblik?
Selve dataindsamlingen tager typisk et kvarter, hvis du har MitID ved hånden. Selve beregningen tager et par minutter.
Læs mere: Sådan får du et samlet pensionsoverblikHvor lang tid tager det?
Du skal have en afgørelse senest 6 måneder efter ansøgningen.
Læs mere: Sådan søger du seniorpensionHvor lang tid tager en samling?
Typisk nogle uger fra selskaberne har alle oplysninger. Depotet kan i en kort periode stå uinvesteret, hvilket du bør spørge ind til.
Læs mere: Saml dine pensionerHvor lang tid tager sagsbehandlingen?
Det varierer med, hvor kompleks din arbejdshistorik er. Er der udenlandske perioder eller år som selvstændig, tager det typisk længere. Den aktuelle forventede sagsbehandlingstid oplyses på borger.dk.
Læs mere: Sådan søger du tidlig pensionHvor længe kan jeg udskyde?
Der er en øvre grænse for udskydelsesperioden. Slå den aktuelle grænse op på borger.dk, før du planlægger.
Læs mere: Udskyd folkepensionen (opsat pension)Hvor længe rækker 1 million kr. i pension?
Hæver du fx 10.000 kr. om måneden før skat fra egen opsparing, rækker 1 million kr. typisk omkring 9 til 10 år afhængigt af afkastet. Folkepensionen kommer oven i. Se siden om 1 million for flere scenarier.
Læs mere: Hvor længe holder min pension?Hvor længe rækker 1 mio. kr. hvis jeg kun hæver 5.000 kr. om måneden?
I den simple model uden folkepension omkring 20 år. Suppleres beløbet af folkepension fra folkepensionsalderen, kan den samlede periode blive længere.
Læs mere: Hvor længe rækker 1 million kr. i pension?Hvor længe rækker 2 mio. kr. i pension?
Det afhænger af, hvor meget du hæver om måneden, hvornår folkepensionen starter, og hvilket afkast du får efter omkostninger og PAL-skat. Beregneren viser varigheden ud fra dine egne tal.
Læs mere: Hvor længe holder min pension?Hvor længe rækker 3 mio. kr. hvis jeg hæver 30.000 kr. om måneden?
I den simple model uden folkepension omkring 9 år. Fra folkepensionsalderen dækker de offentlige ydelser en del af beløbet, hvilket normalt forlænger den reelle periode.
Læs mere: Hvor længe rækker 3 millioner kr. i pension?Hvor længe rækker 5 mio. kr. hvis jeg hæver 40.000 kr. om måneden?
I den simple model uden folkepension omkring 12 år. Folkepension, pensionstillæg og ATP kan forlænge perioden noget, men bidrager relativt mindre for denne formuestørrelse end for mindre formuer.
Læs mere: Hvor længe rækker 5 millioner kr. i pension?Hvor længe rækker min pension?
Indtil opsparingen er brugt op ved det forbrug, du vælger. Beregneren viser præcis det årstal, hvor pengene slipper op.
Læs mere: Pensionsudbetaling: spørgsmål og svarHvor længe skal en pension holde?
Ingen ved det på forhånd. Mange lever i dag til over 90, så en plan bør også kunne fungere, hvis man bliver ældre end forventet.
Læs mere: Hvis du bliver 90: hvad skal du leve af, når opsparingen er brugt?Hvor mange gange kan pensionsalderen ændres før årgang 1985 når den?
Loven skal tages op igen i 2030, og efter reguleringsprincippet hvert femte år derefter. Hvad der besluttes, er ikke kendt.
Læs mere: Pension for årgang 1985Hvor mange ordninger har en typisk dansker?
Det følger antallet af arbejdsgivere med forskellige pensionsselskaber. Mange har tre til fem ordninger, uden at være klar over det.
Læs mere: Pension fra tidligere jobHvor mange pensionsselskaber findes der i Danmark?
Ud over de otte store, der er beskrevet her, findes der en række faglige pensionskasser, bankernes egne pensionsprodukter og ATP. PensionsInfo viser, hvilke af dem du har ordninger hos.
Læs mere: Pensionsselskaber i DanmarkHvor mange procent indbetales typisk til arbejdsmarkedspension?
Mange overenskomster ligger mellem 12 og 18 % af lønnen i alt. Din egen procent står i din ansættelseskontrakt eller lønseddel.
Læs mere: ArbejdsmarkedspensionHvor mange timer må jeg arbejde på seniorpension?
Bevillingen bygger på, at du kun kan arbejde et meget begrænset antal timer om ugen. Den aktuelle grænse fremgår af borger.dk og af din bevilling.
Læs mere: Arbejde ved siden af seniorpensionHvor mange timer må jeg kunne arbejde?
Kravet er, at arbejdsevnen er nedsat til et meget lavt antal timer om ugen i dit seneste job. Den aktuelle grænse fremgår af borger.dk.
Læs mere: Hvem kan få seniorpension?Hvor mange timer skal jeg arbejde for én portion?
Som udgangspunkt 481 arbejdstimer. Du kan højst optjene 12 portioner.
Læs mere: Skattefri præmie ved efterlønHvor mange år kan en ratepension udbetales over?
Mindst 10 og højst 30 år. Udbetalingen skal starte senest 20 år efter pensionsudbetalingsalderen.
Læs mere: Ratepension: udbetaling over 10 eller 20 år?Hvor mange år lever man typisk som pensionist?
Det varierer, men mange skal regne med tyve til tredive år efter folkepensionsalderen. Derfor bør en beregning se langt frem, ikke bare ti år.
Læs mere: Pensionsalder: spørgsmål og svarHvor mange år må der være til folkepensionsalderen?
Der skal være få år tilbage. Det præcise antal fremgår af de gældende regler på borger.dk og afhænger af din egen folkepensionsalder.
Læs mere: Hvem kan få seniorpension?Hvor mange år på arbejdsmarkedet skal jeg have for at få Arne-pension?
Det afhænger af din årgang. For årgangene 2. halvår 1955 til 1964 kræver det 42, 43 eller 44 år for henholdsvis 1, 2 eller 3 år tidligere. For 1965 til 1968 er kravet 43, 44 og 45 år, og for 1969 til 1970 er det 44, 45 og 46 år.
Læs mere: Arne-pension: kan du gå tidligere på pension?Hvor mange år skal en beregning dække?
Så mange, at også et langt liv er med. Vores fremskrivning løber op til 35 år i udbetalingsfasen.
Læs mere: Pensionsberegning: spørgsmål og svarHvor meget af min pension går til skat?
Det afhænger af din samlede indkomst i udbetalingsåret, din kommune og om du betaler topskat. Udbetalinger fra ratepension og livrente beskattes som personlig indkomst, mens aldersopsparing er skattefri.
Læs mere: PensionsInfo efter skat – hvad kan du faktisk have til rådighed?Hvor meget betyder 10 års ekstra indbetalinger fra 45 år?
Det afhænger af beløb og afkast, men pengene har over 20 år til at vokse, før de tidligst kan udbetales. Brug beregneren til dit eget tal.
Læs mere: Pension for årgang 1981Hvor meget betyder omkostningerne?
Meget. En forskel på et enkelt procentpoint om året kan over tredive år koste en betydelig del af den samlede opsparing. Vores beregning regner med 0,7 % i årlige omkostninger.
Læs mere: Pensionsopsparing: spørgsmål og svarHvor meget bliver trukket i skat?
Udbetaling fra ratepension og livrente beskattes som personlig indkomst. Aldersopsparing udbetales uden indkomstskat.
Læs mere: Pensionsudbetaling: spørgsmål og svarHvor meget bør jeg have sparet op til pension?
Tag udgangspunkt i dit forventede budget frem for en fast andel af lønnen. Find dine nødvendige udgifter, ønsket forbrug og livsvarige indtægter. Den private opsparing skal dække forskellen, også i år før folkepensionen starter og efter en ratepension slutter.
Læs mere: PensionsopsparingHvor meget bør jeg som selvstændig indbetale til pension?
Der findes ikke ét rigtigt svar. Det afhænger af din indkomst, din virksomheds likviditet og den indkomst, du ønsker som pensionist. En beregning på dine egne tal er mere brugbar end en generel tommelfingerregel.
Læs mere: Pension som selvstændigHvor meget er folkepensionen i 2026?
Grundbeløbet er 7.544 kr. om måneden før skat. Oveni kommer et pensionstillæg på op til 8.729 kr. for enlige og 4.467 kr. for gifte og samlevende.
Læs mere: Folkepension: spørgsmål og svarHvor meget er folkepensionen om måneden i 2026?
En enlig uden anden indkomst kan få op til 16.273 kr. før skat: grundbeløb 7.544 kr. og pensionstillæg 8.729 kr.. Gifte og samlevende kan hver få op til 12.011 kr..
Læs mere: Folkepension og pensionstillægHvor meget er folkepensionens grundbeløb i 2026?
7.544 kr. om måneden før skat. Beløbet er det samme for enlige og for gifte og samlevende.
Læs mere: Folkepensionens grundbeløbHvor meget er PAL-skatten i 2026?
15,3 % af det årlige afkast i pensionsordningen.
Læs mere: PAL-skat på din pensionHvor meget er ældrechecken?
Beløbet fastsættes årligt og fremgår af Beskæftigelsesministeriets satsvejledning og borger.dk.
Læs mere: Ældrecheck (supplerende pensionsydelse)Hvor meget får en enlig folkepensionist i 2026?
Ved fuldt tillæg 16.273 kr. om måneden før skat: 7.544 kr. i grundbeløb og 8.729 kr. i pensionstillæg. Har du egne pensionsudbetalinger, aftrappes tillægget.
Læs mere: Folkepension som enligHvor meget får jeg i ATP?
Det afhænger af, hvor mange år og hvor meget der er indbetalt for dig. Den vejledende gennemsnitlige udbetaling svarer til omkring 1.445 kr. om måneden. Dit eget beløb kan du se hos ATP.
Læs mere: Folkepension og ATPHvor meget får jeg udbetalt efter skat?
Det afhænger af din samlede indkomst, dine fradrag og din kommune. Se din forskudsopgørelse på skat.dk for dit eget tal.
Læs mere: Skat af folkepensionHvor meget får man i ATP om måneden?
Den gennemsnitlige ATP Livslang Pension er omkring 1.445 kr. om måneden før skat. Dit eget beløb afhænger af, hvor meget der er indbetalt, og står på atp.dk og PensionsInfo.
Læs mere: ATP Livslang PensionHvor meget får man i efterløn i 2026?
Højst 22.041 kr. om måneden før skat for fuldtidsforsikrede og 14.694 kr. for deltidsforsikrede. Beløbet nedsættes for pension og arbejde.
Læs mere: Efterløn i 2026: sats, udbetaling og modregningHvor meget får man i tidlig pension?
Ydelsen fastsættes politisk og reguleres årligt. Det aktuelle beløb findes på borger.dk og i Beskæftigelsesministeriets satsvejledning. Beløbet kan desuden nedsættes, hvis du har en stor privat pensionsopsparing.
Læs mere: Beregning: hvad betyder tidlig pension for din økonomi?Hvor meget får man udbetalt i tidlig pension?
Højst 15.650 kr. om måneden før skat (2026-sats). Beløbet kan blive sat ned på grund af din pensionsformue og indtægt ved personligt arbejde.
Læs mere: Arne-pension: kan du gå tidligere på pension?Hvor meget giver 1 million kr. i livrente om måneden?
Det afhænger af alder og garantier, men tabellen ovenfor giver størrelsesordenen: med sitets forudsætninger rækker 1.000.000 kr. til omkring 4.500 kr. om måneden i 23 år. Det beløb er en tidsbegrænset modeludbetaling, ikke et skøn over en livrente. En konkret livsvarig ydelse kræver et tilbud fra udbyderen.
Læs mere: Livrente i tal: et gennemregnet eksempelHvor meget giver folkepensionen alene?
Op til 16.273 kr. om måneden før skat for en enlig uden anden indkomst, plus ATP på i gennemsnit ca. 1.445 kr..
Læs mere: Hvor meget skal jeg have i pension?Hvor meget har danskerne typisk sparet op?
Det varierer voldsomt med alder og indkomst. Sammenligninger med gennemsnittet siger derfor sjældent noget om, hvad du selv har brug for.
Læs mere: Pensionsopsparing: spørgsmål og svarHvor meget har en gennemsnitlig dansker på pension?
Det varierer meget med alder, indkomst og branche, og et gennemsnit siger derfor lidt om din egen situation. Det, der betyder noget for dig, er forholdet mellem din opsparing, dit ønskede forbrug og antallet af år, pengene skal holde.
Læs mere: Hvor meget har jeg på pension?Hvor meget kan jeg bruge om måneden som pensionist?
Læg de udbetalinger sammen, der løber samtidig, træk skatten fra og hold beløbet op mod dine faste udgifter. Beløbet ændrer sig typisk flere gange gennem pensionstilværelsen.
Læs mere: PensionsInfo og udbetaling – forstå dine pensionstalHvor meget kan jeg få udbetalt om måneden?
Det afhænger af opsparingens størrelse og af, hvor mange år den skal dække. Samme beløb giver et meget større månedligt rådighedsbeløb over 15 år end over 30.
Læs mere: Pensionsudbetaling: spørgsmål og svarHvor meget kan jeg få?
Det afhænger af din ordning og varierer mellem selskaber. Du kan se dit beløb på PensionsInfo eller hos dit pensionsselskab.
Læs mere: Forsikring ved tab af erhvervsevneHvor meget kan jeg hæve om måneden, hvis 1,5 million kr. skal holde i 25 år?
Cirka 6.300 kr. om måneden i dagens købekraft under sidens forudsætninger, før folkepension. Med folkepension fra folkepensionsalderen kan det samlede beløb være højere.
Læs mere: Hvor længe rækker 1,5 million kr. i pension?Hvor meget kan jeg hæve om måneden, hvis 10 millioner kr. skal holde i 25 år?
Cirka 41.600 kr. om måneden i dagens købekraft under sidens forudsætninger, før folkepension. Med folkepension fra folkepensionsalderen kan det samlede beløb være højere.
Læs mere: Hvor længe rækker 10 millioner kr. i pension?Hvor meget kan jeg hæve om måneden, hvis 2,5 millioner kr. skal holde i 25 år?
Cirka 10.400 kr. om måneden i dagens købekraft under sidens forudsætninger, før folkepension. Med folkepension fra folkepensionsalderen kan det samlede beløb være højere.
Læs mere: Hvor længe rækker 2,5 millioner kr. i pension?Hvor meget kan jeg hæve om måneden, hvis 4 millioner kr. skal holde i 25 år?
Cirka 16.600 kr. om måneden i dagens købekraft under sidens forudsætninger, før folkepension. Med folkepension fra folkepensionsalderen kan det samlede beløb være højere.
Læs mere: Hvor længe rækker 4 millioner kr. i pension?Hvor meget kan jeg hæve om måneden, hvis 500.000 kr. skal holde i 25 år?
Cirka 2.100 kr. om måneden i dagens købekraft under sidens forudsætninger, før folkepension. Med folkepension fra folkepensionsalderen kan det samlede beløb være højere.
Læs mere: Hvor længe rækker 500.000 kr. i pension?Hvor meget kan jeg hæve om måneden, hvis 7,5 millioner kr. skal holde i 25 år?
Cirka 31.200 kr. om måneden i dagens købekraft under sidens forudsætninger, før folkepension. Med folkepension fra folkepensionsalderen kan det samlede beløb være højere.
Læs mere: Hvor længe rækker 7,5 millioner kr. i pension?Hvor meget kan jeg indbetale til ratepension i 2026?
68.700 kr. om året med fradrag, samlet for ratepension og ophørende livrente på tværs af alle dine ordninger.
Læs mere: Fradrag for ratepension: loft og ekstra fradrag i 2026Hvor meget kan jeg tage ud om året?
Det afhænger af depot, forventet afkast og hvor længe pengene skal holde. Beregneren viser varigheden for dine egne tal.
Læs mere: Nedsparing af din pensionHvor meget koster deltid på pensionen?
Indbetalingen falder forholdsmæssigt med lønnen, og den manglende opsparing forrentes heller ikke. Effekten afhænger af, hvor mange år du har til pensionsalderen.
Læs mere: Pension ved deltid og orlovHvor meget koster det at hæve min indbetaling med et fast beløb om måneden?
Det kan du se ved at indtaste det ekstra beløb i en pensionsberegning sammen med din nuværende opsparing og pensionsalder, så du kan sammenligne resultatet med og uden den ekstra indbetaling.
Læs mere: Hvor meget skal du indbetale til pension?Hvor meget må jeg have i anden indkomst, før pensionstillægget nedsættes?
Der er et bundfradrag i indtægtsgrundlaget på 99.200 kr. om året for enlige og 198.800 kr. om året for gifte og samlevende. Indkomst herudover kan nedsætte pensionstillægget med en aftrapningsprocent.
Læs mere: Modregning i folkepensionHvor meget må man tjene ved siden af førtidspension?
Som enlig 94.100 kr. om året i 2026, før ydelsen nedsættes med 30 kr. for hver 100 kr. over grænsen.
Læs mere: Førtidspension i 2026Hvor meget skal jeg selv finde, hvis jeg er gift?
For gifte og samlevende er de offentlige ydelser lavere pr. person, 13.456 kr. om måneden før skat, så der typisk skal mere til fra egen opsparing pr. person end for en enlig.
Læs mere: 25.000 kr. om måneden i pensionHvor meget skal jeg spare op til pension?
Nok til at dække forskellen mellem dit ønskede forbrug og det, folkepension og ATP giver — i alle årene som pensionist. Regn baglæns fra dit månedlige behov.
Læs mere: Pensionsopsparing: spørgsmål og svarHvor meget skal jeg spare op?
Det afhænger af ønsket indkomst, pensionsalder og nuværende opsparing. Tabellen viser, hvad faste indbetalinger kan blive til.
Læs mere: Beregner: hvor meget skal du indbetale om måneden?Hvor meget skal min egen opsparing dække ved 30.000 kr. om måneden?
Efter folkepensionsalderen skal en enlig med fulde offentlige ydelser typisk selv finde 12.282 kr. om måneden. Før folkepensionsalderen skal hele beløbet komme fra egen opsparing.
Læs mere: 30.000 kr. om måneden i pensionHvor meget skat betaler man af en livrente på 10.000 kr. om måneden?
Det afhænger af kommunen og din øvrige indkomst. Der er ikke én trækprocent, der gælder for alle. Se beløbet på forskudsopgørelsen, og kontrollér hvilket skattekort udbyderen bruger. Livrenten beskattes uden AM-bidrag; pensionstillæggets aftrapning er en separat beregning.
Læs mere: Skat af livrente: hvad betaler du af den månedlige ydelse?Hvor meget skat betaler man af en ratepension på 20.000 kr. om måneden?
Det afhænger af din kommune og øvrige indkomst. Med fuld folkepension oveni og en gennemsnitlig kommuneskat ender de fleste på omkring 37 til 40 % i trækprocent af raten, fordi personfradraget allerede er brugt af folkepensionen. Ligger din samlede indkomst over mellemskattegrænsen, stiger marginalskatten med 7,5 procentpoint.
Læs mere: Skat af ratepension: hvad betaler du af raterne?Hvor meget stiger folkepensionen, hvis jeg udskyder den?
Forhøjelsen beregnes ud fra udskydelsesperiodens længde og den forventede restlevetid. Den aktuelle beregningsmetode og de gældende procenter fremgår af borger.dk.
Læs mere: Udskyd folkepensionen (opsat pension)Hvor meget ønsker folk at få udbetalt som pensionister?
Medianen er 30.000 kr. om måneden før skat, og den midterste halvdel ønsker mellem 25.000 kr. og 40.000 kr..
Læs mere: Pensionsformue efter alderHvor ofte bør jeg tjekke begunstigelsen?
Ved hver større ændring i livet: ægteskab, skilsmisse, børn og nyt forhold.
Læs mere: Pension, arv og dødsfald: spørgsmål og svarHvor ofte bør jeg tjekke min pensionsopsparing i 40'erne?
Der findes ingen fast regel, men et årligt tjek af den samlede opsparing i PensionsInfo sammenholdt med en fremskrivning giver et løbende billede af, om du er på rette spor.
Læs mere: Pensionsopsparing som 40-årigHvor ofte opdateres tallene?
Satserne gennemgås, hver gang en myndighed offentliggør nye beløb, typisk ved årsskiftet. Hver kilde har en kontroldato, og siderne viser, hvornår indholdet sidst er fagligt gennemgået.
Læs mere: Officielle pensionstal og satser 2026Hvor ser jeg min pensionsoversigt?
På PensionsInfo.dk med MitID. Oversigten samler næsten alle danske pensionsordninger og ATP.
Læs mere: Sådan får du et samlet pensionsoverblikHvor ser jeg min samlede pension?
I den fælles pensionsoversigt på pensionsinfo.dk, hvor du logger ind med MitID. Den samler oplysninger fra næsten alle danske pensionsselskaber, pengeinstitutter og offentlige ordninger.
Læs mere: Hvor kan du se din pension?Hvor ser jeg mit beløb?
På PensionsInfo eller i dit pensionsselskabs selvbetjening.
Læs mere: Forsikring ved kritisk sygdomHvor ser jeg, om jeg har børnepension?
Under forsikringer på PensionsInfo.
Læs mere: Børnepension og ægtefællepensionHvor sikker er en pensionsprognose?
Den er præcis på reglerne og usikker på afkastet. Derfor er det klogere at se på, hvor følsomt resultatet er, end at fæste sig ved ét tal.
Læs mere: Pensionsberegning: spørgsmål og svarHvor stor en buffer bør jeg have?
En buffer skal kunne dække uforudsete udgifter som en ny bil eller et tag. Beløbet er individuelt, men bufferen bør ligge i frie midler, ikke i pensionen.
Læs mere: Gæld før pensionHvor stor en formue skal jeg have for 15.000 kr. om måneden i 25 år?
Cirka 3,61 mio. kr. hvis hele beløbet skal komme fra egen opsparing i alle 25 år. Som enlig med fuld folkepension i hele perioden er behovet cirka 0 mio. kr..
Læs mere: 15.000 kr. om måneden i pensionHvor stor en formue skal jeg have for 20.000 kr. om måneden i 25 år?
Cirka 4,82 mio. kr. hvis hele beløbet skal komme fra egen opsparing i alle 25 år. Som enlig med fuld folkepension i hele perioden er behovet cirka 0,55 mio. kr..
Læs mere: 20.000 kr. om måneden i pensionHvor stor en formue skal jeg have for 35.000 kr. om måneden i 25 år?
Cirka 8,43 mio. kr. hvis hele beløbet skal komme fra egen opsparing i alle 25 år. Som enlig med fuld folkepension i hele perioden er behovet cirka 4,16 mio. kr..
Læs mere: 35.000 kr. om måneden i pensionHvor stor en formue skal jeg have for 50.000 kr. om måneden i 25 år?
Cirka 12,04 mio. kr. hvis hele beløbet skal komme fra egen opsparing i alle 25 år. Som enlig med fuld folkepension i hele perioden er behovet cirka 7,77 mio. kr..
Læs mere: 50.000 kr. om måneden i pensionHvor stor en opsparing skal jeg have for at stoppe som 63-årig med 25.000 kr. om måneden?
Broperioden alene koster cirka 1,41 mio. kr. ved en folkepensionsalder på 68 år og cirka 1,95 mio. kr. ved 70 år. Oveni skal der være opsparing til årene efter folkepensionsalderen, hvor egen opsparing skal levere cirka 7.282 kr. om måneden som enlig.
Læs mere: Pension som 63-årigHvor stor en pensionsformue er nok?
Der findes ikke ét tal. Behovet afhænger af din ønskede månedlige indkomst, hvornår du stopper, hvor længe pengene skal række, og hvor stor en del folkepension, pensionstillæg og ATP dækker.
Læs mere: Hvor meget skal jeg have i pension?Hvor stor en ratepension kan jeg have uden at miste pensionstillæg?
Bundfradraget i 2026 er 99.200 kr. om året for enlige og 198.800 kr. for par. ATP og øvrige relevante indkomster bruger også af fradraget; det er derfor ikke et særskilt skattefrit loft for din ratepension. Partnerens situation afgør, hvordan husstandens indkomst tæller med.
Læs mere: Ratepension og folkepension: sådan modregnes ratenHvor stor skal min pensionsopsparing være?
Det afhænger af den indkomst, du ønsker, hvornår du stopper, og hvor længe pengene skal række. Beregneren viser det for dine egne tal.
Læs mere: 88 % i denne gruppe: millioner på pension er ikke altid nokHvor søger jeg seniorpension?
Via selvbetjeningen på Borger.dk. Seniorpension træffer afgørelsen og indhenter relevante oplysninger fra kommunen.
Læs mere: Sådan søger du seniorpensionHvor tit bør jeg tjekke min begunstigelse?
Der findes ingen fast regel, men det anbefales at tjekke begunstigelsen efter store livsændringer, som skilsmisse, nyt parforhold eller børn, samt med jævne mellemrum som en del af en generel pensionsgennemgang.
Læs mere: Begunstigelse på pensionHvor tit skal overblikket opdateres?
En gang om året er rigeligt for de fleste, og derudover ved større ændringer: nyt job, skilsmisse, arv, boligkøb eller ændret pensionsplan.
Læs mere: Sådan får du et samlet pensionsoverblikHvordan beregner man sin pension?
Ved at fremskrive opsparingen år for år med indbetalinger, afkast, omkostninger og skat — og derefter trække de ønskede udbetalinger ud, indtil pengene slipper op.
Læs mere: Pensionsberegning: spørgsmål og svarHvordan beskattes aldersopsparing?
Der er ingen indkomstskat ved udbetaling, fordi der heller ikke var fradrag ved indbetaling. Afkastet beskattes dog løbende med PAL-skat.
Læs mere: Skat og pension: spørgsmål og svarHvordan beskattes livrente?
På samme måde som ratepension — som personlig indkomst ved udbetaling.
Læs mere: Skat og pension: spørgsmål og svarHvordan beskattes min pension, hvis jeg bor i udlandet?
Det afhænger af dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og det pågældende land. Kontakt Skattestyrelsen og myndighederne i det nye land, før du flytter.
Læs mere: Folkepension i udlandetHvordan beskattes pension, hvis jeg bor i udlandet?
Det afhænger af dobbeltbeskatningsaftalen med det land, du flytter til. Undersøg det, før du flytter.
Læs mere: Skat og pension: spørgsmål og svarHvordan beskattes udbetaling fra ratepension?
Som personlig indkomst i det år, den udbetales. Den lægges oveni folkepension og anden indkomst.
Læs mere: Skat og pension: spørgsmål og svarHvordan finder efterladte ud af, hvilke pensioner der findes?
Selskaberne kontaktes typisk via de offentlige registre ved dødsfald, men det er en stor hjælp, hvis der findes et samlet overblik.
Læs mere: Pension, arv og dødsfald: spørgsmål og svarHvordan finder jeg gamle pensioner som 47-årig?
Log ind på PensionsInfo med MitID. Her ser du ordninger fra tidligere arbejdsgivere og banker samlet.
Læs mere: Pension for årgang 1979Hvordan finder jeg min egen dato?
Beregn den ud fra din fødselsdato og din ønskede stopalder. Vores beregner viser samtidig, om opsparingen faktisk rækker til den dato, du ønsker.
Læs mere: Pensionsalder: spørgsmål og svarHvordan finder jeg min pension fra et gammelt job?
Log ind på PensionsInfo med MitID. Her ser du alle dine ordninger, også hvilende ordninger fra tidligere arbejdsgivere.
Læs mere: Pension fra tidligere jobHvordan finder jeg mine gamle ordninger?
PensionsInfo viser danske ordninger samlet, når du logger ind med MitID.
Læs mere: Pension ved jobskifteHvordan finder jeg ud af, hvad jeg reelt får udbetalt?
Brug din forskudsopgørelse eller skat.dk til at vurdere din forventede skat i udbetalingsårene, og træk den fra de beløb, du ser i din pensionsrapport.
Læs mere: Pension før og efter skatHvordan finder jeg ud af, om jeg har råd?
Ved at beregne, hvor længe opsparingen rækker med den ønskede stopdato og det forbrug, du regner med.
Læs mere: Tidlig tilbagetrækning: spørgsmål og svarHvordan opgøres anciennitet?
Ud fra antallet af år i beskæftigelse, hvor blandt andet ATP-bidrag indgår i opgørelsen. Perioder med visse ydelser kan tælle med.
Læs mere: Tidlig tilbagetrækning: spørgsmål og svarHvordan påvirker deltid min pension?
Indbetalingen følger typisk lønnen, så deltid giver mindre opsparing. Effekten bliver stor, hvis deltiden varer i mange år.
Læs mere: Pensionsopsparing: spørgsmål og svarHvordan påvirker et boligkøb sent i livet pensionen?
Et nyt lån flytter faste udgifter ind i pensionsårene og hæver dermed det beløb, opsparingen skal dække hver måned.
Læs mere: Pension i livets situationer: spørgsmål og svarHvordan ser jeg det hele samlet?
Ved at lægge folkepension, ATP og egne ordninger sammen år for år. Det er præcis det, vores beregning gør.
Læs mere: Pensionsudbetaling: spørgsmål og svarHvordan ser jeg, hvilke ordninger jeg har?
Du kan få et samlet overblik over dine ordninger og derefter regne på, hvad de tilsammen kan give dig om måneden.
Læs mere: Pensionstyper: spørgsmål og svarHvordan ser jeg, hvilke pensionstyper jeg selv har?
Dit samlede overblik over pensionsordninger findes typisk på PensionsInfo, hvor alle dine ordninger hos danske selskaber er samlet ét sted.
Læs mere: Pensionstyper i DanmarkHvordan undgår jeg topskat i pensionen?
Ved at fordele udbetalingerne over flere år i stedet for at samle dem, og ved at bruge aldersopsparing i de dyreste år.
Læs mere: Skat og pension: spørgsmål og svarHvordan ved jeg, om jeg er på rette vej?
Ved at regne varigheden ud, ikke ved at kigge på saldoen. Spørgsmålet er, hvor mange år den nuværende opsparing rækker med dit ønskede forbrug.
Læs mere: Pensionsopsparing: spørgsmål og svarHvordan vurderes arbejdsevnen ved seniorpension?
Ud fra en konkret vurdering af, hvor mange timer du kan arbejde i dit seneste job. Vurderingen laves af Seniorpensionsenheden.
Læs mere: Tidlig tilbagetrækning: spørgsmål og svarHvordan ændrer jeg begunstigelsen?
Ved at kontakte pensionsselskabet. Det er en selvstændig handling, der ikke sker automatisk ved skilsmisse eller nyt ægteskab.
Læs mere: Pension, arv og dødsfald: spørgsmål og svarHvorfor betaler jeg skat af afkast, jeg ikke har fået udbetalt?
Fordi PAL-skatten opkræves løbende af årets afkast i ordningen. Til gengæld er satsen lavere end almindelig kapitalindkomstbeskatning.
Læs mere: Skat og pension: spørgsmål og svarHvorfor betaler jeg skat af afkastet hvert år?
Det skyldes PAL-skatten, pensionsafkastskatten på 15,3 %, som opkræves løbende af afkastet på pensionsopsparinger, i modsætning til mange andre skatter, der først betales ved udbetaling.
Læs mere: Pension og investeringHvorfor betyder afkastet så meget for en 35-årig?
Over mere end 30 år kommer en stor del af opsparingen fra afkast frem for indbetalinger. Derfor betyder risiko og omkostninger meget.
Læs mere: Pension for årgang 1991Hvorfor bruger I en fast inflation?
Fordi ingen kan forudsige inflationen år for år. En fast, dokumenteret forudsætning gør resultatet efterprøveligt, og du kan selv vurdere, hvad en højere eller lavere inflation ville betyde.
Læs mere: Beregner: hvad gør inflationen ved din pension?Hvorfor er afkastet fast i stedet for at svinge?
Fordi formålet er at vise sammenhænge, ikke at simulere markedet. Et fast afkast gør det muligt at sammenligne scenarier direkte. Derfor kan du vælge mellem tre afkastscenarier og se, hvor følsomt resultatet er.
Læs mere: Kilder og forudsætningerHvorfor er der forskel på selskabernes prognoser?
Fordi de bruger forskellige afkastforudsætninger, forskellige omkostninger og forskellige antagelser om skat og levetid.
Læs mere: Pensionsberegning: spørgsmål og svarHvorfor er gennemsnittet højere end medianen?
Fordi nogle få meget store formuer trækker gennemsnittet op. Medianen er derfor et bedre billede af den typiske formue.
Læs mere: Pensionsformue efter alderHvorfor er inflation ikke med i min pensionsoversigt?
De fleste oversigter viser nominelle beløb, fordi det er det, selskabet forventer at udbetale. Købekraften af det beløb afhænger af inflationen frem til udbetalingen, og den kender ingen på forhånd.
Læs mere: Det din pensionsoversigt ikke viser digHvorfor er inflation vigtig for pension?
Over 20-30 år falder købekraften markant, så et fast kronebeløb rækker til mindre. Derfor angives ønsket indkomst i dagens købekraft.
Læs mere: Beregner: hvad gør inflationen ved din pension?Hvorfor er min udbetaling ændret?
Typisk fordi din eller din partners indtægt har ændret sig, fordi din civilstand er ændret, eller fordi satserne er blevet reguleret ved årsskiftet.
Læs mere: Hvornår udbetales folkepensionen?Hvorfor er pensionstillægget angivet som et maksimum?
Fordi tillægget aftrappes efter din øvrige indkomst. Har du store udbetalinger fra egen pension, kan tillægget blive reduceret helt væk, mens grundbeløbet ikke reduceres af indkomst. Arbejdsindkomst reducerer heller ikke pensionstillægget.
Læs mere: Officielle pensionstal og satser 2026Hvorfor er perioden før folkepensionsalderen dyrere at finansiere?
Fordi hele indkomsten i den periode skal komme fra din egen opsparing. Folkepension, pensionstillæg og ATP starter først, når du når folkepensionsalderen.
Læs mere: Hvor meget skal jeg spare op til pension?Hvorfor er raten højere med afkast end uden?
Fordi depotet bliver stående og forrentes, mens det udbetales. Med cirka 3,9 % netto om året efter omkostninger og PAL-skat giver det omkring 15 til 20 % mere over 10 år og mere over længere perioder.
Læs mere: Regneeksempel: 1,5 mio. kr. i ratepensionHvorfor falder min indkomst efter et par år som pensionist?
Fordi tidsbegrænsede ordninger som ratepension slutter. Derfor bør en beregning vise hele forløbet, ikke bare det første år.
Læs mere: Pensionsudbetaling: spørgsmål og svarHvorfor falder min indkomst midt i pensionstilværelsen?
Fordi tidsbegrænsede ordninger som ratepension slutter efter et fast antal år. Når den sidste rate er udbetalt, er du tilbage på livsvarige ordninger, folkepension og ATP, og det kan være et mærkbart fald.
Læs mere: PensionsInfo og udbetaling – forstå dine pensionstalHvorfor falder mit depot nogle år?
I en markedsrenteordning følger depotet investeringernes værdi og kan derfor falde i år med negativt afkast.
Læs mere: PensionsdepotHvorfor får gifte mindre i pensionstillæg end enlige?
Fordi tillægget er tænkt som en udligning af de faste udgifter, en enlig står med alene. To voksne, der deler bolig og faste udgifter, får derfor et lavere tillæg hver.
Læs mere: Folkepension: spørgsmål og svarHvorfor får jeg intet resultat?
Så kan opsparingen ikke bære den ønskede indkomst hele fremskrivningen — heller ikke ved en sen pensionsalder. Prøv en lavere månedlig indkomst eller en højere indbetaling.
Læs mere: Beregner: hvornår kan du tidligst gå på pension?Hvorfor mangler en af mine ordninger?
Enten er selskabet ikke tilsluttet den fælles oversigt, eller også er ordningen så gammel, at den ikke er registreret elektronisk. Kontakt selskabet direkte, hvis du mener, der mangler noget.
Læs mere: Pensionsoversigt: hvad kan du se i den?Hvorfor skal man regne med inflation?
Fordi 2 % om året halverer købekraften over en lang pension. Uden inflation ser tallene bedre ud, end de er.
Læs mere: Pensionsberegning: spørgsmål og svarHvorfor stiger det beløb, jeg kan få udbetalt, hvis jeg vælger et højere afkastscenarie?
Et højere forudsat afkast betyder, at den resterende formue vokser mere mellem udbetalingerne, så et større månedligt beløb kan hæves, før pengene er opbrugt. Det er dog samtidig det mest usikre scenarie.
Læs mere: Hvor meget kan jeg få udbetalt i pension?Hvorfor stiger folkepensionsalderen?
Fordi den er koblet til levetiden ved en politisk aftale. Når danskerne lever længere, hæves alderen, så antallet af år som folkepensionist holdes nogenlunde stabilt.
Læs mere: Pensionsalder: spørgsmål og svarHvorfor står beløbene i dagens kroner?
Så du kan sammenligne dem med din indkomst i dag. Fremtidige kroner er mindre værd på grund af inflation.
Læs mere: Pension for årgang 1993Hvorfor svinger min prognose fra år til år?
Fordi afkast, satser og forudsætninger ændrer sig. Retningen betyder mere end det enkelte års tal.
Læs mere: Pensionsberegning: spørgsmål og svarHvorfor tæller aldersopsparingen ikke i folkepensionen?
Fordi udbetalingen ikke er skattepligtig indkomst. Indtægtsgrundlaget for pensionstillægget bygger på skattepligtige indkomster.
Læs mere: Aldersopsparing eller ratepensionHvorfor viser mit pensionsselskab andre tal end den samlede oversigt?
Kilderne opdateres ikke samtidig, og de kan regne med forskellige forudsætninger for afkast og udbetalingsperiode. Dit eget selskabs tal er typisk det mest opdaterede for netop den ordning.
Læs mere: Hvor kan du se din pension?Hvorfor viser Pensionsrapport.dk ikke beløb efter skat?
Fordi indkomstskatten afhænger af din øvrige indkomst, kommune og årligt regulerede satser, som beregneren ikke kender. Et beløb efter skat ville derfor være misvisende. PAL-skatten på afkastet er en fast sats og indregnes undervejs.
Læs mere: Pension før og efter skatHvorfor ændrer resultatet sig så meget, når jeg flytter pensionsalderen?
Fordi et år tidligere pension både fjerner et år med indbetaling og afkast og lægger et helt års forbrug oven i. Årene før folkepensionsalderen er dyrest, fordi der ingen offentlige ydelser er endnu.
Læs mere: BeregnereHvornår begynder mine pensioner at blive udbetalt?
Det afhænger af den enkelte ordning. Arbejdsmarkedspension kan typisk tidligst udbetales et antal år før folkepensionsalderen, mens folkepension og ATP først kommer fra folkepensionsalderen. Startalderen står ved hver ordning i dit pensionsoverblik.
Læs mere: PensionsInfo og udbetaling – forstå dine pensionstalHvornår begynder udbetalingerne?
Tidligst ved pensionsudbetalingsalderen, og ellers når du selv beder om det. Nogle ordninger starter automatisk ved en aftalt alder.
Læs mere: Pensionsudbetaling: spørgsmål og svarHvornår bør jeg begynde at planlægge min pension?
Jo tidligere, jo bedre, fordi flere år giver flere muligheder for at justere. Men det er aldrig for sent at lave en beregning og se, hvor du står i forhold til dit mål.
Læs mere: Pensionsplanlægning fase for faseHvornår bør jeg begynde at planlægge?
Så snart du kan svare på, hvor meget du vil have udbetalt om måneden. Det tal afgør både, hvor meget du skal spare op, og hvor længe pengene rækker.
Læs mere: Pension i DanmarkHvornår bør jeg beslutte, hvordan pensionen skal udbetales?
Der er ingen fast frist, men jo tættere du kommer på den alder, hvor udbetalingen skal starte, jo mere konkret bør valget mellem ratepension, livsvarig livrente og aldersopsparing være afklaret.
Læs mere: Pensionsopsparing som 60-årigHvornår bør jeg regne min pension igennem igen?
Ved hvert større skift: jobskifte, deltid, skilsmisse, arv, boligkøb eller ny stopdato.
Læs mere: Pension i livets situationer: spørgsmål og svarHvornår bør jeg skifte risikoprofil?
De fleste ordninger nedtrapper risikoen automatisk, jo tættere du kommer på pensionsalderen. Tjek om din gør, og om nedtrapningen passer til, hvornår du faktisk regner med at gå.
Læs mere: Hvor ofte bør du tjekke din pension?Hvornår er det bedst at skifte bolig?
Ofte mens du stadig har lønindkomst, fordi det påvirker mulighederne for at låne.
Læs mere: Bolig og pensionHvornår er det bedste tidspunkt at gå på pension?
Der findes ikke ét svar. Det afhænger af opsparingens størrelse, dit ønskede forbrug og hvor mange år der er til folkepensionen.
Læs mere: Pensionsalder: spørgsmål og svarHvornår får årgang 1976 det høje ekstra pensionsfradrag?
I 2031, hvor der er 15 år til folkepensionsalderen på 70 år. Fra da er det ekstra fradrag 32 % i stedet for 12 %.
Læs mere: Pension for årgang 1976Hvornår kan jeg få folkepension, når jeg er 30 år i 2026?
Født i 1996 er folkepensionsalderen 70 år efter de regler, Folketinget har vedtaget. Private pensioner oprettet efter 2018 kan som udgangspunkt udbetales 3 år før.
Læs mere: Pensionsopsparing som 30-årigHvornår kan jeg få folkepension, når jeg er 40 år i 2026?
Født i 1986 er folkepensionsalderen 70 år efter de regler, Folketinget har vedtaget. Private pensioner oprettet efter 2018 kan som udgangspunkt udbetales 3 år før.
Læs mere: Pensionsopsparing som 40-årigHvornår kan jeg få folkepension, når jeg er 50 år i 2026?
Født i 1976 er folkepensionsalderen 70 år efter de regler, Folketinget har vedtaget. Private pensioner oprettet efter 2018 kan som udgangspunkt udbetales 3 år før.
Læs mere: Pensionsopsparing som 50-årigHvornår kan jeg få folkepension, når jeg er 60 år i 2026?
Født i 1966 er folkepensionsalderen 68 år efter de regler, Folketinget har vedtaget. Private pensioner oprettet efter 2018 kan som udgangspunkt udbetales 3 år før.
Læs mere: Pensionsopsparing som 60-årigHvornår kan jeg få folkepension?
Det afhænger af din fødselsdato. Tabellen viser de vedtagne aldre; født i 1971 eller senere er alderen 70 år.
Læs mere: Beregner: hvad betyder pensionsalderen for din pension?Hvornår kan jeg få min private pension udbetalt?
For ordninger oprettet fra 2018 tidligst 3 år før folkepensionsalderen. For ordninger fra maj 2007 til 2017 5 år før, og for ældre ordninger fra 60 år.
Læs mere: PensionsudbetalingHvornår kan jeg få udbetalt min pension fra AkademikerPension?
Det afhænger ikke af selskabet, men af ordningens oprettelsesdato og din folkepensionsalder. Ordninger fra 2018 og frem kan udbetales fra 3 år før folkepensionsalderen, ældre ordninger ofte tidligere. Din pensionsoversigt hos AkademikerPension viser din konkrete udbetalingsalder.
Læs mere: Pension hos AkademikerPensionHvornår kan jeg få udbetalt min pension fra AP Pension?
Det afhænger ikke af selskabet, men af ordningens oprettelsesdato og din folkepensionsalder. Ordninger fra 2018 og frem kan udbetales fra 3 år før folkepensionsalderen, ældre ordninger ofte tidligere. Din pensionsoversigt hos AP Pension viser din konkrete udbetalingsalder.
Læs mere: Pension hos AP PensionHvornår kan jeg få udbetalt min pension fra Danica Pension?
Det afhænger ikke af selskabet, men af ordningens oprettelsesdato og din folkepensionsalder. Ordninger fra 2018 og frem kan udbetales fra 3 år før folkepensionsalderen, ældre ordninger ofte tidligere. Din pensionsoversigt hos Danica Pension viser din konkrete udbetalingsalder.
Læs mere: Pension hos Danica PensionHvornår kan jeg få udbetalt min pension fra Industriens Pension?
Det afhænger ikke af selskabet, men af ordningens oprettelsesdato og din folkepensionsalder. Ordninger fra 2018 og frem kan udbetales fra 3 år før folkepensionsalderen, ældre ordninger ofte tidligere. Din pensionsoversigt hos Industriens Pension viser din konkrete udbetalingsalder.
Læs mere: Pension hos Industriens PensionHvornår kan jeg få udbetalt min pension fra Nordea Pension?
Det afhænger ikke af selskabet, men af ordningens oprettelsesdato og din folkepensionsalder. Ordninger fra 2018 og frem kan udbetales fra 3 år før folkepensionsalderen, ældre ordninger ofte tidligere. Din pensionsoversigt hos Nordea Pension viser din konkrete udbetalingsalder.
Læs mere: Pension hos Nordea PensionHvornår kan jeg få udbetalt min pension fra P+?
Det afhænger ikke af selskabet, men af ordningens oprettelsesdato og din folkepensionsalder. Ordninger fra 2018 og frem kan udbetales fra 3 år før folkepensionsalderen, ældre ordninger ofte tidligere. Din pensionsoversigt hos P+ viser din konkrete udbetalingsalder.
Læs mere: Pension hos P+Hvornår kan jeg få udbetalt min pension fra PensionDanmark?
Det afhænger ikke af selskabet, men af ordningens oprettelsesdato og din folkepensionsalder. Ordninger fra 2018 og frem kan udbetales fra 3 år før folkepensionsalderen, ældre ordninger ofte tidligere. Din pensionsoversigt hos PensionDanmark viser din konkrete udbetalingsalder.
Læs mere: Pension hos PensionDanmarkHvornår kan jeg få udbetalt min pension fra PFA?
Det afhænger ikke af selskabet, men af ordningens oprettelsesdato og din folkepensionsalder. Ordninger fra 2018 og frem kan udbetales fra 3 år før folkepensionsalderen, ældre ordninger ofte tidligere. Din pensionsoversigt hos PFA viser din konkrete udbetalingsalder.
Læs mere: Pension hos PFAHvornår kan jeg få udbetalt min pension fra Sampension?
Det afhænger ikke af selskabet, men af ordningens oprettelsesdato og din folkepensionsalder. Ordninger fra 2018 og frem kan udbetales fra 3 år før folkepensionsalderen, ældre ordninger ofte tidligere. Din pensionsoversigt hos Sampension viser din konkrete udbetalingsalder.
Læs mere: Pension hos SampensionHvornår kan jeg få udbetalt min pension fra Velliv?
Det afhænger ikke af selskabet, men af ordningens oprettelsesdato og din folkepensionsalder. Ordninger fra 2018 og frem kan udbetales fra 3 år før folkepensionsalderen, ældre ordninger ofte tidligere. Din pensionsoversigt hos Velliv viser din konkrete udbetalingsalder.
Læs mere: Pension hos VellivHvornår kan jeg gå på folkepension, når jeg er født i 1959?
Din folkepensionsalder er 67 år, så du kan tidligst få folkepension i 2026.
Læs mere: Pension for årgang 1959Hvornår kan jeg gå på folkepension, når jeg er født i 1960?
Din folkepensionsalder er 67 år, så du kan tidligst få folkepension i 2027.
Læs mere: Pension for årgang 1960Hvornår kan jeg gå på folkepension, når jeg er født i 1961?
Din folkepensionsalder er 67 år, så du kan tidligst få folkepension i 2028.
Læs mere: Pension for årgang 1961Hvornår kan jeg gå på folkepension, når jeg er født i 1962?
Din folkepensionsalder er 67 år, så du kan tidligst få folkepension i 2029.
Læs mere: Pension for årgang 1962Hvornår kan jeg gå på folkepension, når jeg er født i 1963?
Din folkepensionsalder er 68 år, så du kan tidligst få folkepension i 2031.
Læs mere: Pension for årgang 1963Hvornår kan jeg gå på folkepension, når jeg er født i 1964?
Din folkepensionsalder er 68 år, så du kan tidligst få folkepension i 2032.
Læs mere: Pension for årgang 1964Hvornår kan jeg gå på folkepension, når jeg er født i 1965?
Din folkepensionsalder er 68 år, så du kan tidligst få folkepension i 2033.
Læs mere: Pension for årgang 1965Hvornår kan jeg gå på folkepension, når jeg er født i 1966?
Din folkepensionsalder er 68 år, så du kan tidligst få folkepension i 2034.
Læs mere: Pension for årgang 1966Hvornår kan jeg gå på folkepension, når jeg er født i 1967?
Din folkepensionsalder er 69 år, så du kan tidligst få folkepension i 2036.
Læs mere: Pension for årgang 1967Hvornår kan jeg gå på folkepension, når jeg er født i 1968?
Din folkepensionsalder er 69 år, så du kan tidligst få folkepension i 2037.
Læs mere: Pension for årgang 1968Hvornår kan jeg gå på folkepension, når jeg er født i 1969?
Din folkepensionsalder er 69 år, så du kan tidligst få folkepension i 2038.
Læs mere: Pension for årgang 1969Hvornår kan jeg gå på folkepension, når jeg er født i 1970?
Din folkepensionsalder er 69 år, så du kan tidligst få folkepension i 2039.
Læs mere: Pension for årgang 1970Hvornår kan jeg gå på folkepension, når jeg er født i 1971?
Din folkepensionsalder er 70 år, så du kan tidligst få folkepension i 2041.
Læs mere: Pension for årgang 1971Hvornår kan jeg gå på folkepension, når jeg er født i 1972?
Din folkepensionsalder er 70 år, så du kan tidligst få folkepension i 2042.
Læs mere: Pension for årgang 1972Hvornår kan jeg gå på folkepension, når jeg er født i 1973?
Din folkepensionsalder er 70 år, så du kan tidligst få folkepension i 2043.
Læs mere: Pension for årgang 1973Hvornår kan jeg gå på folkepension, når jeg er født i 1974?
Din folkepensionsalder er 70 år, så du kan tidligst få folkepension i 2044.
Læs mere: Pension for årgang 1974Hvornår kan jeg gå på folkepension, når jeg er født i 1975?
Din folkepensionsalder er 70 år, så du kan tidligst få folkepension i 2045.
Læs mere: Pension for årgang 1975Hvornår kan jeg gå på folkepension, når jeg er født i 1976?
Din folkepensionsalder er 70 år, så du kan tidligst få folkepension i 2046.
Læs mere: Pension for årgang 1976Hvornår kan jeg gå på folkepension, når jeg er født i 1977?
Din folkepensionsalder er 70 år, så du kan tidligst få folkepension i 2047.
Læs mere: Pension for årgang 1977Hvornår kan jeg gå på folkepension, når jeg er født i 1978?
Din folkepensionsalder er 70 år, så du kan tidligst få folkepension i 2048.
Læs mere: Pension for årgang 1978Hvornår kan jeg gå på folkepension, når jeg er født i 1979?
Din folkepensionsalder er 70 år, så du kan tidligst få folkepension i 2049.
Læs mere: Pension for årgang 1979Hvornår kan jeg gå på folkepension, når jeg er født i 1980?
Din folkepensionsalder er 70 år, så du kan tidligst få folkepension i 2050.
Læs mere: Pension for årgang 1980Hvornår kan jeg gå på folkepension, når jeg er født i 1981?
Din folkepensionsalder er 70 år, så du kan tidligst få folkepension i 2051.
Læs mere: Pension for årgang 1981Hvornår kan jeg gå på folkepension, når jeg er født i 1982?
Din folkepensionsalder er 70 år, så du kan tidligst få folkepension i 2052.
Læs mere: Pension for årgang 1982Hvornår kan jeg gå på folkepension, når jeg er født i 1983?
Din folkepensionsalder er 70 år, så du kan tidligst få folkepension i 2053.
Læs mere: Pension for årgang 1983Hvornår kan jeg gå på folkepension, når jeg er født i 1984?
Din folkepensionsalder er 70 år, så du kan tidligst få folkepension i 2054.
Læs mere: Pension for årgang 1984Hvornår kan jeg gå på folkepension, når jeg er født i 1985?
Din folkepensionsalder er 70 år, så du kan tidligst få folkepension i 2055.
Læs mere: Pension for årgang 1985Hvornår kan jeg gå på folkepension, når jeg er født i 1986?
Din folkepensionsalder er 70 år, så du kan tidligst få folkepension i 2056.
Læs mere: Pension for årgang 1986Hvornår kan jeg gå på folkepension, når jeg er født i 1987?
Din folkepensionsalder er 70 år, så du kan tidligst få folkepension i 2057.
Læs mere: Pension for årgang 1987Hvornår kan jeg gå på folkepension, når jeg er født i 1988?
Din folkepensionsalder er 70 år, så du kan tidligst få folkepension i 2058.
Læs mere: Pension for årgang 1988Hvornår kan jeg gå på folkepension, når jeg er født i 1989?
Din folkepensionsalder er 70 år, så du kan tidligst få folkepension i 2059.
Læs mere: Pension for årgang 1989Hvornår kan jeg gå på folkepension, når jeg er født i 1990?
Din folkepensionsalder er 70 år, så du kan tidligst få folkepension i 2060.
Læs mere: Pension for årgang 1990Hvornår kan jeg gå på folkepension, når jeg er født i 1991?
Din folkepensionsalder er 70 år, så du kan tidligst få folkepension i 2061.
Læs mere: Pension for årgang 1991Hvornår kan jeg gå på folkepension, når jeg er født i 1992?
Din folkepensionsalder er 70 år, så du kan tidligst få folkepension i 2062.
Læs mere: Pension for årgang 1992Hvornår kan jeg gå på folkepension, når jeg er født i 1993?
Din folkepensionsalder er 70 år, så du kan tidligst få folkepension i 2063.
Læs mere: Pension for årgang 1993Hvornår kan jeg gå på folkepension, når jeg er født i 1994?
Din folkepensionsalder er 70 år, så du kan tidligst få folkepension i 2064.
Læs mere: Pension for årgang 1994Hvornår kan jeg gå på folkepension, når jeg er født i 1995?
Din folkepensionsalder er 70 år, så du kan tidligst få folkepension i 2065.
Læs mere: Pension for årgang 1995Hvornår kan jeg gå på folkepension?
Det afhænger af din fødselsdato. Folkepensionsalderen er politisk fastsat og stiger for yngre årgange, fordi den følger udviklingen i levetiden.
Læs mere: Pensionsalder: spørgsmål og svarHvornår kan jeg hæve min private pension?
For ordninger oprettet fra 2018 som udgangspunkt 3 år før folkepensionsalderen.
Læs mere: Beregner: hvad betyder pensionsalderen for din pension?Hvornår kan jeg tidligst få min pension udbetalt?
For nyere ordninger tre år før folkepensionsalderen. Ældre ordninger kan have andre regler.
Læs mere: Vil du stoppe før folkepensionsalderen? Her er regnestykketHvornår kan jeg tidligst gå på efterløn?
Det afhænger af din individuelle efterlønsalder, som fastsættes i forhold til din folkepensionsalder. Din a-kasse kan oplyse den præcise alder for dig.
Læs mere: EfterlønHvornår kan årgang 1980 tidligst få egen pension udbetalt?
Ordninger oprettet fra 2018 kan udbetales fra 67 år, altså i 2047, så længe folkepensionsalderen er 70 år.
Læs mere: Pension for årgang 1980Hvornår kan årgang 1990 tidligst få egen pension udbetalt?
Ordninger oprettet fra 2018 kan udbetales fra 67 år, altså i 2057, så længe folkepensionsalderen er 70 år.
Læs mere: Pension for årgang 1990Hvornår kommer folkepensionen på kontoen?
Normalt den sidste bankdag i den måned, pensionen dækker. Pension med udbetalingsstart før 1. februar 1999 kan være forudbetalt. Se dine datoer hos Udbetaling Danmark.
Læs mere: Hvornår udbetales folkepensionen?Hvornår kommer satserne for folkepension 2027?
De offentliggøres normalt i slutningen af året i Beskæftigelsesministeriets satsvejledning og gælder fra 1. januar.
Læs mere: Folkepension 2027: det ved vi, og det ved vi endnu ikkeHvornår kunne jeg få folkepension, når jeg er født i 1955?
Som 66½-årig, hvis du er født i første halvår, og som 67-årig, hvis du er født i andet halvår.
Læs mere: Pension for årgang 1955Hvornår kunne jeg få folkepension, når jeg er født i 1956?
Fra 67 år, altså i 2023.
Læs mere: Pension for årgang 1956Hvornår kunne jeg få folkepension, når jeg er født i 1957?
Fra 67 år, altså i 2024.
Læs mere: Pension for årgang 1957Hvornår kunne jeg få folkepension, når jeg er født i 1958?
Fra 67 år, altså i 2025.
Læs mere: Pension for årgang 1958Hvornår skal jeg begynde at planlægge?
Cirka ti år før den ønskede stopdato. Der er stadig tid til at ændre indbetaling, risiko og stoptidspunkt, hvis regnestykket ikke går op.
Læs mere: Pensionsalder: spørgsmål og svarHvornår skal jeg søge?
I god tid før den ønskede startdato. Der er både frister og sagsbehandlingstid, og ansøgningen sker digitalt.
Læs mere: Tidlig tilbagetrækning: spørgsmål og svarHvornår udbetales ATP?
ATP Livslang Pension udbetales fra din folkepensionsalder og resten af livet. Du kan vælge at udskyde den.
Læs mere: ATP Livslang PensionHvornår udbetales folkepensionen?
Folkepension udbetales normalt bagud den sidste bankdag i den måned, den dækker. Begyndte udbetalingen før 1. februar 1999, kan pensionen være forudbetalt.
Læs mere: Folkepension: spørgsmål og svarHvornår udbetales præmien?
A-kassen udbetaler den, når du når folkepensionsalderen.
Læs mere: Skattefri præmie ved efterlønIndbetales der pension under barsel?
I mange overenskomster ja, ofte efter en fastsat sats. Tjek din egen overenskomst eller kontrakt.
Læs mere: Pension ved deltid og orlovIndbetales der pension, når jeg er ledig?
Arbejdsmarkedspensionen indbetales normalt ikke uden løn, men du optjener fortsat ATP af flere offentlige ydelser.
Læs mere: Pension i perioder uden arbejdeIndgår folkepensionen i gabet?
Ja. Folkepension, pensionstillæg og ATP indgår fra din folkepensionsalder og reducerer det, din egen opsparing skal dække. Gabet er derfor det, der mangler, når det offentlige er regnet med.
Læs mere: Beregner: hvor stort er dit pensionsgab?Indgår folkepensionen?
Ja. En enlig uden anden indkomst kan få op til 16.273 kr. om måneden før skat, og ATP kommer oven i.
Læs mere: Beregner: hvor stort er dit pensionsgab?Indgår pension i formuedelingen ved skilsmisse?
Rimelige pensionsordninger holdes som udgangspunkt uden for delingen, men der findes undtagelser ved lange ægteskaber og skæv opsparing.
Læs mere: Pension, arv og dødsfald: spørgsmål og svarKan alle få Arne-pension?
Nej. Det kræver et bestemt antal år på arbejdsmarkedet, opgjort ved en bestemt alder. Udbetaling Danmark vurderer din anciennitet konkret ud fra din registrerede arbejdshistorik.
Læs mere: Arne-pension: hvad dækker navnet over?Kan alle få efterløn?
Nej, kun medlemmer af en a-kasse, der har indbetalt efterlønsbidrag gennem den krævede periode og opfylder de øvrige betingelser. Tjek din situation hos din a-kasse.
Læs mere: EfterlønKan beslutningen i 2030 ændre pensionsalderen for årgang 1978?
Det afhænger af det lovforslag, der fremsættes i 2030. Loven giver i dag 70 år, og en ændring skal besluttes cirka 15 år før, den træder i kraft.
Læs mere: Pension for årgang 1978Kan det stadig betale sig at indbetale ekstra til pension som 60-årig?
Det kan stadig give mening, blandt andet af skattemæssige grunde, men den tid, afkastet har til at arbejde inden udbetaling, er kort. En konkret beregning på din alder og tidshorisont giver et bedre billede end en generel regel.
Læs mere: Pensionsopsparing som 60-årigKan en livrente gå i arv?
Kun den del, der er dækket af en garantiperiode eller en efterladtedækning. En ren livsvarig livrente uden garanti bortfalder ved død og indgår ikke i boet.
Læs mere: Livrente ved dødsfald: hvad sker der med pengene?Kan en livrente løbe tør for penge?
Nej. En livsvarig livrente er konstrueret til at blive ved med at udbetale, så længe du lever, uanset hvor gammel du bliver. Det er selve forsikringselementet i ordningen.
Læs mere: Livrente: livsvarig udbetalingKan folkepension alene give 15.000 kr. om måneden?
Nej. Fuldt grundbeløb, fuldt pensionstillæg og ATP giver 17.718 kr. om måneden for en enlig i 2026 før skat. Resten skal komme fra egen opsparing.
Læs mere: 15.000 kr. om måneden i pensionKan folkepension alene give 20.000 kr. om måneden?
Nej. Fuldt grundbeløb, fuldt pensionstillæg og ATP giver 17.718 kr. om måneden for en enlig i 2026 før skat. Resten skal komme fra egen opsparing.
Læs mere: 20.000 kr. om måneden i pensionKan folkepension alene give 25.000 kr. om måneden?
Nej. Fuldt grundbeløb, fuldt pensionstillæg og ATP giver tilsammen 17.718 kr. om måneden for en enlig i 2026, før skat. Resten skal komme fra egen opsparing.
Læs mere: 25.000 kr. om måneden i pensionKan folkepension alene give 35.000 kr. om måneden?
Nej. Fuldt grundbeløb, fuldt pensionstillæg og ATP giver 17.718 kr. om måneden for en enlig i 2026 før skat. Resten skal komme fra egen opsparing.
Læs mere: 35.000 kr. om måneden i pensionKan folkepension alene give 50.000 kr. om måneden?
Nej. Fuldt grundbeløb, fuldt pensionstillæg og ATP giver 17.718 kr. om måneden for en enlig i 2026 før skat. Resten skal komme fra egen opsparing.
Læs mere: 50.000 kr. om måneden i pensionKan folkepensionen dække en større del af 40.000 kr. om måneden?
Nej, forholdsmæssigt dækker de offentlige ydelser en mindre andel af 40.000 kr. end af lavere mål. Fuldt grundbeløb, fuldt pensionstillæg og ATP giver tilsammen 17.718 kr. om måneden for en enlig.
Læs mere: 40.000 kr. om måneden i pensionKan folkepensionsalderen for årgang 1959 ændre sig?
Folkepensionsalderen fastsættes ved lov og er tidligere blevet hævet. Den gældende tabel er den, du kan planlægge efter, men Folketinget kan ændre den for kommende årgange.
Læs mere: Pension for årgang 1959Kan folkepensionsalderen for årgang 1960 ændre sig?
Folkepensionsalderen fastsættes ved lov og er tidligere blevet hævet. Den gældende tabel er den, du kan planlægge efter, men Folketinget kan ændre den for kommende årgange.
Læs mere: Pension for årgang 1960Kan folkepensionsalderen for årgang 1961 ændre sig?
Folkepensionsalderen fastsættes ved lov og er tidligere blevet hævet. Den gældende tabel er den, du kan planlægge efter, men Folketinget kan ændre den for kommende årgange.
Læs mere: Pension for årgang 1961Kan folkepensionsalderen for årgang 1962 ændre sig?
Folkepensionsalderen fastsættes ved lov og er tidligere blevet hævet. Den gældende tabel er den, du kan planlægge efter, men Folketinget kan ændre den for kommende årgange.
Læs mere: Pension for årgang 1962Kan folkepensionsalderen for årgang 1963 ændre sig?
Folkepensionsalderen fastsættes ved lov og er tidligere blevet hævet. Den gældende tabel er den, du kan planlægge efter, men Folketinget kan ændre den for kommende årgange.
Læs mere: Pension for årgang 1963Kan folkepensionsalderen for årgang 1964 ændre sig?
Folkepensionsalderen fastsættes ved lov og er tidligere blevet hævet. Den gældende tabel er den, du kan planlægge efter, men Folketinget kan ændre den for kommende årgange.
Læs mere: Pension for årgang 1964Kan folkepensionsalderen for årgang 1965 ændre sig?
Folkepensionsalderen fastsættes ved lov og er tidligere blevet hævet. Den gældende tabel er den, du kan planlægge efter, men Folketinget kan ændre den for kommende årgange.
Læs mere: Pension for årgang 1965Kan folkepensionsalderen for årgang 1966 ændre sig?
Folkepensionsalderen fastsættes ved lov og er tidligere blevet hævet. Den gældende tabel er den, du kan planlægge efter, men Folketinget kan ændre den for kommende årgange.
Læs mere: Pension for årgang 1966Kan folkepensionsalderen for årgang 1967 ændre sig?
Folkepensionsalderen fastsættes ved lov og er tidligere blevet hævet. Den gældende tabel er den, du kan planlægge efter, men Folketinget kan ændre den for kommende årgange.
Læs mere: Pension for årgang 1967Kan folkepensionsalderen for årgang 1968 ændre sig?
Folkepensionsalderen fastsættes ved lov og er tidligere blevet hævet. Den gældende tabel er den, du kan planlægge efter, men Folketinget kan ændre den for kommende årgange.
Læs mere: Pension for årgang 1968Kan folkepensionsalderen for årgang 1969 ændre sig?
Folkepensionsalderen fastsættes ved lov og er tidligere blevet hævet. Den gældende tabel er den, du kan planlægge efter, men Folketinget kan ændre den for kommende årgange.
Læs mere: Pension for årgang 1969Kan folkepensionsalderen for årgang 1970 ændre sig?
Folkepensionsalderen fastsættes ved lov og er tidligere blevet hævet. Den gældende tabel er den, du kan planlægge efter, men Folketinget kan ændre den for kommende årgange.
Læs mere: Pension for årgang 1970Kan folkepensionsalderen for årgang 1971 ændre sig?
Folkepensionsalderen fastsættes ved lov og er tidligere blevet hævet. Den gældende tabel er den, du kan planlægge efter, men Folketinget kan ændre den for kommende årgange.
Læs mere: Pension for årgang 1971Kan folkepensionsalderen for årgang 1972 ændre sig?
Folkepensionsalderen fastsættes ved lov og er tidligere blevet hævet. Den gældende tabel er den, du kan planlægge efter, men Folketinget kan ændre den for kommende årgange.
Læs mere: Pension for årgang 1972Kan folkepensionsalderen for årgang 1973 ændre sig?
Folkepensionsalderen fastsættes ved lov og er tidligere blevet hævet. Den gældende tabel er den, du kan planlægge efter, men Folketinget kan ændre den for kommende årgange.
Læs mere: Pension for årgang 1973Kan folkepensionsalderen for årgang 1974 ændre sig?
Folkepensionsalderen fastsættes ved lov og er tidligere blevet hævet. Den gældende tabel er den, du kan planlægge efter, men Folketinget kan ændre den for kommende årgange.
Læs mere: Pension for årgang 1974Kan folkepensionsalderen for årgang 1975 ændre sig?
Folkepensionsalderen fastsættes ved lov og er tidligere blevet hævet. Den gældende tabel er den, du kan planlægge efter, men Folketinget kan ændre den for kommende årgange.
Læs mere: Pension for årgang 1975Kan folkepensionsalderen for årgang 1976 ændre sig?
Ja. 70 år er den alder, der står i loven i dag, men for din årgang vurderes den igen ud fra levetiden, og den kan blive hævet. En ændring skal besluttes cirka 15 år før, den træder i kraft.
Læs mere: Pension for årgang 1976Kan folkepensionsalderen for årgang 1977 ændre sig?
Ja. 70 år er den alder, der står i loven i dag, men for din årgang vurderes den igen ud fra levetiden, og den kan blive hævet. En ændring skal besluttes cirka 15 år før, den træder i kraft.
Læs mere: Pension for årgang 1977Kan folkepensionsalderen for årgang 1978 ændre sig?
Ja. 70 år er den alder, der står i loven i dag, men for din årgang vurderes den igen ud fra levetiden, og den kan blive hævet. En ændring skal besluttes cirka 15 år før, den træder i kraft.
Læs mere: Pension for årgang 1978Kan folkepensionsalderen for årgang 1979 ændre sig?
Ja. 70 år er den alder, der står i loven i dag, men for din årgang vurderes den igen ud fra levetiden, og den kan blive hævet. En ændring skal besluttes cirka 15 år før, den træder i kraft.
Læs mere: Pension for årgang 1979Kan folkepensionsalderen for årgang 1980 ændre sig?
Ja. 70 år er den alder, der står i loven i dag, men for din årgang vurderes den igen ud fra levetiden, og den kan blive hævet. En ændring skal besluttes cirka 15 år før, den træder i kraft.
Læs mere: Pension for årgang 1980Kan folkepensionsalderen for årgang 1981 ændre sig?
Ja. 70 år er den alder, der står i loven i dag, men for din årgang vurderes den igen ud fra levetiden, og den kan blive hævet. En ændring skal besluttes cirka 15 år før, den træder i kraft.
Læs mere: Pension for årgang 1981Kan folkepensionsalderen for årgang 1982 ændre sig?
Ja. 70 år er den alder, der står i loven i dag, men for din årgang vurderes den igen ud fra levetiden, og den kan blive hævet. En ændring skal besluttes cirka 15 år før, den træder i kraft.
Læs mere: Pension for årgang 1982Kan folkepensionsalderen for årgang 1983 ændre sig?
Ja. 70 år er den alder, der står i loven i dag, men for din årgang vurderes den igen ud fra levetiden, og den kan blive hævet. En ændring skal besluttes cirka 15 år før, den træder i kraft.
Læs mere: Pension for årgang 1983Kan folkepensionsalderen for årgang 1984 ændre sig?
Ja. 70 år er den alder, der står i loven i dag, men for din årgang vurderes den igen ud fra levetiden, og den kan blive hævet. En ændring skal besluttes cirka 15 år før, den træder i kraft.
Læs mere: Pension for årgang 1984Kan folkepensionsalderen for årgang 1985 ændre sig?
Ja. 70 år er den alder, der står i loven i dag, men for din årgang vurderes den igen ud fra levetiden, og den kan blive hævet. En ændring skal besluttes cirka 15 år før, den træder i kraft.
Læs mere: Pension for årgang 1985Kan folkepensionsalderen for årgang 1986 ændre sig?
Ja. 70 år er den alder, der står i loven i dag, men for din årgang vurderes den igen ud fra levetiden, og den kan blive hævet. En ændring skal besluttes cirka 15 år før, den træder i kraft.
Læs mere: Pension for årgang 1986Kan folkepensionsalderen for årgang 1987 ændre sig?
Ja. 70 år er den alder, der står i loven i dag, men for din årgang vurderes den igen ud fra levetiden, og den kan blive hævet. En ændring skal besluttes cirka 15 år før, den træder i kraft.
Læs mere: Pension for årgang 1987Kan folkepensionsalderen for årgang 1988 ændre sig?
Ja. 70 år er den alder, der står i loven i dag, men for din årgang vurderes den igen ud fra levetiden, og den kan blive hævet. En ændring skal besluttes cirka 15 år før, den træder i kraft.
Læs mere: Pension for årgang 1988Kan folkepensionsalderen for årgang 1989 ændre sig?
Ja. 70 år er den alder, der står i loven i dag, men for din årgang vurderes den igen ud fra levetiden, og den kan blive hævet. En ændring skal besluttes cirka 15 år før, den træder i kraft.
Læs mere: Pension for årgang 1989Kan folkepensionsalderen for årgang 1990 ændre sig?
Ja. 70 år er den alder, der står i loven i dag, men for din årgang vurderes den igen ud fra levetiden, og den kan blive hævet. En ændring skal besluttes cirka 15 år før, den træder i kraft.
Læs mere: Pension for årgang 1990Kan folkepensionsalderen for årgang 1991 ændre sig?
Ja. 70 år er den alder, der står i loven i dag, men for din årgang vurderes den igen ud fra levetiden, og den kan blive hævet. En ændring skal besluttes cirka 15 år før, den træder i kraft.
Læs mere: Pension for årgang 1991Kan folkepensionsalderen for årgang 1992 ændre sig?
Ja. 70 år er den alder, der står i loven i dag, men for din årgang vurderes den igen ud fra levetiden, og den kan blive hævet. En ændring skal besluttes cirka 15 år før, den træder i kraft.
Læs mere: Pension for årgang 1992Kan folkepensionsalderen for årgang 1993 ændre sig?
Ja. 70 år er den alder, der står i loven i dag, men for din årgang vurderes den igen ud fra levetiden, og den kan blive hævet. En ændring skal besluttes cirka 15 år før, den træder i kraft.
Læs mere: Pension for årgang 1993Kan folkepensionsalderen for årgang 1994 ændre sig?
Ja. 70 år er den alder, der står i loven i dag, men for din årgang vurderes den igen ud fra levetiden, og den kan blive hævet. En ændring skal besluttes cirka 15 år før, den træder i kraft.
Læs mere: Pension for årgang 1994Kan folkepensionsalderen for årgang 1995 ændre sig?
Ja. 70 år er den alder, der står i loven i dag, men for din årgang vurderes den igen ud fra levetiden, og den kan blive hævet. En ændring skal besluttes cirka 15 år før, den træder i kraft.
Læs mere: Pension for årgang 1995Kan jeg arbejde og samtidig få folkepension?
Ja. Arbejdsindtægt reducerer hverken grundbeløb eller pensionstillæg. Den har betydning for skat og kan påvirke andre tillæg, som følger egne regler.
Læs mere: Folkepension: spørgsmål og svarKan jeg bestemme fordelingen af min pension i mit testamente?
Et testamente regulerer som udgangspunkt boet, ikke automatisk begunstigelsen på dine pensionsordninger. Vil du sikre samme fordeling, skal begunstigelsen hos pensionsselskabet opdateres til at afspejle det samme.
Læs mere: Pension og arvKan jeg bruge friværdi som pension?
Kun hvis den frigøres, typisk ved salg, boligskifte eller lån. Friværdi i sig selv er ikke en månedlig indkomst.
Læs mere: Bolig og pensionKan jeg dele pensionen mellem flere?
Ja, du kan indsætte flere begunstigede med angivne andele.
Læs mere: Pension, arv og dødsfald: spørgsmål og svarKan jeg flytte min arbejdsmarkedspension?
Sjældent så længe du er ansat under den overenskomst, ordningen hører til. Ordninger fra tidligere job kan derimod ofte samles.
Læs mere: Skift af pensionsselskabKan jeg flytte min gamle pension?
Som regel ja. Tjek først, om ordningen indeholder en garanti eller en dækning, du mister ved flytning.
Læs mere: Pension ved jobskifteKan jeg flytte min pension til et andet selskab?
Ja, men undersøg gebyrer, garantier og forsikringsdækninger først. Nogle fordele kan ikke genskabes.
Læs mere: Pensionstyper: spørgsmål og svarKan jeg forlænge udbetalingsperioden, når den er startet?
Som hovedregel nej. Reglerne giver mulighed for at forlænge i særlige tilfælde, men du bør regne med, at valget er bindende. Spørg dit selskab, inden du sætter udbetalingen i gang.
Læs mere: Ratepension: udbetaling over 10 eller 20 år?Kan jeg fortryde en livrente?
Før udbetalingen starter, kan den ofte ændres eller overføres, afhængigt af aftalen. Når udbetalingen er begyndt, kan den som hovedregel ikke stoppes eller ophæves.
Læs mere: Livrente: fordele og ulemperKan jeg fortryde og gå tilbage i arbejde?
Ja. Der er ikke noget forbud mod at arbejde igen, men det kan påvirke ydelser som efterløn og seniorpension.
Læs mere: Pensionsalder: spørgsmål og svarKan jeg fremføre et ubrugt fradrag?
Reglerne afhænger af ordningstypen og loftet. Kontakt selskabet eller se skat.dk, før du indbetaler mere end loftet.
Læs mere: Skat og pension: spørgsmål og svarKan jeg få ATP, hvis jeg bor i udlandet?
Ja. ATP udbetales uanset hvor du bor.
Læs mere: Folkepension og ATPKan jeg få boligydelse, hvis min ægtefælle arbejder?
Ja, men ægtefællens indkomst tæller med i husstandens indkomst og kan nedsætte eller fjerne ydelsen.
Læs mere: Boligstøtte som pensionistKan jeg få både efterløn og tidlig pension?
Nej, du kan ikke modtage begge samtidig. Har du betalt efterlønsbidrag og alligevel vælger tidlig pension, bør du undersøge, hvad der sker med dine indbetalte bidrag.
Læs mere: Tidlig pension, efterløn eller seniorpension?Kan jeg få dansk folkepension, hvis jeg bor i Spanien?
Ja, grundbeløbet kan normalt udbetales til et EU-land som Spanien. Pensionstillægget afhænger af reglerne om social sikring og din bopælstid i Danmark.
Læs mere: Pension når du flytter til udlandetKan jeg få det hele udbetalt på én gang?
Aldersopsparing kan udbetales samlet. Ratepension og livrente kan som udgangspunkt ikke, og en førtidig samlet udbetaling koster en høj afgift.
Læs mere: Pensionsudbetaling: spørgsmål og svarKan jeg få folkepension i 2027?
Ja, hvis du når folkepensionsalderen på 67 år i 2027 og opfylder kravene til bopæl og indfødsret eller ophold.
Læs mere: Folkepension 2027: det ved vi, og det ved vi endnu ikkeKan jeg få folkepension som 60-årig?
Nej. Folkepensionsalderen er for alle nuværende årgange højere end 60 år. Se din egen folkepensionsalder på /folkepensionsalder.
Læs mere: Pension som 60-årigKan jeg få folkepension som 63-årig?
Nej. Folkepensionsalderen er mindst 67 år for alle, der er født i 1955 eller senere. Som 63-årig er tidlig pension eller efterløn de offentlige ordninger, der kan komme på tale.
Læs mere: Pension som 63-årigKan jeg få folkepension tidligere end min årgangs pensionsalder?
Nej. Folkepensionsalderen følger din årgang. Vil du stoppe før, skal du bruge egen opsparing, efterløn, seniorpension eller tidlig pension.
Læs mere: Hvornår kan du gå på pension?Kan jeg få folkepension, hvis jeg flytter til Spanien?
Grundbeløbet kan som hovedregel tages med inden for EU og EØS, mens pensionstillægget typisk ikke kan. De konkrete regler for dit tilfælde skal bekræftes hos Udbetaling Danmark.
Læs mere: Folkepension i udlandetKan jeg få folkepension, hvis jeg flytter til udlandet?
Grundbeløbet kan i mange lande udbetales i udlandet, mens tillæg typisk kræver bopæl i Danmark. Det afhænger af landet og af dine bopælsår.
Læs mere: Pension i livets situationer: spørgsmål og svarKan jeg få folkepension, hvis jeg ikke har arbejdet?
Ja. Folkepension afhænger af alder og af, hvor mange år du har boet i Danmark — ikke af, om du har været i arbejde.
Læs mere: Folkepension: spørgsmål og svarKan jeg få fradrag for en livrente, jeg opretter som pensionist?
Ja, så længe du har personlig indkomst at trække fra i, og ordningen opfylder betingelserne i pensionsbeskatningsloven. Værdien af fradraget afhænger af din marginalskat det pågældende år.
Læs mere: Fradrag for indbetaling til livrenteKan jeg få helbredstillæg sammen med en privat pension?
Ja, hvis udbetalingerne er så små, at din tillægsprocent stadig er høj nok.
Læs mere: Helbredstillæg til folkepensionisterKan jeg få livrenten udbetalt før pensionsudbetalingsalderen?
Kun ved ophævelse mod en afgift på 60 %, og mange livsvarige livrenter kan slet ikke ophæves. Ved varigt nedsat arbejdsevne kan der gælde undtagelser; spørg selskabet.
Læs mere: Hvornår kan du få din livrente udbetalt?Kan jeg få mere udbetalt, hvis jeg venter med at gå på pension?
Ofte ja, fordi formuen får flere år med indbetalinger og afkast, og fordi udbetalingsperioden statistisk set bliver kortere. Beregningen viser effekten af at flytte pensionsalderen et eller flere år.
Læs mere: Hvor meget kan jeg få udbetalt i pension?Kan jeg få min egen pension udbetalt før 2026?
Ja, som hovedregel fra 64 år, altså tre år før folkepensionsalderen. Så skal opsparingen bare dække en længere periode.
Læs mere: Pension for årgang 1959Kan jeg få min egen pension udbetalt før 2027?
Ja, som hovedregel fra 64 år, altså tre år før folkepensionsalderen. Så skal opsparingen bare dække en længere periode.
Læs mere: Pension for årgang 1960Kan jeg få min egen pension udbetalt før 2028?
Ja, som hovedregel fra 64 år, altså tre år før folkepensionsalderen. Så skal opsparingen bare dække en længere periode.
Læs mere: Pension for årgang 1961Kan jeg få min egen pension udbetalt før 2029?
Ja, som hovedregel fra 64 år, altså tre år før folkepensionsalderen. Så skal opsparingen bare dække en længere periode.
Læs mere: Pension for årgang 1962Kan jeg få min egen pension udbetalt før 2031?
Ja, som hovedregel fra 65 år, altså tre år før folkepensionsalderen. Så skal opsparingen bare dække en længere periode.
Læs mere: Pension for årgang 1963Kan jeg få min egen pension udbetalt før 2032?
Ja, som hovedregel fra 65 år, altså tre år før folkepensionsalderen. Så skal opsparingen bare dække en længere periode.
Læs mere: Pension for årgang 1964Kan jeg få min egen pension udbetalt før 2033?
Ja, som hovedregel fra 65 år, altså tre år før folkepensionsalderen. Så skal opsparingen bare dække en længere periode.
Læs mere: Pension for årgang 1965Kan jeg få min egen pension udbetalt før 2034?
Ja, som hovedregel fra 65 år, altså tre år før folkepensionsalderen. Så skal opsparingen bare dække en længere periode.
Læs mere: Pension for årgang 1966Kan jeg få min egen pension udbetalt før 2036?
Ja, som hovedregel fra 66 år, altså tre år før folkepensionsalderen. Så skal opsparingen bare dække en længere periode.
Læs mere: Pension for årgang 1967Kan jeg få min egen pension udbetalt før 2037?
Ja, som hovedregel fra 66 år, altså tre år før folkepensionsalderen. Så skal opsparingen bare dække en længere periode.
Læs mere: Pension for årgang 1968Kan jeg få min egen pension udbetalt før 2038?
Ja, som hovedregel fra 66 år, altså tre år før folkepensionsalderen. Så skal opsparingen bare dække en længere periode.
Læs mere: Pension for årgang 1969Kan jeg få min egen pension udbetalt før 2039?
Ja, som hovedregel fra 66 år, altså tre år før folkepensionsalderen. Så skal opsparingen bare dække en længere periode.
Læs mere: Pension for årgang 1970Kan jeg få min egen pension udbetalt før 2041?
Ja, som hovedregel fra 67 år, altså tre år før folkepensionsalderen. Så skal opsparingen bare dække en længere periode.
Læs mere: Pension for årgang 1971Kan jeg få min egen pension udbetalt før 2042?
Ja, som hovedregel fra 67 år, altså tre år før folkepensionsalderen. Så skal opsparingen bare dække en længere periode.
Læs mere: Pension for årgang 1972Kan jeg få min egen pension udbetalt før 2043?
Ja, som hovedregel fra 67 år, altså tre år før folkepensionsalderen. Så skal opsparingen bare dække en længere periode.
Læs mere: Pension for årgang 1973Kan jeg få min egen pension udbetalt før 2044?
Ja, som hovedregel fra 67 år, altså tre år før folkepensionsalderen. Så skal opsparingen bare dække en længere periode.
Læs mere: Pension for årgang 1974Kan jeg få min egen pension udbetalt før 2045?
Ja, som hovedregel fra 67 år, altså tre år før folkepensionsalderen. Så skal opsparingen bare dække en længere periode.
Læs mere: Pension for årgang 1975Kan jeg få min egen pension udbetalt før 2046?
Ja, som hovedregel fra 67 år, altså tre år før folkepensionsalderen. Så skal opsparingen bare dække en længere periode.
Læs mere: Pension for årgang 1976Kan jeg få min egen pension udbetalt før 2047?
Ja, som hovedregel fra 67 år, altså tre år før folkepensionsalderen. Så skal opsparingen bare dække en længere periode.
Læs mere: Pension for årgang 1977Kan jeg få min egen pension udbetalt før 2048?
Ja, som hovedregel fra 67 år, altså tre år før folkepensionsalderen. Så skal opsparingen bare dække en længere periode.
Læs mere: Pension for årgang 1978Kan jeg få min egen pension udbetalt før 2049?
Ja, som hovedregel fra 67 år, altså tre år før folkepensionsalderen. Så skal opsparingen bare dække en længere periode.
Læs mere: Pension for årgang 1979Kan jeg få min egen pension udbetalt før 2050?
Ja, som hovedregel fra 67 år, altså tre år før folkepensionsalderen. Så skal opsparingen bare dække en længere periode.
Læs mere: Pension for årgang 1980Kan jeg få min egen pension udbetalt før 2051?
Ja, som hovedregel fra 67 år, altså tre år før folkepensionsalderen. Så skal opsparingen bare dække en længere periode.
Læs mere: Pension for årgang 1981Kan jeg få min egen pension udbetalt før 2052?
Ja, som hovedregel fra 67 år, altså tre år før folkepensionsalderen. Så skal opsparingen bare dække en længere periode.
Læs mere: Pension for årgang 1982Kan jeg få min egen pension udbetalt før 2053?
Ja, som hovedregel fra 67 år, altså tre år før folkepensionsalderen. Så skal opsparingen bare dække en længere periode.
Læs mere: Pension for årgang 1983Kan jeg få min egen pension udbetalt før 2054?
Ja, som hovedregel fra 67 år, altså tre år før folkepensionsalderen. Så skal opsparingen bare dække en længere periode.
Læs mere: Pension for årgang 1984Kan jeg få min egen pension udbetalt før 2055?
Ja, som hovedregel fra 67 år, altså tre år før folkepensionsalderen. Så skal opsparingen bare dække en længere periode.
Læs mere: Pension for årgang 1985Kan jeg få min egen pension udbetalt før 2056?
Ja, som hovedregel fra 67 år, altså tre år før folkepensionsalderen. Så skal opsparingen bare dække en længere periode.
Læs mere: Pension for årgang 1986Kan jeg få min egen pension udbetalt før 2057?
Ja, som hovedregel fra 67 år, altså tre år før folkepensionsalderen. Så skal opsparingen bare dække en længere periode.
Læs mere: Pension for årgang 1987Kan jeg få min egen pension udbetalt før 2058?
Ja, som hovedregel fra 67 år, altså tre år før folkepensionsalderen. Så skal opsparingen bare dække en længere periode.
Læs mere: Pension for årgang 1988Kan jeg få min egen pension udbetalt før 2059?
Ja, som hovedregel fra 67 år, altså tre år før folkepensionsalderen. Så skal opsparingen bare dække en længere periode.
Læs mere: Pension for årgang 1989Kan jeg få min egen pension udbetalt før 2060?
Ja, som hovedregel fra 67 år, altså tre år før folkepensionsalderen. Så skal opsparingen bare dække en længere periode.
Læs mere: Pension for årgang 1990Kan jeg få min egen pension udbetalt før 2061?
Ja, som hovedregel fra 67 år, altså tre år før folkepensionsalderen. Så skal opsparingen bare dække en længere periode.
Læs mere: Pension for årgang 1991Kan jeg få min egen pension udbetalt før 2062?
Ja, som hovedregel fra 67 år, altså tre år før folkepensionsalderen. Så skal opsparingen bare dække en længere periode.
Læs mere: Pension for årgang 1992Kan jeg få min egen pension udbetalt før 2063?
Ja, som hovedregel fra 67 år, altså tre år før folkepensionsalderen. Så skal opsparingen bare dække en længere periode.
Læs mere: Pension for årgang 1993Kan jeg få min egen pension udbetalt før 2064?
Ja, som hovedregel fra 67 år, altså tre år før folkepensionsalderen. Så skal opsparingen bare dække en længere periode.
Læs mere: Pension for årgang 1994Kan jeg få min egen pension udbetalt før 2065?
Ja, som hovedregel fra 67 år, altså tre år før folkepensionsalderen. Så skal opsparingen bare dække en længere periode.
Læs mere: Pension for årgang 1995Kan jeg få min pension udbetalt før pensionsudbetalingsalderen?
Kun i særlige tilfælde, for eksempel ved alvorlig sygdom. Ellers koster en førtidig udbetaling en afgift, der typisk gør det til en dårlig forretning.
Læs mere: Pensionsalder: spørgsmål og svarKan jeg få min ratepension udbetalt som 60-årig?
Kun hvis ordningen er oprettet før 1. maj 2007. Nyere ordninger kan tidligst udbetales 5 eller 3 år før din folkepensionsalder, afhængigt af oprettelsesdatoen.
Læs mere: Hvornår kan en ratepension udbetales?Kan jeg få pension fra et andet EU-land?
Ja. Har du været forsikret i et andet EU- eller EØS-land, kan du normalt få pension derfra for de år. Du skal selv søge om den.
Læs mere: Pension når du flytter hjem til DanmarkKan jeg få pensionen udbetalt før tid?
Ja, men det er dyrt. Udbetaling før pensionsalderen udløser som hovedregel en afgift, der gør det til en meget dårlig forretning.
Læs mere: Frie midler eller pensionKan jeg få ratepension udbetalt som 63-årig?
Ordninger oprettet fra 2018 kan tidligst udbetales 3 år før folkepensionsalderen. Med en folkepensionsalder på 68 er det fra 65 år. Ældre ordninger kan ofte udbetales tidligere; se den præcise alder på PensionsInfo eller hos dit selskab.
Læs mere: Pension som 63-årigKan jeg få ratepensionen udbetalt på én gang?
Kun ved at ophæve ordningen, og så koster det 60 % i afgift, hvis det sker før pensionsudbetalingsalderen. Efter udbetalingsalderen skal ratepensionen udbetales i rater over mindst 10 år, medmindre depotet er meget lille.
Læs mere: Skat af ratepension: hvad betaler du af raterne?Kan jeg få seniorpension, hvis jeg er ledig?
Ja, ledighed udelukker ikke. Vurderingen tager udgangspunkt i dit seneste job og din arbejdsevne i forhold til det.
Læs mere: Hvem kan få seniorpension?Kan jeg få seniorpension, hvis jeg er selvstændig?
Ja, men vurderingen af arbejdsevnen tager udgangspunkt i dit hidtidige arbejde, og dokumentationen kan se anderledes ud. Kontakt din kommune for en konkret vurdering.
Læs mere: Hvem kan få seniorpension?Kan jeg få tidlig pension, hvis jeg har været selvstændig?
Ja, perioder som selvstændig kan tælle med, men de opgøres efter særlige regler. Bed om en konkret vurdering, hvis en stor del af din arbejdshistorik er som selvstændig.
Læs mere: Krav til tidlig pensionKan jeg få tillæg, hvis jeg har en privat pension?
Ja, hvis udbetalingerne er så små, at du stadig har den nødvendige tillægsprocent, og din likvide formue er under grænsen.
Læs mere: Tillæg til folkepensionKan jeg få udbetaling, mens jeg stadig arbejder?
Ja, når du har nået pensionsudbetalingsalderen. Men den samlede indkomst kan blive høj og udløse topskat.
Læs mere: Pensionsudbetaling: spørgsmål og svarKan jeg få udbetalt flere gange?
Normalt udbetales dækningen én gang pr. diagnosegruppe. Nogle selskaber har genudbetaling ved ny, uafhængig sygdom.
Læs mere: Forsikring ved kritisk sygdomKan jeg få varmetillæg i en lejebolig?
Ja, hvis du selv betaler varmen, og udgiften ikke allerede er dækket via boligydelse.
Læs mere: Varmetillæg til folkepensionisterKan jeg få ældrecheck, hvis jeg bor i udlandet?
Du kan have ret til ældrecheck som folkepensionist i EU/EØS, Schweiz eller Storbritannien, hvis du opfylder betingelserne. Har du ikke fået ældrecheck før, skal du søge via Udbetaling Danmark. Andre tillæg har egne betingelser.
Læs mere: Pension når du flytter til udlandetKan jeg gå ned i tid i stedet for at stoppe helt?
Ja, og det er ofte den økonomisk mildeste løsning. Du bruger mindre af opsparingen og holder en del af indkomsten.
Læs mere: Pensionsalder: spørgsmål og svarKan jeg gå på efterløn som 62-årig?
Det afhænger af din anciennitet i din a-kasse og de øvrige betingelser for efterløn. Tjek de aktuelle regler hos din a-kasse eller på borger.dk.
Læs mere: Pension som 62-årigKan jeg gå på nedsat tid i stedet?
Ja, og det er ofte det økonomisk mest skånsomme. Du bevarer en del af indkomsten og bruger mindre af opsparingen.
Læs mere: Tidlig tilbagetrækning: spørgsmål og svarKan jeg gå på pension 5 år før folkepensionsalderen med 3 mio. kr.?
Det afhænger af den ønskede udbetaling i de 5 år og resten af pensionisttilværelsen. Beregneren kan vise, om formuen rækker med din konkrete plan, inklusive folkepension fra det tidspunkt, den begynder.
Læs mere: Hvor længe rækker 3 millioner kr. i pension?Kan jeg gå på pension med 1,5 million kr.?
Ja, hvis dit månedlige behov passer til formuen og til, hvornår folkepensionen starter. Ved 7.500 kr. om måneden rækker 1,5 million kr. ca. 20 år alene, og med folkepension oveni betydeligt længere.
Læs mere: Hvor længe rækker 1,5 million kr. i pension?Kan jeg gå på pension med 10 millioner kr.?
Ja, hvis dit månedlige behov passer til formuen og til, hvornår folkepensionen starter. Ved 30.000 kr. om måneden rækker 10 millioner kr. over 35 år alene, og med folkepension oveni betydeligt længere.
Læs mere: Hvor længe rækker 10 millioner kr. i pension?Kan jeg gå på pension med 2,5 millioner kr.?
Ja, hvis dit månedlige behov passer til formuen og til, hvornår folkepensionen starter. Ved 10.000 kr. om måneden rækker 2,5 millioner kr. ca. 26 år alene, og med folkepension oveni betydeligt længere.
Læs mere: Hvor længe rækker 2,5 millioner kr. i pension?Kan jeg gå på pension med 4 millioner kr.?
Ja, hvis dit månedlige behov passer til formuen og til, hvornår folkepensionen starter. Ved 15.000 kr. om måneden rækker 4 millioner kr. ca. 28 år alene, og med folkepension oveni betydeligt længere.
Læs mere: Hvor længe rækker 4 millioner kr. i pension?Kan jeg gå på pension med 500.000 kr.?
Ja, hvis dit månedlige behov passer til formuen og til, hvornår folkepensionen starter. Ved 2.000 kr. om måneden rækker 500.000 kr. ca. 26 år alene, og med folkepension oveni betydeligt længere.
Læs mere: Hvor længe rækker 500.000 kr. i pension?Kan jeg gå på pension med 7,5 millioner kr.?
Ja, hvis dit månedlige behov passer til formuen og til, hvornår folkepensionen starter. Ved 25.000 kr. om måneden rækker 7,5 millioner kr. ca. 33 år alene, og med folkepension oveni betydeligt længere.
Læs mere: Hvor længe rækker 7,5 millioner kr. i pension?Kan jeg gå på pension som 60-årig?
Det kan lade sig gøre, hvis din opsparing kan bære alle årene frem til folkepensionsalderen og derefter supplere folkepensionen. Netop de år er de dyreste i planen.
Læs mere: Du har set din PensionsInfo – hvad gør du nu?Kan jeg gå på pension, før jeg får folkepension?
Ja, hvis din egen opsparing kan bære udgifterne i mellemperioden, eller hvis du har ret til efterløn, seniorpension eller tidlig pension.
Læs mere: Pensionsalder: spørgsmål og svarKan jeg have både aldersopsparing, ratepension og livrente?
Ja, det er almindeligt at have flere ordninger samtidig, ofte som en del af en arbejdsmarkedspension, hvor indbetalingerne fordeles mellem de forskellige typer.
Læs mere: AldersopsparingKan jeg have både livrente og aldersopsparing?
Ja, og det er en almindelig kombination: livrenten som livsvarig grundsikring med fradrag, aldersopsparingen som skattefri og fleksibel buffer uden for pensionstillæggets regnestykke.
Læs mere: Livrente eller aldersopsparingKan jeg have både ratepension og livrente?
Ja, og det er den mest almindelige løsning. Livrenten dækker grundforbruget hele livet, mens ratepensionen giver et løft i de første og mest aktive pensionsår.
Læs mere: Ratepension eller livrenteKan jeg have flere pensionstyper samtidig?
Ja, og det er meget almindeligt. De fleste danskere har både arbejdsmarkedspension, ATP og folkepension i vente.
Læs mere: Pensionstyper: spørgsmål og svarKan jeg holde pause i indbetalingerne?
Ja, i de fleste ordninger. Husk at tjekke, om forsikringsdækninger falder væk under pausen.
Læs mere: Pensionsopsparing: spørgsmål og svarKan jeg indhente det tabte?
Ja, ved at hæve indbetalingen, indbetale ekstra eller udskyde pensioneringen. Effekten er størst, hvis du gør det tidligt.
Læs mere: Pension ved deltid og orlovKan jeg indsætte mine børn som begunstigede?
Ja. Vær opmærksom på, at udbetaling til mindreårige forvaltes efter særlige regler.
Læs mere: Pension, arv og dødsfald: spørgsmål og svarKan jeg klage over et afslag?
Ja, du kan klage over kommunens afgørelse. Klagevejledningen står i afgørelsen.
Læs mere: Personligt tillæg til folkepensionisterKan jeg klage over vurderingen?
Ja. Der er en klagefrist, som fremgår af afgørelsen. Er der oplysninger om dit helbred eller dit job, der mangler, er det dem, du skal supplere med.
Læs mere: Sådan vurderes din arbejdsevneKan jeg kombinere efterløn med egen pensionsopsparing?
Ja, efterløn og egen opsparing kan supplere hinanden. Hvordan opsparingen bedst bruges ved siden af efterløn, afhænger af din konkrete situation og bør ses i sammenhæng med de aktuelle regler hos din a-kasse.
Læs mere: EfterlønKan jeg komme i topskat som pensionist?
Ja, hvis den samlede indkomst i et enkelt år bliver høj nok. Det sker oftest, hvis flere ordninger udbetaler samtidig.
Læs mere: Skat og pension: spørgsmål og svarKan jeg lave min ratepension om til en livrente?
Ja, det er muligt at overføre en ratepension til en livrente hos et pensionsselskab. Vilkårene afhænger af selskabet, og du bør bede om et konkret tilbud, før du beslutter dig.
Læs mere: Ratepension eller livrenteKan jeg leve af afkastet alene med 5 mio. kr.?
Et nettoafkast på omkring 3,9 % om året efter omkostninger og PAL-skat af 5 mio. kr. svarer til omtrent 16.000 kr. om måneden før inflation og indkomstskat. Ønsker du et højere beløb, vil formuen langsomt blive brugt af, som tabellen viser.
Læs mere: Hvor længe rækker 5 millioner kr. i pension?Kan jeg leve af friværdien?
Kun ved salg eller belåning. Friværdi er formue, ikke en månedlig indkomst.
Læs mere: Pension i livets situationer: spørgsmål og svarKan jeg leve for 25.000 kr. om måneden med 2 mio. kr. i pension?
I den simple model uden folkepension rækker 2 mio. kr. til 25.000 kr. om måneden i cirka 7 år. Efter folkepensionsalderen dækker de offentlige ydelser en del af beløbet, så formuen typisk skal bære mindre og derfor kan række længere.
Læs mere: Hvor længe rækker 2 millioner kr. i pension?Kan jeg lukke et hul i pensionen fra studietiden?
Ja, fx med ekstra indbetalinger til ratepension eller aldersopsparing. Jo tidligere, jo flere år har pengene til at vokse.
Læs mere: Pension for årgang 1992Kan jeg regne med både tidlig pension og min egen pension?
Ja, men vær opmærksom på, at en stor privat pensionsopsparing kan nedsætte ydelsen. Se siden om modregning.
Læs mere: Beregning: hvad betyder tidlig pension for din økonomi?Kan jeg regulere udbetalingen efter inflationen?
Nogle ordninger reguleres, andre er nominelt faste. Er de faste, falder købekraften år for år.
Læs mere: Pensionsudbetaling: spørgsmål og svarKan jeg risikere at miste folkepensionen helt?
Ikke på grund af løn. Relevant indkomst fra fx private pensionsudbetalinger og ATP kan reducere pensionstillægget helt til nul, men reducerer ikke grundbeløbet.
Læs mere: Arbejde ved siden af folkepensionenKan jeg samle alle typer pension?
Ratepensioner kan samles med ratepensioner og livrenter med livrenter. Aldersopsparing holdes for sig. En ordning skifter ikke type, fordi den flyttes.
Læs mere: Saml dine pensionerKan jeg se min AkademikerPension-pension på PensionsInfo?
Ja. AkademikerPension indberetter til PensionsInfo som alle danske pensionsselskaber, så din ordning vises der sammen med ATP og eventuelle andre ordninger.
Læs mere: Pension hos AkademikerPensionKan jeg se min AP Pension-pension på PensionsInfo?
Ja. AP Pension indberetter til PensionsInfo som alle danske pensionsselskaber, så din ordning vises der sammen med ATP og eventuelle andre ordninger.
Læs mere: Pension hos AP PensionKan jeg se min Danica Pension-pension på PensionsInfo?
Ja. Danica Pension indberetter til PensionsInfo som alle danske pensionsselskaber, så din ordning vises der sammen med ATP og eventuelle andre ordninger.
Læs mere: Pension hos Danica PensionKan jeg se min Industriens Pension-pension på PensionsInfo?
Ja. Industriens Pension indberetter til PensionsInfo som alle danske pensionsselskaber, så din ordning vises der sammen med ATP og eventuelle andre ordninger.
Læs mere: Pension hos Industriens PensionKan jeg se min Nordea Pension-pension på PensionsInfo?
Ja. Nordea Pension indberetter til PensionsInfo som alle danske pensionsselskaber, så din ordning vises der sammen med ATP og eventuelle andre ordninger.
Læs mere: Pension hos Nordea PensionKan jeg se min P+-pension på PensionsInfo?
Ja. P+ indberetter til PensionsInfo som alle danske pensionsselskaber, så din ordning vises der sammen med ATP og eventuelle andre ordninger.
Læs mere: Pension hos P+Kan jeg se min PensionDanmark-pension på PensionsInfo?
Ja. PensionDanmark indberetter til PensionsInfo som alle danske pensionsselskaber, så din ordning vises der sammen med ATP og eventuelle andre ordninger.
Læs mere: Pension hos PensionDanmarkKan jeg se min PFA-pension på PensionsInfo?
Ja. PFA indberetter til PensionsInfo som alle danske pensionsselskaber, så din ordning vises der sammen med ATP og eventuelle andre ordninger.
Læs mere: Pension hos PFAKan jeg se min Sampension-pension på PensionsInfo?
Ja. Sampension indberetter til PensionsInfo som alle danske pensionsselskaber, så din ordning vises der sammen med ATP og eventuelle andre ordninger.
Læs mere: Pension hos SampensionKan jeg se min Velliv-pension på PensionsInfo?
Ja. Velliv indberetter til PensionsInfo som alle danske pensionsselskaber, så din ordning vises der sammen med ATP og eventuelle andre ordninger.
Læs mere: Pension hos VellivKan jeg selv se min anciennitet på forhånd?
Du kan danne dig et godt billede ud fra din arbejdshistorik og dine ATP-indbetalinger, men den bindende opgørelse foretages af Udbetaling Danmark i forbindelse med din ansøgning.
Læs mere: Anciennitet: sådan tælles dine år på arbejdsmarkedetKan jeg selv vælge folkepensionsalderen i beregningen?
Nej. Folkepensionsalderen følger din årgang, og den udledes automatisk af din alder, så resultatet ikke kan bygge på en alder, der ikke gælder for dig.
Læs mere: Beregner: hvad betyder pensionsalderen for din pension?Kan jeg selv vælge pensionsselskab?
Sjældent. De fleste overenskomster peger på et bestemt selskab. Frivillige ekstra indbetalinger kan du derimod normalt placere, hvor du vil.
Læs mere: Pension som offentligt ansat kontra privatansatKan jeg skifte fra gennemsnitsrente til markedsrente?
De fleste selskaber tilbyder det, men et skifte kan koste en garanti. Bed altid om en skriftlig opgørelse af, hvad du giver afkald på.
Læs mere: Markedsrente eller gennemsnitsrenteKan jeg spare op til pension via min virksomhed i stedet for en pensionsordning?
Nogle selvstændige lader værdien af virksomheden indgå som en del af planen for alderdommen, men det indebærer en anden risiko end en pensionsordning, blandt andet fordi virksomhedens værdi kan svinge markant og skal kunne omsættes til likvide midler ved et salg.
Læs mere: Pension som selvstændigKan jeg spare skat ved at indbetale sidst på året?
Timingen ændrer ikke selve fradragsretten, men en indbetaling før årsskiftet tæller med i det indeværende skatteår.
Læs mere: Skat og pension: spørgsmål og svarKan jeg stadig indbetale til kapitalpension?
Nej. Der kan ikke oprettes nye kapitalpensioner eller indbetales til eksisterende med fradrag. Eksisterende opsparing kan blive stående.
Læs mere: KapitalpensionKan jeg stadig nå at forbedre min pension markant som 50-årig?
Ja, med 15-20 år tilbage kan en forhøjet indbetaling stadig få god tid til at vokse med afkast, men effekten er mindre end hvis den samme forhøjelse var startet 10-15 år tidligere.
Læs mere: Pensionsopsparing som 50-årigKan jeg stadig udskyde min folkepension?
Ja, hvis du ikke er begyndt at få den udbetalt. Opsat pension giver et tillæg, når du senere starter, men kræver at du arbejder i et vist omfang i perioden.
Læs mere: Pension for årgang 1955Kan jeg starte udbetalingen, mens jeg stadig arbejder?
Ja, når du har nået udbetalingsalderen. Raten lægges så oven i lønnen og kan skubbe dig over mellemskattegrænsen. Det er ofte bedre at vente.
Læs mere: Hvornår kan en ratepension udbetales?Kan jeg stole på 70-80 %-reglen?
Den kan bruges som en første pejling, men den tager ikke højde for din konkrete boligsituation, gæld eller ønskede forbrug som pensionist, og den bør derfor suppleres med en egentlig beregning.
Læs mere: Hvor meget skal jeg spare op til pension?Kan jeg stole på en online beregner?
Hvis forudsætningerne står åbent, og satserne stammer fra officielle kilder. Kan du ikke se forudsætningerne, kan du ikke vurdere tallet.
Læs mere: Pensionsberegning: spørgsmål og svarKan jeg stole på tallene 30 år frem?
Beregningen bygger på faste modelforudsætninger, blandt andet 2,0 % inflation og tre afkastscenarier, og fremskriver maksimalt 35 år. Jo længere frem, jo mere usikkert er resultatet, og det bør altid ses som et scenarie, ikke en facitliste.
Læs mere: PensionsberegningKan jeg sænke skatten ved at fordele udbetalingerne?
En jævnere fordeling over flere år kan i nogle tilfælde holde dig under topskattegrænsen og reducere modregningen i pensionstillægget. Det afhænger helt af din samlede indkomst.
Læs mere: PensionsInfo efter skat – hvad kan du faktisk have til rådighed?Kan jeg sætte udbetalingen på pause?
Nogle ordninger tillader udskydelse, hvis du fortsætter med at arbejde. Reglerne varierer mellem selskaberne.
Læs mere: Pensionsudbetaling: spørgsmål og svarKan jeg søge begge dele?
Du kan ikke modtage begge samtidig. Kommunen kan vejlede om, hvilken ordning der er relevant i din situation.
Læs mere: Seniorpension eller førtidspension?Kan jeg søge tidlig pension i stedet, hvis jeg får afslag?
Ja. Tidlig pension bygger på anciennitet og ikke på helbred, så et afslag på seniorpension siger intet om din ret til tidlig pension.
Læs mere: Sådan søger du seniorpensionKan jeg søge, før jeg er sikker på, om jeg vil stoppe?
Ja, det er ofte fornuftigt at få afgørelsen først, så du kender dit grundlag, inden du beslutter dig.
Læs mere: Sådan søger du tidlig pensionKan jeg trække alle mine pensionsindbetalinger fra i skat?
Der gælder særlige beløbsgrænser og regler afhængigt af pensionstypen. De aktuelle grænser fastsættes af Skatteforvaltningen, og du bør slå dem op på skat.dk, før du planlægger en større indbetaling.
Læs mere: Hvor meget skal du indbetale til pension?Kan jeg trække ratepension fra i topskatten?
Ja. Fradraget gives i den personlige indkomst, så indbetalingen nedbringer den indkomst, der beregnes mellem- og topskat af. Det er derfor, fradraget er mest værd for topskatteydere.
Læs mere: Fradrag for ratepension: loft og ekstra fradrag i 2026Kan jeg udskyde folkepensionen og få mere senere?
Ja. Opfylder du beskæftigelseskravet i udskydelsesperioden, kan du få et tillæg til folkepensionen, når du begynder at få den.
Læs mere: Pensionsalder: spørgsmål og svarKan jeg udskyde folkepensionen?
Ja, folkepensionen kan opsættes, hvis du arbejder videre, og den udbetales derefter med et tillæg. Betingelserne står på borger.dk.
Læs mere: Hvornår kan du gå på pension?Kan jeg udskyde min folkepension?
Ja. Udskyder du folkepensionen og opfylder betingelserne om beskæftigelse, kan du senere få en højere pension via opsat pension.
Læs mere: Folkepension: spørgsmål og svarKan jeg undgå modregning ved at hæve min pension først?
Nej, og det er sjældent en god idé. Modregningen bygger på værdien af din pensionsformue, og en førtidig hævning kan udløse en høj afgift. Søg konkret rådgivning, før du gør noget.
Læs mere: Modregning i tidlig pensionKan jeg undgå modregningen ved at udskyde livrenten?
Du kan udskyde den, så den ikke modregnes i de år, den ikke udbetales. Når den så starter, er ydelsen højere, og modregningen tilsvarende. Det er en omfordeling over tid, ikke en besparelse, men den kan give mening, hvis du i mellemtiden har anden indkomst.
Læs mere: Livrente og folkepension: hvad koster livrenten i pensionstillæg?Kan jeg vælge en livrente til, selvom jeg allerede har en ratepension?
Ja, mange har en kombination af flere pensionstyper. Om du kan oprette eller udvide en livrente, afhænger af din pensionsordning og dit pensionsselskab.
Læs mere: LivrenteKan jeg vælge hvem som helst som begunstiget?
Det skal bekræftes for den konkrete ordning; du kan ikke regne med et frit valg på alle pensioner og forsikringer. Bed udbyderen kontrollere, at dit ønskede valg er tilladt, og få registreringen bekræftet.
Læs mere: Begunstigelse på pensionKan jeg ændre mine dækninger?
Ofte ja, inden for rammerne af din overenskomst eller firmaaftale. Kontakt dit pensionsselskab.
Læs mere: Forsikringer i pensionsordningenKan jeg ændre risikoprofil?
I de fleste ordninger ja. Kontakt dit pensionsselskab — ændringen påvirker både forventet afkast og udsving.
Læs mere: PensionsdepotKan jeg ændre udbetalingsperioden undervejs?
I mange ordninger kan perioden forlænges eller udskydes. Kontakt selskabet, før udbetalingen er begyndt.
Læs mere: Pensionsudbetaling: spørgsmål og svarKan jeg ændre udbetalingsperioden, efter jeg er begyndt at få udbetalt?
Mulighederne for at ændre en igangværende udbetalingsplan varierer mellem pensionsselskaber. Kontakt dit pensionsselskab for at få afklaret dine muligheder.
Læs mere: RatepensionKan livrenten tabe værdi?
Ydelsen kan falde eller stige alt efter, om livrenten er i markedsrente eller med garanteret rente, og hvordan afkastet udvikler sig. Den kan ikke slippe op, men den er ikke nødvendigvis fast i kroner. Spørg selskabet, hvordan din ydelse reguleres.
Læs mere: Livrente: fordele og ulemperKan man gå på pension som 60-årig?
Ja, men kun hvis opsparingen kan bære alle årene frem til folkepensionen. Hvert år tidligere koster dobbelt: du sparer mindre op og bruger længere tid af opsparingen.
Læs mere: Pensionsalder: spørgsmål og svarKan man låne i friværdien som pensionist?
Ja, mange pensionister kan låne i friværdien, men banken og realkreditinstituttet vurderer, om din pensionsindkomst kan bære ydelsen. Seniorlån er lavet specielt til boligejere over en vis alder.
Læs mere: Bolig og pensionKan man miste en pension, man har glemt?
Pengene forsvinder ikke, men de kan blive udhulet af omkostninger, hvis ordningen er lille og har faste gebyrer. Derudover risikerer du, at begunstigelsen står forkert, hvis dine familieforhold har ændret sig.
Læs mere: Glemte pensioner: sådan finder du demKan min ratepension udbetales til en udenlandsk konto?
Ja. Ordningen bliver stående i det danske selskab, og udbetalingen kan sendes til en konto i udlandet.
Læs mere: Pension når du flytter til udlandetKan min tidligere ægtefælle stadig være begunstiget efter skilsmissen?
Ja, hvis du ikke selv opdaterer begunstigelsen hos pensionsselskabet, kan en tidligere ægtefælle fortsat stå som begunstiget. Det er derfor vigtigt at gennemgå og opdatere begunstigelsen efter en skilsmisse.
Læs mere: Pension ved skilsmisseKan min ægtefælle fortsætte udbetalingen?
Ja. En ægtefælle kan vælge at fortsætte raterne over den resterende periode og betale almindelig indkomstskat af dem, eller få beløbet udbetalt på én gang mod afgift.
Læs mere: Ratepension ved dødsfald: hvem får pengene?Kan pensionstillægget bortfalde helt?
Ja. Er indtægtsgrundlaget højt nok, kan aftrapningen reducere pensionstillægget til 0 kr. Grundbeløbet er en separat ydelse og reduceres ikke af arbejdsindkomst eller pensionsudbetalinger.
Læs mere: PensionstillægKommer folkepensionen automatisk?
Som hovedregel skal du selv søge. Får du allerede førtidspension, invaliditetsydelse, seniorpension eller tidlig pension, sker overgangen normalt automatisk.
Læs mere: Sådan søger du folkepensionKoster det noget at bruge PensionsInfo?
Nej. Det er gratis at se sin egen pensionsoversigt, og du logger ind med MitID.
Læs mere: PensionsInfo – hvad er det, og hvad kan du se?Koster det noget at flytte en pension?
Nogle selskaber tager et gebyr for at overføre, og der kan være omkostninger ved at afvikle en investering. Spørg altid begge selskaber, før du beslutter dig.
Læs mere: Glemte pensioner: sådan finder du demKoster det noget at flytte min pension?
Nogle selskaber tager et flyttegebyr, og en gennemsnitsrenteordning kan have et kursværnsfradrag. Spørg det afgivende selskab, før du flytter.
Læs mere: Saml dine pensionerKoster det noget at flytte pension?
Mange selskaber tager et gebyr ved flytning, og ordninger med gennemsnitsrente kan have et kursværnsfradrag. Spørg dit nuværende selskab om de konkrete omkostninger, før du beslutter dig.
Læs mere: Pensionsselskaber i DanmarkKoster det noget at se sin pension?
Nej. Både den fælles pensionsoversigt, dit eget pensionsselskabs oversigt, ATP og borger.dk er gratis at bruge.
Læs mere: Hvor kan du se din pension?Koster det skat at flytte en pensionsordning?
Nej, en overførsel mellem to pensionsordninger af samme type udløser ikke skat. Det gør derimod en udbetaling før tid, som beskattes hårdt.
Læs mere: Skift af pensionsselskabKræver 30.000 kr. om måneden dobbelt så stor formue som 25.000 kr.?
Ikke nødvendigvis. Det afhænger af, hvor stor en del af beløbet folkepension, pensionstillæg og ATP allerede dækker, samt afkast, omkostninger og PAL-skat over udbetalingsperioden.
Læs mere: 30.000 kr. om måneden i pensionMister jeg folkepension, fordi jeg har boet i udlandet?
Efter de aktuelle optjeningsregler kræver fuld folkepension bopæl i Danmark i mindst 9/10 af perioden fra 15 år til folkepensionsalderen. Ældre tilkendelser kan følge tidligere regler. Udbetaling Danmark opgør din optjeningstid, herunder eventuelle perioder med sociale pensionsrettigheder i udlandet. En periode i udlandet betyder derfor ikke automatisk, at din folkepension bliver nedsat.
Læs mere: Pension når du flytter hjem til DanmarkMister jeg folkepension, hvis jeg har en stor formue?
Ikke grundbeløbet og ikke pensionstillægget på grund af selve formuen. Det er indtægten fra formuen og fra dine pensionsudbetalinger, der indgår i indtægtsgrundlaget.
Læs mere: Formue og folkepensionMister jeg min ATP, hvis jeg flytter til udlandet?
Nej. ATP Livslang Pension udbetales livsvarigt, også når du bor i udlandet. Beskatningen afhænger af dobbeltbeskatningsaftalen.
Læs mere: Pension når du flytter til udlandetMister jeg min opsparing i en periode uden arbejde?
Nej. Opsparingen bliver stående og forrentes videre. Det er kun tilvæksten fra nye indbetalinger, der mangler.
Læs mere: Pension i perioder uden arbejdeMister jeg min pensionsopsparing, hvis jeg får førtidspension?
Nej. Opsparingen er din og bliver stående. Det er kun indbetalingerne fra en arbejdsgiver, der stopper, når lønnen stopper.
Læs mere: Førtidspension og din pensionsopsparingMister jeg pengene, hvis jeg ikke gør noget?
Nej, opsparingen er din. Men forsikringsdækningerne kan bortfalde, og omkostningerne fortsætter.
Læs mere: Pension fra tidligere jobMister jeg seniorpensionen, hvis jeg arbejder for meget?
Arbejder du systematisk mere, end bevillingen forudsætter, kan grundlaget for den falde bort. Oplys altid om ændringer i god tid.
Læs mere: Arbejde ved siden af seniorpensionModregnes livrenten i folkepensionen?
Ja. Både rate- og livrenteudbetalinger indgår i indtægtsgrundlaget for folkepensionens pensionstillæg og kan derfor nedsætte tillægget.
Læs mere: Ratepension eller livrenteModregnes min pension i efterlønnen, selvom den ikke er udbetalt?
Ja. Værdien af dine pensionsordninger indgår, uanset om de er under udbetaling. Fradraget er normalt større, når pensionen udbetales.
Læs mere: Efterløn i 2026: sats, udbetaling og modregningMå jeg arbejde ubegrænset på tidlig pension?
Du må gerne arbejde, men indtægt over en vis grænse nedsætter ydelsen. Det aktuelle niveau fremgår af borger.dk.
Læs mere: Arbejde ved siden af tidlig pensionMå jeg arbejde ubegrænset som folkepensionist?
Ja. Arbejdsindtægt reducerer hverken grundbeløbet eller pensionstillægget, uanset antallet af arbejdstimer. Skat og andre tillæg skal vurderes særskilt.
Læs mere: Arbejde ved siden af folkepensionenMå jeg arbejde ved siden af seniorpension?
Ja, i begrænset omfang. Indtægt over en grænse fører til modregning i ydelsen.
Læs mere: Tidlig tilbagetrækning: spørgsmål og svarMå jeg arbejde ved siden af tidlig pension?
Ja, men arbejdsindtægt over en grænse nedsætter ydelsen. Grænserne fremgår af de gældende regler.
Læs mere: Tidlig tilbagetrækning: spørgsmål og svarOptjener jeg ATP på førtidspension?
Ja. Der indbetales ATP-bidrag af førtidspensionen, så du fortsat optjener ATP Livslang Pension.
Læs mere: Førtidspension og din pensionsopsparingOver hvor mange år kan en ratepension udbetales?
Mindst 10 og højst 30 år. En kortere periode giver højere rater, men kan nedsætte pensionstillægget mere i de år.
Læs mere: PensionsudbetalingOvergår seniorpension automatisk til folkepension?
Seniorpensionen løber frem til din folkepensionsalder, hvorefter folkepensionen tager over. Tjek de konkrete overgangsregler på borger.dk.
Læs mere: Seniorpension eller førtidspension?Påvirker børnepension børnebidrag og børneydelse?
Børne- og ungeydelsen påvirkes ikke. Ved dødsfald kan barnet desuden have ret til børnetilskud fra kommunen.
Læs mere: Børnepension og ægtefællepensionPåvirker deltid min folkepension?
Nej. Folkepensionen afhænger af bopælstid, ikke af arbejdstid.
Læs mere: Pension ved deltid og orlovPåvirker det min folkepension?
Nej. Folkepension optjenes efter bopælstid i Danmark, ikke efter arbejde.
Læs mere: Pension i perioder uden arbejdePåvirker dødsfald folkepensionen for den efterladte?
Ja. Den efterladte overgår fra sats for gifte til sats for enlige, og både tillæg og modregning genberegnes.
Læs mere: Pension, arv og dødsfald: spørgsmål og svarPåvirker frie midler mit pensionstillæg?
Selve formuen tæller ikke i indtægtsgrundlaget, men afkastet kan indgå. Formue har derimod betydning for ældrecheck.
Læs mere: Frie midler eller pensionPåvirker gæld min folkepension?
Nej. Folkepensionen afhænger af bopælstid og indkomst, ikke af din gæld.
Læs mere: Gæld før pensionPåvirker min egen pension min folkepension?
Grundbeløbet påvirkes ikke. Pensionstillægget aftrappes efter din øvrige indkomst, herunder ratepension og livrente, men ikke aldersopsparing.
Læs mere: Pension for årgang 1955Påvirker min formue folkepensionen?
Den almindelige folkepension er uafhængig af formue. Likvid formue over en grænse kan derimod betyde, at du ikke får ældrecheck.
Læs mere: Folkepension: spørgsmål og svarPåvirker min pensionsopsparing satsen?
Udbetalinger fra egne pensionsordninger kan indgå i indtægtsgrundlaget. Selve formuen behandles anderledes end løbende indtægt. De præcise regler fremgår af borger.dk.
Læs mere: Seniorpension: hvad får du udbetalt?Påvirker min private pension folkepensionen?
Grundbeløbet påvirkes ikke af pensionsudbetalinger. Pensionstillægget nedsættes af udbetalinger fra rate- og livrentepension, men ikke af aldersopsparing.
Læs mere: Folkepension og pensionstillægPåvirker min ægtefælles løn min seniorpension?
Nej. Partners arbejdsindkomst medregnes ikke i beregningen af seniorpension. Partners øvrige relevante indkomst kan indgå efter de gældende fradrag og grænser. Udbetaling Danmark beregner den konkrete virkning.
Læs mere: Modregning i seniorpensionPåvirker rækkefølgen min samlede formue?
Ikke selve formuen, men rækkefølgen kan påvirke, hvor meget du samlet får udbetalt efter modregning i folkepensionens pensionstillæg.
Læs mere: Rækkefølgen for pensionsudbetalingPåvirker skilsmisse min folkepension?
Din civilstand har betydning for, om du regnes som enlig eller som gift eller samlevende, hvilket igen påvirker pensionstillæggets størrelse og aftrapning. En skilsmisse kan derfor ændre, hvad du kan forvente i folkepension.
Læs mere: Pension ved skilsmissePåvirker tidlig pension min opsparing?
Ja. Tidlig pension dækker højst 15.650 kr. om måneden før skat, så resten af indkomsten skal komme fra din egen opsparing i årene før folkepensionen.
Læs mere: Arne-pension: kan du gå tidligere på pension?Påvirker tidlig tilbagetrækning min folkepension?
Nej, folkepensionen begynder stadig ved folkepensionsalderen. Men du har brugt flere år af opsparingen inden da.
Læs mere: Tidlig tilbagetrækning: spørgsmål og svarRegner beregneren folkepensionen med?
Ja. Folkepension, pensionstillæg og ATP indgår fra din folkepensionsalder og reducerer det beløb, din egen opsparing skal dække. Pensionstillægget aftrappes efter din øvrige indkomst.
Læs mere: BeregnereRegner beregneren med inflation?
Ja, med fast 2 % om året. Den ønskede indkomst angives i dagens købekraft, mens indbetalingerne er faste kronebeløb.
Læs mere: Sådan beregner viRegner I med, at indbetalingerne stiger?
Nej. Indbetalinger holdes nominelt faste, hvilket er den forsigtige antagelse.
Læs mere: Pensionsberegning: spørgsmål og svarRegner jeres beregner med skat?
Beregningen viser de offentlige ydelser og modregningen efter 2026-reglerne. Forudsætningerne, herunder PAL-skat og omkostninger, står åbent på siden om vores metode.
Læs mere: Skat og pension: spørgsmål og svarRegner Pensionsrapport.dk selv modregningen ud for mig?
Beregneren viser beløb før skat og tager ikke automatisk højde for den konkrete modregning i pensionstillægget. Hold dit forventede indtægtsgrundlag op mod bundfradraget, eller kontakt Udbetaling Danmark for en vurdering af din sag.
Læs mere: Modregning i folkepensionReguleres folkepensionen hvert år?
Ja, satserne reguleres årligt. De gældende beløb offentliggøres i Beskæftigelsesministeriets satsvejledning.
Læs mere: Folkepension: spørgsmål og svarRykker min egen pension med, hvis folkepensionsalderen hæves?
For ordninger oprettet fra 2018 er udbetalingsalderen knyttet til folkepensionsalderen og flytter normalt med. Ældre ordninger kan have andre regler.
Læs mere: Pension for årgang 1987Skal arbejdsgiverens indbetaling regnes med?
Ja. Brug den samlede indbetaling til dine pensionsordninger, både din egen del og arbejdsgiverens, som du kan se på lønsedlen eller i PensionsInfo.
Læs mere: Beregner: hvor meget skal du indbetale om måneden?Skal der betales afgift, når en pension udbetales til efterladte?
Det kan der i visse tilfælde, afhængigt af ordningstype og modtagerens relation til afdøde. De konkrete regler og satser findes på skat.dk og bør afklares i den konkrete sag.
Læs mere: Pension og arvSkal der betales boafgift af en ratepension?
Udbetales pengene til en begunstiget uden om boet, betales pensionsafgiften på 40 %, men normalt ikke boafgift. Går pengene til dødsboet, betales først pensionsafgiften og derefter boafgift af det resterende efter de almindelige regler.
Læs mere: Ratepension ved dødsfald: hvem får pengene?Skal der betales boafgift af udbetalinger fra en livrente?
Udbetalinger til en ægtefælle er fritaget for boafgift. Udbetalinger til andre begunstigede kan være boafgiftspligtige oven i pensionsafgiften eller indkomstskatten. Spørg selskabet eller en bobestyrer i den konkrete situation.
Læs mere: Livrente ved dødsfald: hvad sker der med pengene?Skal jeg altid bruge aldersopsparingen først?
Ikke nødvendigvis. Det afhænger af din øvrige indkomst og situation, men aldersopsparing giver ofte mest fleksibilitet, fordi den ikke er skattepligtig og derfor ikke påvirker pensionstillæggets aftrapning.
Læs mere: Rækkefølgen for pensionsudbetalingSkal jeg arbejde for at kunne udskyde?
For at optjene ventetillæg skal du som udgangspunkt arbejde 750 timer i et kalenderår. Kravet tilpasses, hvis du kun udskyder en del af året.
Læs mere: Udskyd folkepensionen (opsat pension)Skal jeg betale AM-bidrag af pension?
Der betales arbejdsmarkedsbidrag af indbetalingen fra lønnen, men ikke af selve pensionsudbetalingen.
Læs mere: Skat og pension: spørgsmål og svarSkal jeg betale dansk skat af udenlandsk pension?
Er du fuldt skattepligtig i Danmark, skal pensionen som hovedregel oplyses. Dobbeltbeskatningsaftalen afgør, hvilket land der må beskatte, og der gives normalt lempelse for skat betalt i udlandet.
Læs mere: Pension når du flytter hjem til DanmarkSkal jeg betale skat af den skattefri præmie?
Nej. Præmien er skattefri.
Læs mere: Skattefri præmie ved efterlønSkal jeg betale skat af folkepensionen?
Ja. Både grundbeløb og pensionstillæg beskattes som personlig indkomst, og skatten trækkes før udbetalingen.
Læs mere: Skat af folkepensionSkal jeg betale skat af hele pensionsudbetalingen?
For de fleste ordninger beskattes udbetalingen som personlig indkomst sammen med din øvrige indkomst det år, du modtager den. Aldersopsparing er indrettet anderledes. De nøjagtige regler for din ordning findes på skat.dk.
Læs mere: Skat af pensionsudbetalingerSkal jeg betale skat af pensionsudbetalinger?
Rate- og livrenteudbetalinger beskattes som personlig indkomst uden AM-bidrag. Aldersopsparing udbetales skattefrit.
Læs mere: PensionsudbetalingSkal jeg betale skat af udbetaling fra aldersopsparing?
Nej, udbetalingen er skattefri, fordi der ikke er givet fradrag for indbetalingerne undervejs.
Læs mere: Aldersopsparing: udbetaling uden modregningSkal jeg betale skat i Danmark af min pension, når jeg bor i udlandet?
Det afhænger af dobbeltbeskatningsaftalen med bopælslandet. Danmark beskatter som hovedregel pension opsparet med dansk fradrag, men flere aftaler flytter beskatningen til bopælslandet.
Læs mere: Pension når du flytter til udlandetSkal jeg betale skat, når jeg hæver min aldersopsparing?
Nej, ordinær udbetaling ved ordningens pensionsudbetalingsalder er skattefri. Førtidig ophævelse følger andre afgiftsregler. Afkastet under opsparingen beskattes fortsat med PAL-skat.
Læs mere: AldersopsparingSkal jeg bruge depotet eller den forventede udbetaling?
Brug depotet — altså den samlede opsparing i dag. Den forventede udbetaling er allerede en fremskrivning med selskabets egne forudsætninger, og den kan ikke lægges sammen på tværs af ordninger uden videre.
Læs mere: Hvor meget har jeg på pension?Skal jeg bruge opsparingen eller friværdien først?
Som regel den pensionsopsparing, der beskattes mildest og modregnes mindst. Friværdi kræver salg eller lån og er sjældent første valg.
Læs mere: Pensionsudbetaling: spørgsmål og svarSkal jeg dele min arbejdsmarkedspension med min ekspartner?
Som udgangspunkt nej. Rimelige pensionsrettigheder, også arbejdsmarkedspension, holdes uden for bodelingen. Undtagelsen er urimeligt store ordninger eller et kompensationskrav efter et langt ægteskab.
Læs mere: Pension ved skilsmisseSkal jeg følge afkastet løbende?
Nej. Pension er en langsigtet opsparing, og udsving fra måned til måned siger meget lidt. Det årlige billede er tilstrækkeligt for de fleste.
Læs mere: Hvor ofte bør du tjekke din pension?Skal jeg gennem et afklaringsforløb først?
Nej. Det er en af hovedforskellene til førtidspension. Vurderingen ved seniorpension bygger på de oplysninger, der allerede findes om dit helbred og dit arbejde.
Læs mere: Sådan vurderes din arbejdsevneSkal jeg have en rådgiver til det?
Ikke for at få overblikket. En rådgiver er relevant, når du skal træffe valg om investering, dækninger eller udbetalingsrækkefølge — altså efter, du kender tallene.
Læs mere: Sådan får du et samlet pensionsoverblikSkal jeg have forsikringer på pensionen?
Det afhænger af, hvem der er økonomisk afhængig af dig. Har du ingen forsørgerpligt, betyder dækningerne mindre.
Læs mere: Pensionstyper: spørgsmål og svarSkal jeg indbetale ekstra til pension som 30-årig, hvis jeg også skal spare op til bolig?
Det er en konkret prioritering mellem to formål med forskellig tidshorisont. Der er ingen generel regel, men jo tidligere en fast pensionsindbetaling etableres, jo længere tid får afkastet til at arbejde.
Læs mere: Pensionsopsparing som 30-årigSkal jeg indbetale mere end arbejdsgiverordningen?
Det giver mening, hvis beregningen viser et hul mellem det ønskede forbrug og det, ordningen leverer. Ellers er ekstra indbetaling ikke automatisk bedre.
Læs mere: Pensionsopsparing: spørgsmål og svarSkal jeg indfri realkreditlånet før pension?
Ikke nødvendigvis. Det afgørende er, om den løbende ydelse kan betales af pensionsindkomsten.
Læs mere: Gæld før pensionSkal jeg lave en ny beregning hvert år?
Det er en god vane, især når du nærmer dig pensionsalderen, fordi formue, indbetalinger og forventet pensionsalder ændrer sig over tid.
Læs mere: Pensionsplanlægning fase for faseSkal jeg lægge min kapitalpension om til aldersopsparing?
Det afhænger af afgiften ved omlægningen og af, hvor meget modregning du ellers ville rammes af. Bed dit selskab om et konkret regnestykke for netop din ordning.
Læs mere: KapitalpensionSkal jeg oplyse, at min samlever er flyttet?
Ja. Både når et samliv begynder og når det ophører. Ændringen påvirker din sats fra det tidspunkt, forholdene ændrer sig.
Læs mere: Folkepension som samlevendeSkal jeg regne folkepensionen med i mit eget regnestykke?
Ja, hvis du vil have et retvisende billede. Folkepension, pensionstillæg og ATP dækker en stor del af indkomsten for denne formuestørrelse fra folkepensionsalderen, og det bør indgå i planlægningen.
Læs mere: Hvor længe rækker 1 million kr. i pension?Skal jeg regne folkepensionen med?
Ja. Folkepension, pensionstillæg og ATP dækker en betydelig del af indkomsten fra folkepensionsalderen og forlænger derfor den periode, din egen opsparing kan holde.
Læs mere: Hvor længe holder min pension?Skal jeg regne med folkepension i min plan?
Ja. For de fleste danskere er folkepension og ATP en stor del af den samlede pensionsindkomst.
Læs mere: Pensionsberegning: spørgsmål og svarSkal jeg regne med samme indkomst som nu?
Mange klarer sig med lidt mindre, fordi pensionsindbetalinger, transport til arbejde og evt. boliglån falder bort. Angiv det beløb, du forventer at bruge, i dagens købekraft.
Læs mere: Hvor meget skal jeg have i pension?Skal jeg regne min bolig med i min pension?
Friværdi er ikke pension, men den er en del af din formue. Den tæller først som indkomst, hvis du frigør den ved at sælge, skifte til noget mindre eller optage lån i den.
Læs mere: Det din pensionsoversigt ikke viser digSkal jeg samle mine pensioner fra tidligere job?
Det kan give lavere omkostninger, men forsikringer og garantier kan gå tabt. Sammenlign vilkårene, før du flytter.
Læs mere: Pension for årgang 1989Skal jeg selv betale den?
Nej, den trækkes automatisk i pensionsdepotet.
Læs mere: Beregner: hvad koster PAL-skatten din pension?Skal jeg selv betale PAL-skat?
Nej. Pensionsselskabet eller banken trækker skatten direkte i depotet, typisk én gang om året.
Læs mere: PAL-skat på din pensionSkal jeg selv indberette raterne?
Nej. Pensionsselskabet indeholder A-skat og indberetter til Skattestyrelsen. Du bør dog rette forskudsopgørelsen, når udbetalingen starter, så trækprocenten passer.
Læs mere: Skat af ratepension: hvad betaler du af raterne?Skal jeg selv oplyse om min indtægt?
Ja. Du har pligt til at oplyse om ændringer i din indtægt, og udbetalt for meget skal betales tilbage.
Læs mere: Arbejde ved siden af tidlig pensionSkal jeg selv oprette en arbejdsmarkedspension?
Som oftest opretter din arbejdsgiver eller overenskomsten automatisk en arbejdsmarkedspension for dig, når du bliver ansat. Er du selvstændig eller uden overenskomst, kan du selv oprette en tilsvarende privat ordning.
Læs mere: ArbejdsmarkedspensionSkal jeg selv søge om folkepension?
Ja. Folkepension udbetales ikke automatisk — du skal søge digitalt via borger.dk, og du kan søge i god tid før din folkepensionsalder.
Læs mere: Folkepension: spørgsmål og svarSkal jeg selv vælge mellem pensionstyperne?
Har du en arbejdsmarkedspension, er fordelingen mellem ordningerne ofte fastlagt af overenskomsten eller din arbejdsgiver, men mange pensionsselskaber giver mulighed for selv at justere fordelingen inden for visse rammer.
Læs mere: Pensionstyper i DanmarkSkal jeg sige mit job op for at få pension udbetalt?
Nej. Du kan i mange ordninger få pension udbetalt, mens du stadig arbejder, når du har nået pensionsudbetalingsalderen.
Læs mere: Pensionsalder: spørgsmål og svarSkal jeg spare op eller betale af på gæld?
Dyr gæld med høj rente er som regel det bedste sted at bruge pengene først. Billig gæld og pensionsopsparing kan godt løbe side om side.
Læs mere: Pensionsopsparing: spørgsmål og svarSkal jeg starte udbetalingen, når jeg går på folkepension?
Nej. Du kan vente op til 20 år efter pensionsudbetalingsalderen. Mange venter, indtil de reelt stopper med at arbejde.
Læs mere: Hvornår kan en ratepension udbetales?Skal jeg søge før jeg køber?
Det er det sikreste. Kommunerne har forskellig praksis for udgifter, der allerede er betalt, så søg helst før og vedlæg et prisoverslag.
Læs mere: Personligt tillæg til folkepensionisterSkal jeg søge hvert år?
Tillægget fortsætter, men det efterreguleres. Du skal give besked, hvis din situation ændrer sig.
Læs mere: Varmetillæg til folkepensionisterSkal jeg søge om ATP?
Nej. ATP udbetales automatisk fra din folkepensionsalder, hvis der er indbetalt bidrag for dig.
Læs mere: Folkepension og ATPSkal jeg søge om ældrecheck?
Nej, den udbetales som udgangspunkt automatisk til folkepensionister, der opfylder betingelserne om indkomst og likvid formue.
Læs mere: Ældrecheck (supplerende pensionsydelse)Skal jeg vælge høj risiko på min pension?
Høj risiko giver typisk højere forventet afkast over mange år, men større udsving. Har du lang tid til pension og kan leve med fald undervejs, vælger mange høj eller middel risiko. Tæt på pension betyder et fald mere.
Læs mere: Pension og investeringSkal jeg vælge rate eller livrente?
Livrente sikrer mod at leve længere end pengene. Ratepension giver mere om måneden i en afgrænset periode. Mange kombinerer dem.
Læs mere: Pensionsudbetaling: spørgsmål og svarSkal jeg være gældfri, når jeg går på pension?
Ikke nødvendigvis, men en lavere boligudgift betyder direkte, at din pension rækker længere. Regn på begge scenarier.
Læs mere: Bolig og pensionSkal jeg være helt uarbejdsdygtig?
Nej, de fleste ordninger udbetaler ved en varig nedsættelse på fx halvdelen eller to tredjedele.
Læs mere: Forsikring ved tab af erhvervsevneSkal livrenten starte samtidig med folkepensionen?
Nej. Du bestemmer selv starttidspunktet inden for aftalens rammer. Mange starter den sammen med folkepensionen, men det er ikke et krav.
Læs mere: Hvornår kan du få din livrente udbetalt?Skal opsparingen dække hele indkomsten fra 70 år?
Nej, ikke nødvendigvis. Fra folkepensionsalderen supplerer folkepension, pensionstillæg og ATP indkomsten, så opsparingen typisk kun skal dække differencen op til den ønskede indkomst.
Læs mere: Pension som 70-årigSkal pension altid deles ved skilsmisse?
Ikke nødvendigvis. Pensionsopsparing behandles efter særlige regler, der i mange tilfælde adskiller den fra deling af anden formue. Om og hvordan din pension eventuelt indgår i bodelingen, afhænger af den konkrete ordning og bør afklares med Familieretshuset eller en advokat.
Læs mere: Pension ved skilsmisseSkal pension med i boopgørelsen?
Mange pensionsordninger ligger uden for boet, fordi de udbetales direkte til en begunstiget. Om og hvordan en given ordning indgår i boopgørelsen, bør afklares med skifteretten eller en advokat i den konkrete sag.
Læs mere: Pension ved dødsfaldSkal pension stå i et testamente?
Nej. Pension følger begunstigelsen på ordningen og går uden om testamentet.
Læs mere: Pension, arv og dødsfald: spørgsmål og svarSkal vi dele pensionen ved skilsmisse?
Kun i særlige tilfælde. Udgangspunktet er, at hver især beholder sin egen rimelige pensionsordning.
Læs mere: Pension i livets situationer: spørgsmål og svarSkal årgang 1982 vælge høj eller lav risiko?
Med 23 år til første mulige udbetaling har mange tid til at bære udsving. Det rigtige valg afhænger af din øvrige økonomi og hvordan du har det med udsving.
Læs mere: Pension for årgang 1982Stiger folkepensionen altid?
Satserne reguleres hvert år efter satsreguleringsprocenten. Stigningen i kroner kendes først, når satserne er udmeldt.
Læs mere: Folkepension 2027: det ved vi, og det ved vi endnu ikkeTrækker pensionsselskabet skat automatisk?
Selskabet følger din forskudsopgørelse og de oplysninger, Skattestyrelsen giver. Bor du i udlandet, skal du selv sikre, at oplysningerne er korrekte.
Læs mere: Skat af dansk pension i udlandetTæller afkast af egen opsparing med i indtægtsgrundlaget?
Afkast inde i en pensionsordning skal holdes adskilt fra skattepligtige pensionsudbetalinger. Ratepension, livrente og ATP tæller med som indkomst. For frie midler kan nettokapitalindkomst og relevant aktieindkomst også tælle med, selv om du ikke hæver selve opsparingen. Ordinær aldersopsparing tæller ikke med som indkomst.
Læs mere: PensionstillægTæller aldersopsparing med i indkomsten ved beregning af pensionstillæg?
Nej. Fordi udbetalingen er skattefri, indgår den ikke i det indtægtsgrundlag, der bruges til at aftrappe pensionstillægget.
Læs mere: Aldersopsparing: udbetaling uden modregningTæller aldersopsparing med i indkomsten?
Nej, udbetaling fra aldersopsparing er skattefri og tæller ikke som indkomst, men beløbet kan tælle med i formuen, når det står på din konto.
Læs mere: Boligstøtte som pensionistTæller aldersopsparing med i modregningen?
Nej. Udbetalinger fra aldersopsparing er skattefrie og indgår ikke i den indkomst, pensionstillægget beregnes af.
Læs mere: Ratepension og folkepension: sådan modregnes ratenTæller aldersopsparing med i pensionstillægget?
Udbetaling fra aldersopsparing er ikke skattepligtig indkomst og indgår derfor ikke i indtægtsgrundlaget på samme måde som en ratepension.
Læs mere: Nedsparing af din pensionTæller folkepensionen med i det beløb, beregneren viser?
Ja, fra folkepensionsalderen lægges folkepensionens grundbeløb, pensionstillæg og gennemsnitlig ATP oven i udbetalingen fra din egen opsparing.
Læs mere: Hvor meget kan jeg få udbetalt i pension?Tæller frivilligt arbejde med?
Ulønnet frivilligt arbejde udløser ikke indtægt og påvirker derfor ikke ydelsen på samme måde. Bliver du honoreret, tæller det med.
Læs mere: Arbejde ved siden af tidlig pensionTæller livrenten med, hvis den kommer fra en arbejdsmarkedspension?
Ja. Det er uden betydning, om livrenten er privat eller via arbejdsgiver. Alle løbende pensionsudbetalinger indgår i indtægtsgrundlaget.
Læs mere: Livrente og folkepension: hvad koster livrenten i pensionstillæg?Tæller min bolig med i formuegrænsen?
Friværdi i en bolig regnes ikke som likvid formue. Det er kontanter, bankindestående, aktier og obligationer, der tæller.
Læs mere: Ældrecheck (supplerende pensionsydelse)Tæller min bolig med i pensionstillægget?
Boligens værdi indgår ikke i indtægtsgrundlaget for pensionstillægget. Formue har derimod betydning for ældrecheck.
Læs mere: Bolig og pensionTæller min bolig med?
Ikke som pension. Men friværdi er en del af din formue og kan indgå i planlægningen, hvis du regner med at frigøre den.
Læs mere: Hvor meget har jeg på pension?Tæller min friværdi med i formuen?
Nej, friværdi i egen bolig tæller ikke med. Bankindestående, kontanter og værdipapirer uden for pension gør.
Læs mere: Helbredstillæg til folkepensionisterTæller min opsparing, hvis jeg ikke hæver den?
Pensionsformue, du ikke hæver, behandles anderledes end løbende indtægt. Se de gældende regler på borger.dk for din situation.
Læs mere: Modregning i seniorpensionTæller min samlevers indkomst med, selvom vi ikke er gift?
Ja, som udgangspunkt sidestilles samlevende med gifte i folkepensionssystemet i forhold til pensionstillægget. De præcise regler bør bekræftes hos Udbetaling Danmark eller på borger.dk.
Læs mere: Pension for ægtefællerTæller min ægtefælles indkomst med?
Ja, en del af ægtefællens indkomst indgår i beregningen af pensionstillægget, men ikke i grundbeløbet. Arbejdsindtægt tæller ikke med. Er partneren ikke pensionist, ses der desuden bort fra 54 % af partnerens øvrige relevante indkomst.
Læs mere: Folkepension: spørgsmål og svarTæller min ægtefælles indtægt i mit pensionstillæg?
Ja, partnerens relevante indkomst ud over arbejdsindkomst kan indgå. Er begge pensionister, opgøres den relevante indkomst samlet. Er partneren ikke pensionist, medregnes 46 % af partnerens relevante indkomst. Løn tæller ikke med.
Læs mere: Folkepension for gifte og samlevendeTæller min ægtefælles indtægt med?
Ja, ægtefælles eller samlevers indtægt kan indgå i indtægtsreguleringen af ydelsen.
Læs mere: Arbejde ved siden af seniorpensionTæller ratepension med i pensionstillægget?
Ja. Udbetalinger fra ratepension indgår typisk i indtægtsgrundlaget for folkepensionens pensionstillæg, som beskrevet på siden om pensionstillæg.
Læs mere: RatepensionTæller år fra før, jeg fyldte 18?
Arbejde tidligt i livet kan tælle med, hvis der er indbetalt. Det er netop den gruppe, der startede tidligt på arbejdsmarkedet, ordningen er tænkt til.
Læs mere: Anciennitet: sådan tælles dine år på arbejdsmarkedetTæller år med deltid?
Deltidsarbejde tæller med, men omfanget kan have betydning for, hvordan året opgøres. Det afgøres konkret ud fra dine registrerede indbetalinger.
Læs mere: Krav til tidlig pensionViser Pensionsrapport.dk beløb efter skat?
Nej. Beregneren viser beløb før indkomstskat. PAL-skatten på afkastet er indregnet, men den personlige indkomstskat af selve udbetalingen er ikke trukket fra.
Læs mere: Skat af pensionsudbetalingerVises min udenlandske pension i PensionsInfo?
Nej. PensionsInfo viser danske ordninger. Udenlandske ordninger skal du selv holde styr på.
Læs mere: Pension når du flytter hjem til DanmarkÆndrer folkepensionsalderen sig, efter jeg er gået på pension?
Nej. Når du først modtager folkepension, påvirkes du ikke af senere ændringer i folkepensionsalderen.
Læs mere: Pensionsalder: spørgsmål og svar
Pension gjort til at forstå
Se ikke bare tallene. Forstå, hvad de betyder. Derfor står der ved hvert svar, hvad reglen er, og hvad den betyder for din egen økonomi — og hvis et tal kræver en beregning, kan du lave den med det samme på forsiden.
Sådan bruger du Pensionsbiblen
Pensionsbiblen er delt i ti emner. Hvert emne besvarer omkring tyve konkrete spørgsmål — det, du ville spørge en rådgiver om, hvis du havde en time med vedkommende. Svarene er korte og bygger på 2026-reglerne.
Har du brug for et tal frem for et svar, kan du regne det ud på forsiden. Beregneren viser, hvor længe din opsparing rækker, og hvad du kan få udbetalt om måneden.
De ti emner
- Folkepension
Satser, tillæg, modregning, ansøgning og udbetaling.
- Pensionsalder
Hvornår kan du gå på pension, og hvad bestemmer din årgang.
- Opsparing og indbetaling
Hvor meget bør du spare op, og hvad er nok.
- Udbetaling
Rækkefølge, varighed og hvad du får udbetalt om måneden.
- Skat
Fradrag, PAL-skat, skat af udbetaling og topskat.
- Pensionstyper
Ratepension, livrente, aldersopsparing, ATP og arbejdsmarkedspension.
- Tidlig tilbagetrækning
Efterløn, seniorpension, tidlig pension og at stoppe før tid.
- Arv og dødsfald
Begunstigelse, ægtefællepension og hvad der sker med opsparingen.
- Livssituationer
Skilsmisse, udlandsophold, selvstændig, deltid og jobskifte.
- Beregning og prognoser
Afkast, inflation, omkostninger og hvordan tal skal læses.
Sådan holder vi svarene korrekte
Satser stammer fra Beskæftigelsesministeriets satsvejledning og borger.dk, skatteregler fra skat.dk og ATP-tal fra ATP. Alle beløb er 2026-tal før skat, medmindre andet står i svaret.
Pensionsbiblen er information, ikke individuel rådgivning. Vi sælger ikke pensionsprodukter, og svarene peger ikke mod ét bestemt selskab.
Din personlige pensionsberegning
Vil du have dit eget tal?
Beregn på to minutter, hvor længe din pension rækker, og hvad du kan få udbetalt om måneden.
Beregn hvor længe din pension rækkerKilder og kontroldato
- Satser for folkepension og pensionstillæg (Beskæftigelsesministeriet) · kontrolleret 17. oktober 2026
- Folkepension — satser, indkomst og udbetaling (borger.dk) · kontrolleret 20. oktober 2026
- Skat af pensionsudbetalinger og fradrag for indbetalinger (Skattestyrelsen) · kontrolleret 17. oktober 2026
- PensionsInfo — samlet overblik over egne pensioner (PensionsInfo) · kontrolleret 17. oktober 2026
- borger.dk — Pension og efterløn
- ATP — ATP Livslang Pension
Om denne side
Pensionsrapport.dk er en dansk pensionsberegner, der viser, hvor længe din pensionsopsparing kan række. Indholdet er skrevet ud fra officielle danske kilder og vores dokumenterede beregningsmetode. Beløb i beregneren er før indkomstskat.
Indholdet er generel information, ikke individuel investerings-, skatte- eller pensionsrådgivning. Kontakt os på support@pensionsrapport.dk. Læs mere om os og vores privatlivspolitik.